"Fuglene synger baglæns" er Karin Slot Christiansens debutroman om sex, venskab og den evige splittelse mellem at ville være tro mod sig selv eller gøre de ting, som andre forventer af en.
I "Fuglene synger baglæns" møder vi veninderne Katrine og Vicki, der var tætte i gymnasiet men efterfølgende glider fra hinanden. Nu er de begge i 30’erne, og deres liv er på alle måder langt fra hinanden. Katrine bor og arbejder i København, mens Vicki stadig bor nær hjembyen i Vestjylland med mand og børn. Vicki havde mange store drømme, og hun misunder Katrine for at have gjort mange af de ting, hun selv drømte om. Efter en dramatisk weekend i København står det klart, at livet ikke er så ligetil, som nogen af dem troede.
"Fuglene synger baglæns" er en stærk og håbefuld fortælling om at finde modet til at træffe svære beslutninger, der potentielt kan vende livet op og ned.
Karin Slot Christiansen er medierådgiver, journalist og frivillig i Natkirkens Litteraturskole. "Fuglene synger baglæns" er hendes første roman.
Det blev meget “Hollywood” i Vestjylland. Det var drama på drama, men blev så overdrevet, at det var helt malplaceret. Dialogen var forceret og unaturlig, sproget generelt meget “tell”, og karakterer og steder var baseret på stereotyper uden meget dybde - dog med en form for udvikling.
Får associationer til noget ala old school Alt for damerne.
Lad mig slå fast: Jeg elskede de spot-on observationer fra "hjemmefronten" i Vestjylland...der var både stor kærlighed og nænsomhed i miljø-beskrivelserne. Dialogerne hang dog lidt, og jeg blev decideret træt af det jungianske spor, der spiller en stadigt større rolle, som bogen skrider frem. I lang tid læste jeg bogen som satire, men fandt efterhånden ud af, at forfatteren faktisk mente sine karakterer alvorligt, selvom de - for mig - aldrig rejste sig over det stereotype.
Bogen handler om de to veninder Vicki og Katrine, der er i slutningen af 30'erne. Vicki er gift med NP (Niels-Peter) og har to piger på omkring 8 år. De ejer en stor gård med svinefarm i Vestjylland ikke langt fra Vickis barndomshjem, hvor forældrene Ella og Alfred stadig bor. Vicki er hjemmegående på gården og bruger al sin tid på at holde hus, lave mad til NP og karlene på gården, samt sørge for børnene - og nå ja, på at slå de myriader af fluer ihjel, der igen og igen kommer ind i huset.
Katrine er journalist på TV2 i København og har en succesrig kæreste, som alle kalder Hansen. Udadtil har hun et spændende job, er kommet væk fra hjemegnen til et mere oplevelsesrigt liv end Vicki, men alt er ikke, som det syner. Hansen er hende nemlig utro med sin partners kæreste - og i virkeligheden mange andre. Samtidig er det en balancegang at arbejde for en TV-station, der gerne vil lave sensationelle historier.
Vicki føler sig fanget på gården og kan ikke forstå, hvordan hendes liv er endt sådan. Det var slet ikke det, hun havde drømt om som ung pige. Hun synes, at NP er alt for jævn og kedelig, og deres sexliv er mildest talt ikke noget at skrive hjem om. Nu vil NP til at udvide og låne et 2-cifret millionbeløb, så de kommer til at sidde i gæld til op over skorstenen - og være låst fast på svinefarmen for evigt.
En weekend har hun planlagt en tur væk fra det hele, over til Katrine i København, men Katrine bliver kaldt på en opgave i New York, så pludselig er Vicki alene med Hansen i lejligheden. Hansen forfører Vicki, og de ender med at have sex det meste af weekenden. Vicki har det virkelig skidt med det, men hvad skal hun gøre?
Romanen bærer tydeligt præg af Karin Slot Christiansens baggrund som psykoterapeut. Der er en række beskrivelser af, hvordan en psykoterapeut tænker og arbejder, og både Katrine og Hansen (Thomas) ender med at gå i terapi. Det er langt hen ad vejen meget interessant at høre om, men det bliver lidt tungt hen mod slutningen.
Jeg synes, at menneskeskæbnerne i romanen bliver fint udfoldede, og begivenhederne bliver sat på spidsen - men det er fuldt ud acceptabelt i fiktionsgenren. Det kan gøre sammenhængene mere tydelige. Jeg kan godt lide de to kvinder og blev flere steder rørt af handlingen, der ofte føles meget vedkommende. Det er store dilemmaer, der bliver taget op. Jeg er vild med, at personerne er i stand til at flytte sig mentalt. De kan faktisk blive klogere, og ændre grundlæggende på deres liv. Stor anbefaling herfra.
Hørt som lydbog på Mofibo, der er oplæst af forfatteren selv. Det gør hun fint.
Jeg synes bogen vil alt for meget - nutidsroman om både landbrug og TV-journalistik - og en romantisk længsel efter barndommens trygge rede. Ægteskab og utroskab - og en dansk Christian Grey på slap line. Terapeuter, terapi og tantrisk sex - ikke alle bogens personer er så heldige at opleve det sidste, men fire oplever forløsende terapi (også terapeuten må en tur “på briksen”) - og så når vi også lige et smut omkring ulveproblematikken…. Jeg læste den til ende - om jeg snupper to’eren er en anden sag.
En interessant debutroman, der rummer rammende og smukt beskrevne hverdagsfortællinger fra 2 kvinders sammenviklede, men meget forskellige liv.
Katrine og Vicki er hinandens barndomsvenner og livsvidner, men lever i deres 30’ere meget forskellige liv; Katrine lever, tilsyneladende lykkeligt forelsket i storbyen, med sin velhavende og charmerende kæreste, men under facaden lever utroskab og svigt. Vicki lever et, ude fra set lykkeligt liv, på en stor gård med mand og børn. De 2 kvinder er, under overfladen, dybt misundelige på hinandens liv og en skæbnesvanger weekend starter en lavine af livsændrende begivenheder for dem begge.
Romanen er, i bund og grund, skrevet over hverdagsliv, hvor de fleste af os nok vil kunne genkende os selv i dele af både karaktererne og handlingen. Romanen er rammende, dramatisk, rørende og på én gang både smuk og dyster.
I romanen berøres emner som uindfriede længsler, drømme, barndomssvigt, utroskab, løgne, familieliv og i det hele taget menneskets fejlbarlighed. Samtidigt skinner kærligheden og håbet igennem hele vejen igennem og man får en tro på, at uanset hvor skidt det står til i livet og i forholdet til relationerne omkring os, kan vi altid lære, udvikle os og vælge at skabe et bedre liv for os selv.
En meget smuk, fængende og faktisk ret spændende roman, der formår at beskrive grundlæggende almen menneskelige værdier og adfærd og nogle af de udfordringer, mange af os på et tidspunkt står over for i tilværelsen. Samtidigt en fortælling fuld af håb, som rammer lige i hjertet.
En virkelig imponerende roman! Hvis du leder efter en bog der får dig til at gispe af forargelse, en bog med rigtig gode og realistiske karakter og følelser, som jeg tror de fleste kan genkende i deres egen hverdag, så er det den her bog ✌️ Vicki bor på en svinefarm med sin mand NP og deres døtre, hun er kørt total kold i sit ensformede liv som hjemmegående husmor, og så er hun fucking træt af alle de fluer der konstant sværmer rundt på svinefarmen. Katrine bor i København med sin kæreste Hansen, hun er journalist og rejse verden rundt for at optage diverse dokumentarer. Hansen forkæler hende konstant med gaver konstant, blomster, kjoler, rolexure, turer ud at rejse osv osv. Men hver gang Katrine for en gave af Hansen er det eneste hun kan tænke: "hvad har han nu gjort?" Vicki og Katrine er vokset op sammen og er som søstre for hinanden, de lever hvidt forskellige liv og er begge to misundelige på det den anden har. Men kan de holde fast i hinanden igennem en tid hvor de begge gør utilgivelige ting, kan de blive ved med at være venner efter at de gennemgår det største svigt man kan i et venskab? Løs den og find ud af det ✌️😎
Alt. For. Mange. Ord. O-ver-ty-de-lig. Indholdet er, som omslaget, lyserødt. Forældet kønssyn.
Og hvorfor læste jeg den så? Fordi den er udvalgt af en i min læsegruppe, og fordi den var selskab, mens jeg har været forkølet. På et tidspunkt blev jeg fanget af handlingen: Hvad vil der nu ske? Det fik mig til at fortsætte.
Men personerne virker karikerede, og det fine, der kan komme ud af et godt, psykoterapeutisk forløb, drukner i - sikkert velmenende - beskrivelser af animus og anima, transition, sjælefællesskab osv., så det kommer til at virke klodset og afskrækkende. Man mærker hensigten og bliver forstemt.
Titlen virker - som det meste af indholdet og de overtydelige formuleringer med alt for mange detaljer - klodset på mig. En skarp redigering og et par ekstra gennemskrivninger ville måske have hjulpet.
Fuglene synger baglæns af Karin Slot Christiansen ⭐️⭐️⭐️⭐️
En rigtig fortælling hvor siderne vender sig selv. Vi følger Vicki og Katrine, to gode barndomsvenner som nu lever helt forskellige liv i henholdsvis byen og på landet, men en lavine af begivenheder vender alt på hovedet. Jeg syntes til tider, den gik lidt over gevind, og savnede også at læse mellem linjerne, da pointer af og til blev slået fast lige rigeligt mange gange, men det stoppede så i den ret åbne slutning, hvor intet blev som forventet og jeg ikke følte mig færdig med at læse. Også så skønt med fiktion der belyser problematikken omkring vores måde at drive landbrug på. #fuglenesyngerbaglæns #karinslotchristiansen
Jeg nød at det var forfatteren selv der læste bogen højt, med alt hvad det indebar af dialekt. dog var det nødvendigt at høre den i i næsten dobbelt hastighed, for at holde koncentrationen om bogen. Bogen var ganske underholdende. Karaktererne meget firkantede og ikke særligt dybe trods det at personlig og åndelig udvikling fyldte en del. En rigtig fin og tempofyldt bog til liggestolen, især fordi slutningen er en drivende sød suppe af lykke. Og er man nu fra landet så er nogle at beskrivelserne af de lokale sådan at man bestemt kan se nogle man kender med de givne træk.
den var faktisk virkelig virkelig god! det har været SÅ skønt, at bare kunne fordybe sig, og forsvinde væk, i nogen andres smerte. det var vidunderligt at se, hvordan mennesker kan begå groteske fejl, uden, at det nødvendigvis er altødelæggende. hvis man dog skulle sige noget, har det været lidt svært at finde rundt i datoer, og til tider også forstå, hvem der sagde hvad (derfor får bogen ikke 5 stjerner). jeg har ikke læst noget, som var li denne. den, ja, har sgu sat sig på en speciel måde.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Plottet er interessant: de to barndomsveninder, Vicki og Katrine, lever hver deres liv på godt og ondt. De svigter hinanden, svigtes af deres familier og gøres fortræd. Trådene skal i løbet af historien reddes ud.
Så langt så godt.
Men forfatterens brug af psykoterapi, tantra-meditation og religiøse karikaturer er så overvældende, at det næsten bliver en belærende selvhjælpsbog, hvis da ikke den bliver komisk. Under alle omstændigheder står jeg af her.
den kan ikke anbefales Drama på drama som var det en dårlig film, ingen karakterer der er dybere end et enkelt spadestik, samtidig med at de alle er karikaturer af deres personer og så ender den så forudsigeligt Forfatteren har meget klare holdninger og et meget klart budskab og al dialog og alle ting der sker er så tydeligt vægtet mod at videregive de holdninger/budskab Hvis det havde været satire, så kunne det rede bogen - men den menes vist dybt seriøst
Personerne i bogens fortælling er noget stereotype og uden megen udvikling. Der er meget drama - når man tror der ikke kan ske mere, får den lige et ekstra skud, så det kommer til at virke overdrevet og urealistisk. Dialogen var lettere mekanisk. Eller også var det måske indlæseren af bogen, der ikke var helt efter min smag.
En spændende bog om de valg, vi tager i livet. Valg omkring kærlighed, familie, venskab og karriere, og hvordan det kan være svært at tackle det hele. Vi følger to barndomsveninder, der heldigvis har bevaret deres venskab og samme livssyn på mange måder, selv om deres liv nu udefra ser ret forskellige ud. Jeg svingede mellem mange forskellige følelser, da jeg læste bogen, ind i mellem blev jeg irriteret på den ene af de to veninder, men for det meste følte jeg dybt med dem begge. Bogen havde for mig lidt en langsom start, men pludselig blev den så gribende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg er bekendt med at forfatteren selv bor på Holstebro egnen, men enkelte steder var det et noget karikeret syn på Vestjylland efter min mening, og jeg er selv vestjyde.
Som sådan en fin historie men den bliver lidt for meget til sidst. Lidt for pladder romantisk, lidt for hippi-tilgivelse noget og ja bare lidt for urealistisk og for påtaget.