Rejsen til tarmens indre

by Jesper W. Lindberg

Et blændende hvidt lys skar de fire analauter i øjnene, og et kraftigt vindstød havde nær væltet dem alle omkuld, da en lynende laserstråle skød ud fra formindskelseskanonens munding, og omfavnede kaptajnen Fjærtenberg der rystede krampagtigt ved kontakten med den voldsomme, elektriske ladning. Og så skete det. Kaptajnen skrumpede ind, som om han blev trukket sammen indefra. Det hele varede kun få sekunder, før laserstrålen atter blev suget tilbage i mundingen, og alt blev stille. Kaptajnen var væk.

Den unge sergent Ole Vind bliver kaldt ind til en tophemmelig specialopgave på en forladt flyvestation. Han skal sammen med den højt dekorerede kaptajn Fjærtenberg og den excentriske professor Scheisseliebe bjærge en værdifuld mikrofilm, som ved et uheld er havnet i general von Fjeldballes blindtarm. Missionen synes ved første øjekast umulig, men professor Scheisseliebe har udviklet en revolutionerende teknologi, som kan formindske de tre mænd, og det fartøj som skal fragte dem sikkert gennem generalens tarmsystem, og snart er de på vej ud på en fantastisk rejse ... hvor absolut intet går efter planen!

352 pages, Hardcover

First published March 23, 2020

Reviews

[Ulrik Høyer Kold · Rating 1 out of 5]

Det er opfindsomt at lade danske videnskabsfolk opfinde en formindskelsesproces og sende en ekspedition ind i tarmens mikrokosmos for at redde fædrelandets hemmeligheder.

Min indledende forventning til bogen (inden jeg havde den i hånden), var at det ville være en relativt uskyldig, relativt kort actionfortælling med masser af prutjokes og masser af grin for de 6-8-årige. Jeg blev pænt overrasket på flere fronter og slemt skuffet i forhold til de forventninger igennem bogen.

For det første foregår historien i 1980'ernes Danmark og er smækfyldt med beskrivelser af karakterernes smukke gyldne hår, deres velklippede overskæg og andre elementer, der går ram forbi en læser, der er født ca. 3 årtier senere end historien sker. Der er ingen egentlig grund til, at den skal foregå på det tidspunkt, men det er jo et valg, der er taget og så må nutidens unge læsere jo så undre sig over referencer og beskrivelser.

Dernæst starter historien ret uskyldigt ud med at fortælle om det stolte raketskib Analus-1 og dets besætning, der skal rejse ind i tarmen. Sjov tanke. Så kan vi få en smule fysiologi blandet ind i godnatlæsningen, kunne man tænke. Men da vores hovedpersoner på et tidspunkt (jeg skal ikke afsløre hele hændelsesrækken) bliver udsat for sadistisk vold og der er maleriske beskrivelser af sprængte ringmuskler, da måtte jeg ganske enkelt censurere mig selv i højtlæsningen. Min umiddelbare tanke var, at jeg måtte have undervurderet målgruppen groft. Mindst 10 år ved siden af. Jeg var rystet.

Som et tredje kritikpunkt, så er sproget ensformigt, gentagent og repetitivt. Vi får aldrig (i løbet af næsten 350 sider) foldet hovedpersonerne ud og forstået hvorfor deres forhold er så tæt at de voksne mænd græder, når de skal skilles; hvorfor det er så vigtigt gang på gang at læse hvor smukt, betagende og dejligt karakterernes hår er, eller hvorfor alle navne skal være enten tyskklingende, have referencer til afføring eller flatus eller begge dele på een gang. Det er ikke sjovt. Og hvorfor er det kun vores hovedperson, Ole Vind, der har et fornavn? Karaktererne tilbringer trods alt over 300 sider i hinandens selskab, men de kommer aldrig længere end til titel og efternavn. Kaptajn Fjærtenberg, Professor Aschenloch, Raketmekanist Schmell...

Og lad mig lige blive ved sproget: det kan være, at jeg undervurderer nutidens unge og deres ordforråd (det gør jeg nok), men jeg tog mig selv i at bruge simplere synonymer i store dele af bogen, når jeg side efter side højtlæste om en biperson, der gentagent benævnes 'den unge raketmekanist' eller vendinger som 'ingen bakteriel kontaminering eller luftbåren smitte'. Jeg forstår ganske enkelt ikke behovet for at hive sproget op på et nærmest akademisk niveau, når målgruppen er 10-årige?

Jeg vil gerne slutte min kritik her med at påpege, at den visuelle opsætning af bogen (dobbelt linieafstand, ligejusterede margener og deraf ujævne mellemrum mellem ordene på en linje) bestemt heller ikke gør bogen til en layoutmæssig fryd at læse. Må jeg opfordre forfatter og forlag til at arbejde kraftigt med den del, hvis der bliver tale om en genudgivelse på et tidspunkt?

Jeg kan ikke anbefale denne bog til nogen - medmindre man virkelig gerne vil læse en skæv (og ikke-morsom) dansk variant over Rejsen til Jordens Indre. Eller noget...

Bedre held næste gang!