"Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.”
Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen. Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders. Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …
”Dicte var her” endte med at være en anden historie, end jeg lige umiddelbart havde regnet med, men jeg nød den ikke desto mindre.
Det er en hård og mørk historie om venskab, ensomhed og identitet. Selvom hele Dictes historie forhåbentligt ikke er genkendelig for mange, har alle i større eller mindre grad nok oplevet at miste et venskab eller at blive holdt uden for fællesskabet. Især slutningen fungerede super godt for mig. Tempoet var rigtig godt og alt raseriet og konflikterne skummede over, men stilnede også af.
Til tider kunne jeg godt føle, at de forskellige skift i scener/passager var lidt abrupte, og jeg kunne godt have ønsket mig nogle mere flydende overgange.
Udover det er ”Dicte var her” en anbefalelsesværdig bog, hvis man er til en lidt hårdere socialrealistisk bog, der også er hurtiglæst.
Det skal ikke være en hemmelighed at jeg blev ret begejstret, da jeg fik af vide at Eva var klar med denne bog. Igen får vi en ny side af Evas forfatterskab som tager fat på et meget vedkommende emne på en realistisk og troværdig måde.
Bogen handler nemlig om at gå fra hinanden. Ikke som kærester, men nærmere bestemt et venskab mellem to unge piger. Det synes jeg er en virkelig vigtig historie, for hvem har ikke prøvet at miste en ven? Det kan være man er vokset fra hinanden, én flyttede et andet sted hen, man starter på hver sin skole eller som her i bogen, hvor man får nye venner som begynder at fylde meget. Jeg husker selv episoder fra min ungdom, hvor der røg veninder, på trods af at vi havde meget tætte og i flere år.
Med en finesse som er ret genkendeligt hos denne forfatter, bliver Dictes følelser og oplevelser beskrevet på troværdig vis og det er umuligt ikke at blive berørt. Jeg synes det var hårdt at læse og jeg græd da bogen var tæt på at slutte. Historien er måde spændende men også rørende og til tider ret genkendelig.
Jeg er dog ikke helt sikker på hvad jeg synes om slutningen. Dictes historie har en meget stabil nedadrettet kurve og man kan mærke hvordan tingene forværres, selvom der også er lysglimt på vejen og der sker en ændring både i Dicte og handlingen. Mere kan jeg ikke uddybe uden at det bliver for detaljeret. Men kort sagt syntes jeg måske bogen skulle have sluttet med en anden lille ændring for at have den allerbedste virkning og forståelse.
Jeg elskede Dicte og hendes person. Jeg følte med hende hele vejen og jeg ved, at der er en smule af Dicte i mig. Jeg læste bogen på det helt rigtige tidspunkt hvor jeg havde brug for en bog der er let at læse, men samtidig er en pageturner. Det er ikke sidste gang jeg læser denne bog og vil mene at den kan læses af alle. Uanset om man er 13, 27 eller 37, så er venskaber og identitet altid et aktuelt emne.
Så er min anmeldelse af denne velskrevede bog også endelig til at finde på bloggen! Bare følg linket her for at finde den. 👉🏼📚 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
“Jeg kom ret hurtigt til at synes godt om Dicte. Jeg kunne se lidt af mig selv i hende. Ret indelukket, stille og indadvendt. Men hun var også en sårbar person som let bliver såret og ked af det. “
“Jeg kunne helt klart godt relatere til nogle af de her emner, og det tror jeg faktisk at der er rigtig mange der kan, både de unge og de ældre. Jeg tror på at vi alle på et tidspunkt i vores liv har følt vi ikke passede ind et sted. “
“Generelt vil jeg sige at Eva har været utroligt god til at gøre bogen realistisk og til noget man kan relatere til. En bog man måske godt kan nikke genkendende til, og det synes jeg er fedt, og vildt godt gået af hende. Sproget i bogen er også dejligt let, forståeligt og holder sig i en genkendelig tone. Jeg følte også bare at siderne nærmest læste sig selv når jeg først kom i gang. “