Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent.
Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere.
Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.
Undergravet er andet bind i serien om Signe Brask.
Bedste Theils so far. Virkelighedstro karakterer, skarpt plot, velfungerende og troværdige dialoger. Og Signe Brask, som er en stædig og dygtig politikvinde med en modbydelig chef, en god makker (elsker Martinus), en skøn kæreste, en rar far og en forsvundet mor. Gode cliffhangere til næste bog i serien (ja, nu begynder venteriet igen): Får hun givet den chef, hvad han fortjener? Får hun snakket ud med Karen? Bliver der babyboom (please, no...)? Og hvad med det notat, som moderen har efterladt sig?
Der er jo meget fin underholdning men udover hovedkarakteren er det altså nogle temmeligt skarpskårne karakterer - særdeleshed kæresten Karen hvor der er tryghed, bøf bourguignon, dejlig te og rent sengetøj. Den, og nogle andre, kunne der altså godt være arbejdet mere med.
Jeg startede med at læse denne bog, som er det 2. bind i serien, og den har virkelig givet mig lyst til at læse de to andre bøger i serien, for Signe er en karakter, jeg har lyst til at lære at kende – både i forhold til, hvad der er sket forud for bogen, men også hvad der sker i det tredje bind i serien.
Det, jeg godt kan lide i bogen, er, at vi har en forsvindingssag, der senere bliver kombineret med et dødsfald, hvor det lokale politi og Signes kollegaer fra Holstebro bliver tilkaldt for at hjælpe til. Men den bliver hurtigt “stemplet” som en let sag.
Som den karakter, jeg fornemmer Signe er, er hun af den type, der gerne vil have en finger med i spillet på begge sager, for hun mener, der er en sammenhæng mellem dem. Men hun er også en person, der ikke giver op og tør gå sine egne veje for at få en opklaring på de sager, hun arbejder med.
Samtidigt med de to sager ser vi også Signes personlige kamp. For hun er pisse irriteret over, at hendes chef i Holstebro sender hende til Klitmøller, hvor hendes nye chef forsøger at sætte hende på plads og få hende til at gøre, hvad der bliver sagt. På den anden side har vi hendes kamp for at forstå sin fortid – og hvilket andet sted end Klitmøller kunne det ske, hvor vi møder hendes far, der ikke vil snakke om hendes mor, men samtidig også møder hendes mormor, morfar og moster.
Patruljebetjenten Dennis er af den type betjent “der er til at snakke med”, for han vil ikke være den rigide betjent, men mere den, der ikke er til besvær for lokalbefolkningen. Uden at afsløre for meget af bogens indhold, er der en god grund til, at han opfører sig, som han gør.
I løbet af bogen sad jeg og gættede med på, hvem det kunne være, men jeg måtte indrømme, at jeg ikke var tæt på at gætte den rigtige person.
Så derfor giver jeg bogen ⚡⚡⚡⚡ ud af 5 ⚡ – alt i alt en rigtig god “midter”-bog, hvis man er til en stædig betjent.
Jeg er vild med Lone Theils' krimier, og denne er ingen undtagelse. Den er spændende, velskrevet og nærmest umulig at lægge fra sig - en perfekt sommerferiebog!
Klassisk, velskrevet krimi... Selvom det var taet paa at vaere en 3'er med episoden hovedpersonen fandt sig selv i som jeg ikke foelte var i takt med hendes ellers karakteropbygning.