Tre måneder efter hans franske hustrus forbrændte lig blev fundet i et sommerhus, vågner han en morgen og opdager at alle lyde i København er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går. Solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem, og hans skygge opfører sig underligt. På gaden er der ingen mennesker, biler står forladte på vejene, rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris.
På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen ødelægger hegnene i de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om. Han når La Ciotat på den franske sydkyst hvor hustruen tilbragte sin barndoms somre. Han finder de første spor efter hende og jagten fører ham på en klaustrofobisk rejse gennem underjordiske grotter hvor han prøver at forstå hvad der er virkelighed, og hvad der er håbets illusion.
Som at læse en drøm iblandet mareridt. Når du vågner er bogen slut, som en drøm. Og der sidder du tilbage med alle de mærkelige drømmespørgsmål. En god læseoplevelse.
Anmeldereksemplar. I starten af “Måske et spinkelt jordskælv” går hovedpersonen Daniel Fischer rundt i sin lejlighed, hvor fraværet af hans franske kone, Gabrielle, får alting til at føles forkert. Ting står ikke som de plejer, lyset skinner ind af de helt forkerte vinduer. På hendes sengebord ligger “Dagenes skum” af Boris Vian, stadig med bogmærke der hvor hun var nået til i sin læsning. Det var præcis den bog jeg tænkte på da jeg læste bagsideteksten, og den surrealistiske stemning der gennemsyrer begge bøger, har samme intense sanselige kvalitet. København ligner ikke sig selv - mennesketom og med ødelagte bygninger. Han skygge ryster på en mærkelig måde.
Politiet påstod at det brændte lig de fandt i et sommerhus var Gabrielle, men Daniel tror ikke på det, og da han får en besked om at Gabrielles telefon har været tændt i Paris, tager han på motorcykeltur efter signalet. Uden for Danmarks grænser er alting også forandret, forkert, ødelagt. En katastrofe har ramt, men hvilken er ikke tydelig. De små bidder af surrealistisk interaktion han har med andre mennesker, er de bedste i bogen. Flokke af hængte mennesker i en skov. En overnatning hos en mand, hvis familie består af sexdukker. Det bizarre klientel på et hotel. Paris er delvist oversvømmet, dyrene fra zoologisk have går rundt i gaderne, og mobilsignalet fører Daniel videre til Sydfrankrig, til den by Gabrielle kom fra. Mens jeg læste, havde jeg en tydelig følelse af at alt det ødelagte, forandrede og forkerte Daniel oplevede på sin roadtrip gennem Europa, i virkeligheden var et udtryk for hvor depressiv han var - at tabet af Gabrielle havde fået ham ind i en form for psykose, hvor han så verden anderledes forvrænget. Som dette syntes jeg det var en utroligt stærk fortælling, der også rummede sætninger og beskrivelser der stadig sidder i mig.
Han har en eminent sans for at beskrive en forvirrende dystopisk verden, på en realistisk og detaljeret måde, hvilket gjorde at stemningen fra bogen krøb helt ind under huden på mig, som læser. Det er godt gjort! Desværre tabte romanen højde i den sidste fjerdedel, der mest af alt var forvirrende og efterlod for mange uafklarede spørgsmål. Det føltes lidt som om den omhyggelige langsommelighed forfatteren havde brugt på at male den dystopiske virkelighed op med, blev speedet op og han fik for travlt med at få rundet bogen af. I min vurdering kostede det en stjerne, men jeg vil fortsat sige at det var en god, speciel læseoplevelse