Jump to ratings and reviews

goldt

Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne.

Året er 1899, da den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet i selskab med sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius.

Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder.

210 pages, Hardcover

Published May 25, 2021

Loading...
Loading...

About the author

Kristian Flodgaard Bach

14 books2 followers

Ratings & Reviews

What do you think?

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
1 (12%)
4 stars
3 (37%)
3 stars
1 (12%)
2 stars
3 (37%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
July 9, 2021
Vi befinder os i året 1899 i Esbjerg. En lille dreng og hans søster bevæger sig ud, sent om aftenen på steder, der er lidt forbudte og spændende. Børnene er bange for mørket så drengen stikker af fra sin lillesøster. Det får alvorlige konsekvenser for de 2 børn.

Kriminalkommissær Thomas Fabricius og hans kone Marina venter besøg af deres voksne niece Dagny. Dagny er lidt rebelsk og egenrådig, faktisk meget mere end man accepterer generelt på dette tidspunkt.

Sammen med sine kolleger Theodor Brandt og Herbert Gønge står Fabricius med et 9-årigt barn der er forsvundet. Der går ikke lang tid fra Dagny ankommer til Esbjerg, til hun kaster sig ud i, at hjælpe sin onkel med at opklare sagen om det forsvundne barn, meget imod Fabricius` vilje.

Det viser sig snart at forsvindingssagen, slet ikke er så enkel som politiet tror. ”Goldt” er fantastisk velskrevet i et nutidigt sprog med et kig tilbage til en tid, hvor der var langt større forskel på mænd og kvinders privilegier end der er i dag.

En tid hvor der er langt større forskel på rig og fattig end man næsten kan forestille sig. Med en kvindelig hovedperson, der ikke finder sig stilletiende i og ikke bare accepterer forskellen. På sin egen stille måde prøver Dagny, at bryde de usagte regler for hvad en lille kvinde kan tillade sig.

Dagny giver ikke bare op og retter ind. I virkeligheden så viser Dagny en styrke og et gåpåmod som kvinderne efter hende vel godt kan misunde hende lidt. Dagny er bestemt ikke bange for at give sin onkel Politikommissær Thomas Fabricius den rette modstand.

Dagny følger sin egen efterforskning imens man sideløbende får et indblik i hvordan datidens efterforskning blev udført eller mangel på samme. Som læser får man bestemt sat sin retfærdighedssans på prøve. Med Dagny på sidelinjen får historien en snert af et nutidigt præg, med et lille kig til datidens kvindekamp.

Det er en genial ide` at tage fat i en by som Esbjerg der er Danmarks yngste storby og føre læseren ind i storbyens barndom. Dermed får læseren et indblik i Danmarks historie med Esbjerg som Danmarks Chicago, som forlaget beskriver det.

Læseren bliver ført dybt ind i datidens trøstesløse fattigkvarterer med lyssky værtshuse og menneskelig elendighed. Krimien er barsk, grusom og bestemt realistisk, helt i tidens ånd. ”Goldt” har et interessant og overraskende plot og en historie der har en god sammenhæng med indbyggede overraskelser i den rette mængde.

Både forlaget og forfatteren er forholdsvis nye på markedet, men jeg ser bestemt frem til at se meget mere til begge. Forfatteren evner på magisk vis at konstruere en krimi på ganske få sider, hvor læseren alligevel føler, at alle hjørner er vendt i ”Goldt” og man får en god fornemmelse af karakterernes personlighed.

”Goldt” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen og som man kan fornemme, så ser jeg meget gerne mere til forfatteren og gerne i samme stil som ”Goldt”. ”Goldt” er bestemt anderledes og med en historisk nerve der giver krimien et helt særligt præg.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.dk
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews14 followers
August 4, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CRRpqtELkG-/

Tusind tak til @forlagetkraka og @kristianflodgaardbach for anmeldereksemplaret!

“Goldt” af Kristian Flodgaard Bach er en lokal kriminalroman der foregår i Esbjerg i 1899.

En pige forsvinder fra et lille, fattigt kvarter i Esbjerg og i forsøget på at finde hende føres vi gennem en række af hemmeligheder.

“Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne.”

Det lokale element udnyttes godt og fungerer godt. Blandt andet elementet med “Slagter Jensens cykel” og de lokale møder bidrager til lokalsamfunds-stemningen.

Fortællingen foregår i 1899 og udførelsen og brugen af denne periode er godt udført. Det er perfekt sprogbrug til tiden. Derudover, er der flere indikationer på industrialiseringen, hvilket også bidrager til den historiske periode. Jeg er sikker på, at der ligger utroligt meget research bag denne bog. Men det har helt sikkert givet pote, for perioden er ramt spot on!

Bogen foregår i et meget langsomt tempo. måske også lidt for langsomt til mig. Jeg ville gerne have haft mere action. Men hvis du har brug for at læse en stille og rolig kriminalroman, kan dette være et godt bud!

Du behøver ikke at finde tidsmaskinene frem. “Goldt” klarer hele rejsen tilbage til Esbjerg i 1899! Hvis du er klar til en lokal og historisk kriminalroman, skal dette være den næste bog du læser.

Og så har jeg hørt, at der er en 2’er på vej. Så læs “Goldt” allerede nu, så du er klar til anden bog når den udkommer.

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Nadia Kebaier.
26 reviews3 followers
July 29, 2024
Spændende og velskrevet med et overraskende twist til sidst.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews