En undersøgelse af de mekanismer i det moderne liv, der gør os stressede og "ude af sync". Bogen indeholder forslag til, hvordan vi kan ændre dette. For læsere, der ønsker et mere harmonisk liv med mere glæde
Mine forventninger var sat højt, da jeg kastede mig over denne bog. Emnet synes jeg er utroligt vigtigt for samtiden, og i kølvandet på corona-krisen, tænkte jeg at emnet virkelig kunne få sat gang i tankerne hos læseren - jorden var gødet til det.
Jeg oplever dog en del udfordringer med bogen, under min læsning. Særligt er der to overordnede problemer med bogen for mig.
(1) I min optik er sproget langt fra så flydende som jeg ville forvente af forfatter som Rashid. Flere steder oplevede jeg at han talte ned til mig som læser, fx fortalte mig at jeg jo også var dårlig til at holde pauser. Jeg forstår han gerne vil skabe et rum hvor vi netop kan tale om at vi mangler en naturlighed i at være mærkbare, men at pege fingre af mine (måske eksisterende) mangler er i min optik ikke en gunstig start på den dialog.
(2) Jeg oplever at Rashid er følelsesmæssigt stærkt involveret i den indflydelse teknologien har eller kan have på vores liv. I mange henseender så kan det være med til at styrke en forfatters ord, men i denne bog oplever jeg at Rashid glemmer et helikopter-perspektiv, om ikke andet så bare i øjeblikke af bogen. Selvom han i lettere vendinger få steder i bogen vender at der måske er flere parametre der har haft haft indflydelse på vores evne til at være mærkbar, så oplever jeg at han fremlægger det som om teknologien er den primære synder i forhold til at kunne mærke væres omverden.
I min optik starter vores dekobling til mærkbarheden langt før teknologiens indtog - bl.a. har industrialiseringen i min optik en stor indflydelse på hvordan vi som mennesker har fokus på resultatstyring, effektivisering og optimering. Rashid for det til at lyde som om det er de store tech-giganters algoritmer der fjerner vores frie vilje. Selvom det er en væsentlig pointe, og bestemt værd at tale om, så er det problematiske at han slet ikke kommer ind på at det også handler om nogle sociale strukturer vi har skabt igennem de sidste 150 år, som gør at vi har fokus på optimering og kpi’er frem for en mere værdibaseret tilgang.
Den unuancerede argumentering, og hans sprog der automatisk gør mig til en del af hans problem gør at jeg ikke kan give bogen mere end 1/5. Der gør mig trist, for emnet er utrolig relevant og meget vigtig - bogen kunne have været en dialog-starter, men jeg oplever blot at det er en brosten der kastes mod et glashus.
Dårlig og og overflødig blanding af citater fra modeforfattere (Harari, Rosa, Brinkmann) og overfladsikheder fra internettet. Motto før der fandtes sociale medier var alt bedre. Nogle bemærkninger om digitalisering og rationalisering i DK er ok, men dog ikke nye