Albert er en temmelig uartig, men absolut sjov dreng, hvis meriter er mangfoldige: han graver en tosefaelde, driller en lommetyv, afslorer den oversavede dame og sender nogle banditter til vejrs i en luftballon.
Ole Lund Kirkegaard, 1940-1979, dansk forfatter af børnebøger, som han selv har illustreret. Hans personer, bl.a. i debutromanen Lille Virgil (1967), er ofte opfindsomme, legende børn, som sammen med skæve eksistenser og folkepensionister står i et modsætningsforhold til samfundets normer og autoriteter, dvs. fortravlede voksne, som har glemt at være børn. En mere eventyrlig side findes i bøger som Hodja fra Pjort (1970) om drengen, der drager ud i den store verden for at finde sit flyvende tæppe, og Otto er et næsehorn (1972) om det tegnede næsehorn, som bliver levende og en god allieret i kampen mod de voksne. Ole Lund Kirkegaard repræsenterer frem for nogen det, som er blevet kaldt 1960'ernes og 1970'ernes "kulturelle frisættelse af barnet". Flere af hans bøger er filmatiseret, bl.a. de tre her nævnte. I 2010 udkom Jens Andersens biografi Ole Lund Kirkegaard, der baseret på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale bl.a. ser Ole Lund Kirkegaards liv i forhold til de samfundsstrømninger, som ledte til ungdomsoprøret i 1968. Biografien skildrer også konflikten mellem Ole Lund Kirkegaards stigende succes og hans problemer med at håndtere den. En konflikt, der i sidste ende førte til selvdestruktion og en alt for tidlig død.
Съвсем неотдавна от издателство „Дамян Яков” ни зарадваха с „Ото е носорог” на Оле Лун Киркегор. Щурата история за олелията около оживял от вълшебна рисунка и вечно гладен жълт носорог е способна хем да ви стопли сърцето, хем да ви разсмее на глас. Ето защо съвсем не е чудно, че „Ото е носорог” предизвика у мен възторг, но и жажда за още четива от Оле Лун Киркегор. И ето, че от „Дамян Яков” удържаха на думата си и ни запознаха с „Алберт”! Прочетете ревюто на "Книжни Криле":
Ole Lund Kirkegaard was one of my favourite authors as a child, but somehow not one I've revisited very often as an adult, so when I recently re-discovered an audiobook version of Albert, I figured it was time to remedy that.
Fortunately it lived up to my expectations. Sure, it's a product of its time, and I don't think it would stand well to being read for the first time as an adult (unless being read aloud to a kid), but I enjoyed it, and am definitely considering revisiting more of his books.
I liked this. It was a fun and engaging story, perhaps the best out of all I've read from him. What made it a bit worse for me however was that it didn't feel as humorous as many of the others at pint. The humour was just brutal, it was always at someone else's expense. And there was some very blatent stereotyping of roma's in there as well.