Hvad gør man af Gud, når man ikke længere ønsker at forholde sig til Ham?
Leah ankommer til København med ganske få ejendele. Foran hende ligger byen og lyser af frihed og muligheder, bag hende ligger en barndom og en familie stærkt forankret i Pinsekirken. Vi følger Leah, mens hun går på opdagelse i sit nye liv. Men kan hun - og vil hun - slippe alt det, hun kommer fra? For selvom nye møder, forelskelser og erfaringer åbner verden op for hende, så er der også meget, hendes nye vennekreds fra Nørrebro ikke forstår.
Jeg er umiddelbart mere fascineret end begejstret. Er det en god bog? Njaahharjhtjaaaøøhhbøøhh. Det afhænger godt nok af, hvad man mener med god. Handling er der ikke meget af. Den kan meget fyldestgørende sammenfattes på få linjer. Bogen er én lang (jeg fristes næsten til at sige stream of consciousness) personkarakteristik / skildring af følelser og miljøer. Fortællingen føles temmelig random, og det er givetvis bevidst (vel nærmest en selvstændig pointe). Det er ikke uinteressant - jeg føler mig bare ikke i målgruppen. Og det er det løjerlige, for det skulle man måske ellers mene, at jeg var. Ti år af min opvækst foregik i præcis den samme slags frikirkemiljø, som bogens hovedperson, Leah, er vokset op i ... og forlader. Så jeg kan genkende meget af det, Leah ikke længere kan/vil være i, men jeg kan ingenlunde spejle mig i hendes vej ud af det. Min egen vej væk fra den form for kristentro har været ganske anderledes. Men der er givetvis mange, der kan spejle sig i (dele af) Leahs historie (det kan jeg høre på de digitale jungletrommer, at der er). Og hvis man selv har førstehåndserfaring med (eller nysgerrighed ift) den type kirkemiljø, så er det en interessant bog. Den giver et fint, nuanceret indblik i, hvordan det er at færdes i grænselandet mellem tro, tvivl og agnosticisme. Og hvad det kan indebære at bryde ud af en svært definerbar og ikke entydigt negativ form for religiøs, social kontrol.
For mig ligger den på to ud af fem stjerner. Men Politikens anmelder var mere begejstret.
Sofie Due debuterer med denne lille fine roman om en ung pige, der skal starte et helt nyt liv i København.
Jeg er ikke tilhænger af lange titler, for jeg glemmer dem. Ikke desto mindre hedder bogen Før Vi Ved af Det Vender Lyset Tilbage.
Leah er flyttet fra Odense og en familie, der er stærkt tilknyttet til Pinsekirken. Bogen handler bl.a. om tro og om at finde sig selv og selvom Leahs tilværelse i København ikke mindede om min egen start, da jeg skulle stå på egne ben i Aarhus, så kom jeg alligevel lidt på et nostalgitrip.
Historien er stille, rolig og helt ufarlig og det føltes lidt som at læse små glimt eller brudstykker af hendes nyopstartede liv med nye omgivelser, job og venner. Det syntes jeg var vildt hyggeligt😃
Jeg ved ikke om forfatteren har en tilknytning til Pinsekirken, men det var et interessant lille indblik i en anden verden.
Sofie Dues debutroman om ungdomsliv og tro har været en god lille læseoplevelse. Jeg hyggede mig!😊👍
'Før vi ved af det vender lyset tilbage' af Sofie Due, handler om 22-årige Leah, der flytter fra Odense, og egentlig også fra familiens tilknytning til pinsebevægelsen, og til København uden at kende andre dér end sin morfar. Romanen piller efterhånden, som lagene på et løg, ind til kernen af konsekvenser, der er ved at flytte fra familiens stærke tilknytning til kirken. Samtidig belyses også mødet med et "hipster-miljø" i København, som på mange måder er åbent og imødekommende, men også, i forhold til opvæksten, overfladisk. Det er Sofie Due's debut som forfatter og det slipper hun godt fra. Det virker som om bogen indeholder meget "eget-levet" indhold og det giver en tyngde i de indsigter læseren får i nogle af de problematikker det har at forlade en sekt i den milde ende. Og, hvis den slags har interesse for dig, er det en rigtig god, kort, dansk "coming-of-age" roman.
Bedre end forventet, da jeg synes det er forfriskende at læse en bog hvor hovedpersonen har været religiøs, men ikke nødvendigvis afviser det komplet, men bare prøver at finde sin egen vej. Kunne godt lide skrivestilen med at der ikke er direkte tale og selvom hovedpersonen Leah ikke virkede til at have meget personlighed, kom jeg gennem bogen alligevel til at lide hende.
3 stjerner | spændende skrivestil og refleksioner om at vokse op med den kristne tro og senere adskille sig fra den… Også søde beskrivelser af livet som ung i København <3