Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.
Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, derudkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.
Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
Miss Ditlevsen var, in fact, ikke okay, and it shows.
Den var fuldstændig fantastisk, og jeg bliver aldrig nogensinde træt af sammenligningerne mellem kvinder og plukkede blomster, og dens underlæggende feministiske rage - selv i en tid før mulighederne blev mange for kvinder som Tove.
Uden tvivl den smukkeste digtsamling jeg nogensinde har læst. Vitterligt næsten alle digtene rørte mig, de var simpelthen hen så musikalske og smukke og wowwowwow.
Pigesind: ung piges sind og hvad det er præget af. Især temaer som angst, forelskelse, ensomhed, at miste og fortrydelse fyldte meget. Nogle af de digte der stod mest ud for mig var: - Alene for dig (om at være to, høre sammen men føle sig alene), - Anger (fortryde at man ikke satte nok pris på personen i øjeblikket), - Angst (At føle sig afmægtig over for den angst der gror inde i en og overtager en. Jeg kunne virkelig godt lide hvordan det startet med at hun er vågnet og har tændt et lys “hvorfor det ved næppe” og slutter med at hun siger hun tændte et lys fordi “noget ondt har sat sig” —> sløjfe det sammen og forstå. Hun sætter ord på uforståelsen blandt andet ved den smukke kontrast mellem lyset og dagen og angsten der kryber frem når man er alene om natten.) - Skønneste jeg ved (wow hvor var det fucking smukt. Især sidste strofe: "Dog på hele jorden // det skønneste jeg ved // dit ansigt, når det lyser // som stjernerne et sted" - nok mit yndlingssted i hele digtsamlingen hallo wow - at elske og blive glad selvom det ikke er gengældt) - De onde år ("kom læbestift og hjælp mig lyve // for jeg vil aldrig være mere end tyve" - ikke at kunne acceptere livets gang, at ville være ung for evigt) - Sært er vores sind (virkelig smukt og også bare lidt relatable og lidt sjovt på en kind of sørgelig måde? idk det ramte i hvert fald) - Mit hjerte (JA at bygge mure omkring sit hjerte for ikke at lukke nogen ind. relatable og flot skrevet) - Ritual (elsker at hun er sådan lidt different og gerne vil fejre livet i stedet for at sørge døden)
Kvindesind: at være blevet ældre, have oplevet flere ting (stadig følelser) - Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø (love at hun kan vise det med at man er blevet til en anden end den man forventede man ville blive, men alligevel holder man fast i sine gamle drømme så længe man ikke lærer at give slip) - For hver begyndelse (hver gang der kommer en ny begyndelse, kommer følelsen af angst og tomhed, man lukker døren for noget gammelt - kan være sygt skræmmende) - Du spørger ("Jeg græder kun fordi jeg elsker dig" - når hjertet ikke kan rumme alt kærligheden) - Episode (elsker at selvom man er ældre "kvindesind", kan man stadig godt falde tilbage i gamle mønstre og følelser og det kan føles eventyrligt selvom det ikke er det rigtige alligevel) - Uniformerede ord (ELSKEDE hvordan digtsamlingen rykkede sig fra det personlige plan til et verdensplan og satte fokus på nogle eksistentielle emner. Hele digtets sidste strofe var wow love især "de kan ikke samles i grupper nationer eller begreber - de er bare mennesker, med vidunderlig drift mod hinanden, mod venskab og kærlighed og fredeligt liv, med plads til at gro")
Tove Ditlevsens digte er skrevet i en stil der i dag kan fremstå gammeldags. Der er f.eks. en del rim, men hvor nogle rynker næse af rimene digte, synes jeg at det er lettere at finde den tiltænkte rytme og det gør dem gode til nybegyndere i genren. De er desuden ret direkte og nemme at forstå meningen med.
Jeg kunne godt lide Pigesind, mens Kvindeliv var noget mere bla. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, måske var temaerne mere mig, måske var billedsproget finere... Under alle omstændighed heder får de hhv. 3,5 og 1,75- så 2,75 samlet
Digte rør mig sjælendt, dog er der nogle enkelte digte i Ditlevsens ‘Pigesind’ som rørte mig umenneskeligt meget. Mere end digtene i ‘der er en ung pige i mig der ikke vil dø’ som jeg læste for et stykke tid siden. Det kommer nok af at jeg var et sted i mit liv hvor jeg kunne relatere til dem, og ikke andre da jeg stadig er (somewhat) ung. Digtsamlingerne skal jo nok genlæses når jeg bliver ældre. Jeg købte digtsamlingerne da jeg har læst ‘Tove Ditlevsen - om sig selv’ i sidste måned, og falde for et digt (alene for dig) deri.
•Fra pigesind
‘Alene for dig’ side 9
Der brænder et lys i natten, Det brænder alene for mig, Og puster jeg til det, så flammer det op, Og flammer alene for mig. - Men taler du stille, og hvisker du tyst, Er lyset pludselig mere end lyst Og brænder dybt i mit eget bryst. - alene for dig. -
‘Anger’ side 14
‘Sorg’ side 19
‘Det skønneste jeg ved’ side 35 Paragraf 7
Dog er på hele jorden Det skønneste jeg ved Dit ansigt, når det lyser Som stjernerne et sted.
‘Sært er vort sind’ side 39 Paragraf 4+6
Og blev mit hjerte så fyldt af dig, At det slog mer heftigt end før. - Du vil ej høre dets bange bøn, Men tavs gå forbi min dør. - - Måske blev jeg selv et evigt sår Brændt i en andens sind, - mens du går omkring og lever et sted, Usåret, glad - og blind.
•Fra kvindesind
‘Når du forlader mig’ side 18 Paragraf 4+5
Jeg lægger mig lidt, hvor vi lå i nat. Og drømmer os unge og trygge, Førend vi svigted og blev forladt I hver sin erindrings skygge - Jaget af timerne, slør for slør, Skal min lånte lykkedrøm briste, For jeg har aldrig elsket før Og været så angst for at miste.
Tove Ditlevsen skriver sådan nogle gode og fine digte! Eneste grund til at den ikke får 5 stjerner er, at jeg, personligt, ikke er så vild med poesi, men det er også min personlige anmeldelse så sådan er det To virkelig gode digtsamlinger der helt klart er værd at læse!