Vindens port af Anne-Cathrine Riebnitzsky tager udgangspunkt i myten om det andalusiske paradis, Al-Andalus, som efter sigende var en slags muslimsk guldalder på den iberiske halvø i Middelalderen, hvor muslimer, kristne og jøder levede sammen i fredelig sameksistens. Der er delte meninger om mytens sandhedsværdi, også inden for forskningskredse, men der er ingen tvivl om, at Riebnitzsky her leverer historiefortælling af højeste karat, og sprogligt er romanen en udsøgt nydelse.
Borgherren på den mauriske fæstning Al-Qalat, Ibrahim Banu Said, forsøger at navigere i en verden, hvor freden er skrøbelig og man derfor konstant må sørge for at holde alliancerne i live med gaver og giftermål. Hans tre koner er meget forskellige, og dem skal han også hver især tilgodese på passende vis. Samtidig skal han lede sin by, holde handlen blomstrende, sørge for sine heste og håndhæve lov og orden.
Allerede på de første sider forstår man, at fæstningen er faldet, Ibrahim eskorteres sydpå sammen med sit folk, og man får hans historie i lange erindringsglimt i løbet af det døgn, hvor han følges på vej af sin fjende. Denne ramme fungerer rigtig fint som baggrund for de spring i tid, der er i Ibrahims fortælling.
En stor del af romanen er også en beskrivelse af dagligliv, kultur og sociale kodekser i et moderat og oplyst muslimsk samfund. Ibrahims verdenssyn, holdninger til muslimske, jødiske og kristne skikke og tanker om livet fylder en del. På den anden side lægges der ikke skjul på, at den tid var anderledes barbarisk i straffemetoder og tydeligt opdelt i et hierarki med slaver på nederste trappetrin - og altid med risikoen for krig lurende lige om hjørnet. Det er et interessant kig ind i en verden, der ligger fjernt fra den, vi er vant til. Nogle steder gøres der måske lidt for meget ud af beskrivelserne på bekostning af fremdriften i fortællingen, men har man interesse for historie og kultur, vil det ikke forstyrre væsentligt.
Når blot man husker på, at dette nok er en historisk, men ikke nødvendigvis en dokumentarisk roman, er der ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og nyde rejsen fra begyndelsen til enden. 😊