Jump to ratings and reviews
Rate this book

Al den vrede

Rate this book
Al den vrede er en fortælling om racisme og om verdens største kvindelige sportsstjerne, Serena Williams.


Bogen tager afsæt i finalen ved US Open 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske 23.000 tilskuere hylede, og Serena Williams råbte ad dommeren, følte sig bortdømt og diskrimineret. Den globale offentlighed fulgte trop med en ophedet debat om tidens varmeste køn, race, sexisme og privilegier.


Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen kommenterede finalen på tv, men uden at forstå dybderne af konflikten. På den måde handler Al den vrede både om en sort kvindes vrede og en hvid mands forsøg på at forstå den vrede. Vi følger Anders Haahr Rasmussens rejse til USA og hører om Serena Williams’ familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams' utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon.






Paperback

Published August 25, 2021

1 person is currently reading
24 people want to read

About the author

Anders Haahr Rasmussen

10 books11 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
23 (40%)
4 stars
22 (38%)
3 stars
11 (19%)
2 stars
1 (1%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 8 of 8 reviews
Profile Image for Mie Jonassen.
156 reviews11 followers
January 27, 2022
“Al den vrede: Serena Williams i en hvid verden” er en virkelig interessant og velskrevet bog, om en sort kvinde i en hvid verden og en hvid mandlig forfatter, som prøver at sætte sig ind i hvordan det er at være sort kvinde.
Jeg er hverken sports- eller tennis interesseret og har dermed heller ikke rigtigt noget forhold til tennis fænomenet Serena Williams. Og det er slet heller ikke noget krav for at få noget ud af bogen.
Bogen er tankevækkende og meget nuanceret idet forfatteren forsøger at se og analysere enkelte situationer og hændelser fra forskellige vinkler i stedet for at låse sig fast på en vinkel.
Profile Image for Jamilla Jepsen.
12 reviews1 follower
April 19, 2023
Mega fed og absolut værd at læse. Jeg stødte ind i den efter at have hørt podcasten “kvinde, kend din historie”. Bogen er virkelig velskrevet, humoristisk og klog. Han har gode pointer og flotte måder at forholde sig til større emner på. Man kommer nemt ind i et lækkert og underholdende læseflow, da han skriver lidt talesprogsagtigt og meget fortællende. Han refererer flere gange til tidligere skrevne ting og binder hele bogen sammen på en god måde.
Det er mega fedt - jeg var vild med den🙌
Profile Image for Victoria Olsen (tid til tanker).
102 reviews15 followers
February 10, 2022
Wauv okay jeg var ikke helt klar over hvad jeg egentlig gik ind til her, men hold da op den var godt fortalt. Der er så meget at lære - for alle. Min sympati er dog samme sted som da vi startede. Stakkels Serena.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews13 followers
August 2, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CTOiWFZIDSV/

Tusind tak til @forlagetgyldendal og @hrhaahr for anmeldereksemplaret!

“Al den vrede - Serena Williams i en hvid verden” er en fortælling om racisme og tennisstjernen Serena Williams.

Forfatteren, Anders Haahr Rasmussen er kommentator for Eurosport ved tennisturneringer. Han har derfor et stort kendskab til tennisstjernen Serena Williams og var også kommentator under US Open i 2018, hvor Serena Williams spillede mod Naomi Osaka i semifinalen. Under denne kamp begik Serena Williams flere fejl: hun smadrede sin ketsjer i jorden, muligvis noget coaching fra sin træner, talte grimt til dommeren. Og alt dette var med til at give hende advarsler under kampen og fik hende frataget point. Og hun endte med at tabe kampen. Og hun var vred. Meget vred. Og hun beskyldte dommeren for at lyve, være en tyv og for at være racistisk. Men overreagerede hun, eller har hun rent faktisk hold i sin vrede og frustrationer? Det undersøger Anders Haahr Rasmussen i denne bog, hvor han dykker helt ned i Serena Williams historie og hendes kamp.

Bogen er fyldt med liv og sproget er flydende. Super velskrevet og det er tydeligt, at forfatteren har lagt et stort stykke arbejde i at researche til denne bog.

Denne bog er et forsøg på at forstå vrede og særligt den vrede Serena Williams havde under US Open i 2018.

Du kan også få bogen som lydbog, hvilket denne bog egner sig rigtig godt til. Sproget passer perfekt til lydbogsform. Du har altså mange gode muligheder for at lære om vrede, historie og tennis.

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Cæcilie Otzen.
104 reviews6 followers
January 28, 2022
Anders Haahr Rasmussen har skrevet en god bog, der rækker ud over tennisverdenen og beskæftiger sig med racisme i det amerikanske samfund mere generelt.

Det er en klog bog, som formår at trække en række vigtige kilder ind. Samtidig kan jeg ikke lade vær at tænke på, noget af den kritik som jeg har hørt om andre bøger i anden sammenhæng.

Nemlig, hvorvidt det er Haahr som skal fortælle denne historie. Det der gør fortællingen levende er, at Haahr sætter sig selv i centrum for fortællingen. Men er det overhovedet relevant at høre om Haahrs egen rejse ind i denne problematik? Eller skal vi lade de sorte selv om at fortælle deres historie?

Jeg har ikke svaret. Men det var en tanke, som jeg alligevel ikke helt kunne slippe, da jeg hørte bogen.

Bogen er produceret som en del af Gyldendals Studio og den er meget velproduceret. Haahr er en dygtig oplæser og det fungerer godt med variationen med de små klip fra kampene og Haahrs interviews med kilder.
Profile Image for Anders Viborg.
23 reviews3 followers
July 20, 2022
Velskrevet bog, der virkelig går i dybden med Williams-søsterne og deres baggrund. Udgangspunktet er finalen ved US Open, hvor hun gik amok. Man kan være enig eller uenig i forklaringen, men hun er et spændende menneske. Diverse akademiske og historiske afstikkere samt personlige anekdoter fungerer så fint. En lettere naiv afslutning.
Profile Image for Peter Christensen.
4 reviews
August 29, 2022
Den bedste bog om tennis jeg nogensinde har læst. Den rummer så mange nuancer og så megen klogskab, at det slet ikke er til at forstå, at den ikke er meget længere end den er. Og så handler den om så uendelig meget mere end tennis, men som en kæmpe tennisfan er udgangspunktet i min yndlingssport med til at gøre det lettere at forholde mig til, forstå og fokusere på alt det vigtige, der bliver formidlet. Vil anbefale alle at læse den, du vil ikke kunne undgå at blive lidt klogere af at gøre det.
Profile Image for Maija Hejgaard.
440 reviews5 followers
February 7, 2023
En interessant bog om tennisikonet Serena Williams og hendes kamp for at blive anerkendt som sort sportsstjerne i en meget hvid sportsgren. Jeg kan godt lidt, at forfatteren forsøger at anskue problematikkerne fra forskellige synsvinkler. Til tider lidt repitativ.
Displaying 1 - 8 of 8 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.