ALHAMBRA BLUES består af 175 håndskrevne dagbogsdigte fra en vigtig periode i Dan Turèlls liv, hvor hans hjem lå på Alhambravej; hvor han blev far og ægtemand; og hvor han med sin Parker-fyldepen vendte tilbage til digte i håndskrift.
Denne luksusudgave er indbundet, med halvbind og blå bogblok. Dan Turèlls mangeårige ven, digter Asger Schnack, har skrevet et nyt efterskrift til bogen. Her skriver han bl.a.:
»Alhambra Blues dokumenterer en periode, hvor Dan Turèll er forelsket, bliver far, arbejder hektisk, turnerer, men hele tiden er tankerne i det nære, som i #70: ’Tre dage i træk / er jeg vågnet i Odense. Hver gang jeg åbnede øjnene / har jeg tænkt på hvordan min kone har det / og derefter på hvordan sollyset er i Istedgade lige nu.’ Den almindelige travlhed gør, at digtene i bogen har præg af noget hurtigt nedskrevet, i modsætning til Storby Trilogiens længere, udfoldede improvisationer og gennemarbejdede takes fra den store musik. Det noteagtige ved digtene får digteren til at kalde bogen en mellembog, hvilket den er, men fordi det er Dan Turèll, er også en mellembog interessant og værdifuld.«
Digte, strøtanker og ind i mellem en tegning eller to fra Dan Turells sorte Parker-fyldepen. Der er perler her og der, men en del af de 175 tekster fremstår mest som fyld og toilet-filosofi. Det er underholdende nok, men ikke dybt. Det tror jeg så heller ikke var Turells mening at det skulle være. Digtene er til at forstå, hvilket eller til tider kan være svært, og man er hele tide opmærksom på forfatteren som en del af historien. Om dette skyldes teksternes private indhold eller fordi de er trykt i Turells håndskrift ved jeg ikke, men Turell er meget mere nærværende end jeg har oplevet nogen anden forfatter være - også de autofiktive. En fin oplevelse, men jeg er langt mere til romaner end poesi og købte da også mest denne pga. det flotte arbejde Alhambra har lavet i denne udgave. De blå sider, den håndskrevne tryk og et rigtig godt efterskrift.
Til de af jer, der ikke kender Dan Turéll, så får i her et kort oprids over hans liv og forfatterskab. Dan Turéll blev førdt d. 19 marts 1946 og døde d. 15 oktober 1993, altså i en alder af 47 år og dermed alt for tidligt. Han døde af kræft. Han ytrede sine politiske holdninger og var buddhist. Han var en vild karakter og havde altid sort neglelak på, hvilket var en ikke ukendt, men alligevel en ekstraordinær udtryksform i hans tid.
Dan Turéll slog igennem som forfatter i 1957, hvor han udgav "Vangede billeder" og er sidenhen blevet kendt for blandt andet "Mord-serien", som bestod af 12 kriminalromaner. Dan var ekstremt glad for byen, byens puls og alle de historier, der gemte sig bag hvert et gadehjørne. "Alhambra Blues" blev første gang udgivet i 1983 - 10 år inden han døde.
Alhambra Blues
Denne udgave af Alhambra Blues er altså en genudgivelse af Dan Turélls populære digtsamling, som består af 175 håndskrevne digte, der ånder af fart over feltet. Opsætningen er virkelig levende og den giver én følelsen af, at sidde med noget meget privat i hænderne. Jeg sidder jo med en Dan's dagbog - altså hans form for dagbog i form af korte og mellemlange digte. Det føles både beærende, intimt og helt forkert. På billederne ses opsætningen og hvordan det faktisk kunne være den oprindelige dagbog, som jeg sad med.
Digtene i bogen er meget forskellige og fortæller om alt fra kvinder til sne i gaderne - fra Walt Disney til gud - ja, om alt imellem himmel og jord. For det er lige præcis hvad og hvor poesi er; det er i alt mellem himmel og jord. Poesi udspringer i alt og det bevidner Dan Turélls digte virkelig. Han har sans for detaljerne og for de mere udvidede tanker - han fanger musikken i livet omkring sig og nedskriver sine tanker omkring det. Han har en ekstremt humoristisk og ærlig tilgang til tingene og jeg har virkelig moret mig imens jeg læste de 175 digte.
Når man ser på min profil, så er poesi nok ikke det første, som man vil forbinde mig med og helt ærligt, så er jeg heller ikke den mest garvede poesi-trold, men jeg nyder poesi, hvis det er godt. Den her digtsamling er VIRKELIG GOD og jeg har NYDT hvert eneste digt, Ja, selv de digte, som ikke var alt for søde ved kvinder, for de var stadig fyldt med respekt. Dan Turéll nød virkelig de små ting i livet omkring sig, hvilket bare skinner igennem i hans digte - altså selvfølgelig på hans helt egen måde.
Dan turéll er en forfatter, som vi danskere kan være stolte over og derfor synes jeg virkelig også, at "Alhambra Blues" hører hjemme i bogreolerne i det ganske danske land. Hvis du ikke er til ren poesi, så start ud med Mord-serien, men lad dig forføre til Alhambra Blues på et tidspunkt.
Lige en lille kommentar til selve den fysiske del af bogen, som er fantastisk lækker. Farverne er lækre, fonten er Dan Turélls og ydersiden af hver side er blå, således at HELE bogen er blå, når den lukkes. Ægte blues-vibes på ydersiden, men slet ikke samme stemning indvendigt. Helhedsindtrykket er bare kvalitet!
Ooooog så skal i da lige se et af de mange digte, som jeg synes specielt om:
Hvis du bare har den mindste nysgerrighed på digte eller vil se, hvad alt i verden udspringer fra(altså poesi), så få fat i Alhambra Blues og gør det i dag, for du vil ikke fortryde det.