I Knud Sørensens Gemmebogen kommer stemningerne fra egnene ved Limfjorden. Et sted, hvor de små og store enestående oplevelser af her og nu forvandles til en lille samling smukke digte, som man kan være i. Gå ud i, tænke i, føle i, erindre i, blive i.
Knud Sørensen (født 10. marts 1928) er en dansk forfatter. Han er født i 1928 i Hjørring som søn af en jernbanedirektør. Selv har Knud Sørensen fungeret som landinspektør på Mors fra 1958-84, hvilket gav ham et godt kendskab til Nordjylland. Han har boet på Mors siden 1958 og bor der stadig i dag.
Forfatterskabet omfatter både lyrik, prosa, biografier og hørespil. Temaet er den danske provins efter 2. verdenskrig. Han skildrer omlægninger i landbruget, nedlæggelsen af gårde og de vanskelige forhold for de tilbageværende. Oftest er beretningerne stilfærdige og begivenhederne taler for sig selv. For romanen En tid modtog Knud Sørensen kritikerprisen og Weekendavisens litteraturpris i 1997.
Knud Sørensen skriver som et pålideligt tog, der langsomt rumler af sted gennem landskabet. Han skaber nogle behagelige sæder at sidde i, mens man ser skoven, vandet og tiden forandre sig på den anden side af ruden.
Selvom samlingen indeholder en del genbrug fra forfatterskabet, er den lækre indpakning og de nye digte en særdeles dejlig oplevelse.
En aldrende mester i sit es, læs ham hellere nu end senere.
93-årige Knud Sørensen, der må være Danmarks ældste digter, udgiver i denne uge den lille digtsamling “Gemmebogen”. Digtene kredser om de høstklare marker, Limfjordens tænder og bevidstheden om, at livet snart er forbi. Det er dog ikke lutter nye digte, som er trykt på siderne i den nye digtsamling. Ligesom forgængeren, “Mit sprog er fjordens”, der ligeledes udkom på forlaget Herman & Frudit, finder man også her digte, som tidligere har optrådt i andre bøger. I “Gemmebogen” er der tale om hele 9 digte, der første gang kunne læses i Henrik Scheel Andersen og Knud Sørensens fællesbog, “Horisonter”, fra 2019. Til sidst i samlingen, finder man også Sørensens Hvedekorndebut, digtet “Bærrene”, samt det nyskrevne svardigt “Øjnene”; som begge stod trykt i Hvedekorns 100 års-jubilæumsnummer. At godt en tredjedel af "Gemmebogen" består af genoptrykte digte er selvfølgelig en smule skuffende, men ikke desto mindre, er det dog stadig en fin, lille samling fra naturens og landbrugets digter, der tilmed har signeret og nummereret det første oplag.