I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd

by Alexandre Nsoni

“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.

Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie.

Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.

Genres: Poetry, Nonfiction, Biography

120 pages, Paperback

Published January 1, 2021

Reviews

[Erna Juhl · Rating 2 out of 5]

Jeg har fået fingre i denne digtsamling af Alexandre Nsoni, der er udkommet på @pellehvenegaard ‘s forlag Vilakazi. Der er ingen tvivl om, at Nsonis fortælling er barsk, men det manglende redaktørarbejde og vejledning gør at jeg jævnligt taber tråden og mister lysten til at nyde bogen som digte. Tværtimod bliver her mere talt om Instagram-agtigt shots, der ikke når en dybde. Alexandre Nsoni fortæller en vigtig historie, om en opvækst, intet menneske burde opleve. Om svigt, racisme og psykiske lidelse. Desværre er sproget så usammenhængende og manglen på lyrik så kæmpe stor, at bogen taber mig. Når jeg læser “i Afrika fødes der ikke drenge kun mænd” kan jeg ikke lade være med at tænke, at her er en fortælling, der kun bliver taget op fordi det er en lidelseshistorie og fordi forlæggeren har et forhold til forfatteren. Mest af alt minder denne digtsamling mig om dagbogsdigte, der er for lidt for indspiste og ikke skrevet for den gængse læser, men nærmere for Alexandre Nsoni selv og dem han kender. Hvilet er ærgerligt, da Nsoni har en vigtig historie at fortælle.

[Linda · Rating 5 out of 5]

Debut af Alexandre Nsoni, han skriver råt, dybt personligt om sin opvækst, sit liv i Danmark og hvad der skete inden de kom til Danmark.

Digtene efterlader en eftertænksom og melankolsk og med sympati for mennesket bag.

[Kirsten Degn · Rating 5 out of 5]

Selv om jeg normalt ikke læser digte - så greb denne digtsamling mig - den er let forståelig - og fortæller mere end mange lange romaner om et menneske som har det svært…
Den minder på mange måder om Yhaya Hassan - er knap så vred - men ikke mindre gribende.

[Fie (eventyrlaeseren) · Rating 3 out of 5]

En rigtig fin men barsk digtsamling

[Nadia Hansen · Rating 4 out of 5]

rørende, hård og dybt personlig fortælling om traumer, flugt og andethed

[Viola Bernhard · Rating 5 out of 5]

Denne her bog… ej det kan ikke beskrives med ord! Når noget rør en så dybt, det ubeskriveligt hvordan mavekrampe og kvalme kan få en til altid at vende næste side… jeg kneb sgu en tårer må jeg indrømme, det virker sindssygt langt fra virkeligheden at det her skulle finde sted i et land som Danmark og så alligevel… jeg er blevet dybt inspireret og bare WAW!
Waw!
Waw!
Waw!
Jeg er ikke det samme menneske efter at have læst den og selvom jeg kan få ondt i maven ved tanken gør jeg det glædeligt igen❤️

[Mette Hermann (bog.dag.bog) · Rating 4 out of 5]

Jeg stod i barnesko med mudder op ad benene
og vinkede farvel som en veteran
jeg var en mand før jeg selv vidste det
jeg bandt mine brødres snørebånd
og så deres fødder vokse
mens ingen bemærkede mine fødder vokse

Dette er ét af digtene fra Alexandre Nsonis fremragende selvbiografiske debutdigtsamling I AFRIKA FØDES IKKE DRENGE KUN MÆND, som udkom i går. I digtene fortæller Nsoni om som barn at flygte med sin familie fra Congo til Angola og om den barske opvækst i Nordjylland, som er præget af vold, svigt, mistrivsel og traumer.

Digtene kan inddeles i tre dele: 1) Flugten fra Congo til Angola og ankomsten i Danmark 2) Barndommen og opvæksten i Nordjylland 3) Ungdomsårene med misbrug, psykisk sygdom og til sidst litteraturen som en vej ud af krisen.

Et gennemgående tema i digtene er flugt, ikke kun den fysiske flugt, men også den mentale flugt fra fortidens krigstraumer og en barndom præget af vold, overgreb, manglende omsorg og ensomhed. En barndom, hvor man selv er forælder for sine små brødre, hvor man kæmper for at tilpasse sig, samtidig med at man er nødt til at skjule forældrenes vold og omsorgssvigt udadtil.

Et andet gennemgående tema er svigt og fraværende voksne, der ikke tager ansvar. På den måde bliver livet i Danmark også en kamp om overlevelse, en kamp som man som barn må kæmpe selv.

Når man læser Nsonis digte, kommer man uvægerligt til at tænke på Yahya Hassan, for hvem litteraturen også blev et talerør, men digtenes socialrealistiske vinkel og den nøgterne beskrivelse af vold, misbrug, omsorgssvigt og social arv er temaer, som man også finder i Thomas Korsgaards trilogi om Tue eller i Jonas T. Bengtsons ”Submarino”.

I AFRIKA FØDES IKKE DRENGE KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.

[Lea Kielsholm · Rating 3 out of 5]

Forfatteren har uden tvivl en vigtig historie at fortælle, men formatet fungerer ikke for mig. Jeg synes ikke digtene er velskrevne, og jeg synes ikke det virker gennemarbejdet.
Det virker til, at forfatteren har kunne bearbejde mange af sine traumer ved at skrive digte, og det er godt. Men som læser havde jeg hellere læst det som noveller eller som minimum længere tekststykker, der ikke var i digtform.

[Sofie · Rating 2 out of 5]

Ordvalg og rytme generer mig fra tid til anden. Men fortællingen er stor og frygtindgydende, kan ikke lægges væk eller gemmes til senere. Det er knastørt uden tegn, følelse mangler, men måske er det pointen, det er svært at føle ægte. Kun en god time går der i min sorte lænestol nær varmen fra radiatoren, og så er det slut.

[Agnes · Rating 3 out of 5]

3.5**

gribende indfanger ret godt digtsamlingens indhold og fortælling; vekslen mellem følelses-mættet/føles-udmattet griber ret solidt i én. men ordet falder til kort ift. det lyrisk, som knækker lidt - især mod enden.

[Maj-Brit Mølgaard · Rating 4 out of 5]

Den gør ondt. Men stor anbefaling herfra.

[Asta Blom · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerner

[readerofbooks · Rating 5 out of 5]

Heartbreaking and beautiful.

[Cecilie Lykke · Rating 2 out of 5]

Barsk. men digtenes kvalitet faldt da godt nok efter den første tredjedel.

[Isabella Tolstrup · Rating 4 out of 5]

Smukt og følsomt

[Malene Juell · Rating 3 out of 5]

3½ ⭐️

[eThea · Rating 5 out of 5]

Helt fantastisk digtsamling, som rørte mig helt ind til knoglerne.
Jeg er helt grøn når det gælder digte, men denne var “nem” at forstå (let tilgængelig ift. sproget) følte jeg fik meget ud af teksterne, og blev rørt. Denne digtsamling sætter fokus på mange ufatteligt vigtige emner og problemer i samfundet, fx racisme, vold i hjemmet, overgreb osv.
ufatteligt vigtig digtsamling; modig, rørende og stærk

[Nicolai · Rating 3 out of 5]

Stærkt vidnesbyrd om ikke at være hvid i Danmark og især om at mærke familiens nærhed gennem vold

[Jens Winther Kristensen · Rating 5 out of 5]

Fantastisk. Specielt den sidste tredjedel.