Jump to ratings and reviews
Rate this book

Atlan og ulvene #1

Atlan og ulvene - Tankens bånd

Rate this book
Atlans far bruger tankens bånd til at fange og tæmme de vilde ulve i skoven. Selv om Atlan træner flittigt, kan han ikke få tankekontrollen til at lykkes. En dag, da Atlan vender hjem efter sine øvelser, er hans far forsvundet, og deres tamme ulve ligger døde på jorden. Mens Atlan leder efter sin far, dukker tre mænd op ved deres hus.
De skyder pile efter Atlan, og han har intet andet valg end at flygte gennem bjergpasset for at slippe væk.

“Atlan og ulvene – tankens bånd” er første bind i den spændende serie om den modige Atlans vilde jagt efter at finde sin far igen. Serien henvender sig særligt til mellemtrinnet.

Bogen er illustreret af Christian Guldager.

Findes som lydbog - ebog og fysisk bog.

108 pages, Hardcover

Published August 9, 2021

1 person is currently reading
4 people want to read

About the author

Lone Halkjær

51 books24 followers
Jeg skriver de bøger, jeg selv ville have elsket at læse som barn og ung. Historier, der både underholder og giver plads til at drømme, føle og spejle sig i. Min motivation er at skabe fortællinger, der kan åbne døre til nye verdener, men også give genkendelse og mod i den verden, vi lever i.

https://www.lonehalkjaer.dk/

Som ivrig læser pløjer jeg igennem en masse gode bøger og jeg elsker det 😍
Af princip giver jeg ikke stjerner til bøger skrevet af andre danske forfattere (Men jeg vil gerne give dem alle max stjerner ⭐⭐⭐⭐⭐)

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
4 (36%)
4 stars
5 (45%)
3 stars
2 (18%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
August 28, 2021
Dette er begyndelsen på en meget spændende, dramatisk, farefuld, uforudsigelig og barsk historie, hvor Atlan både forsøger at undslippe mændene og at opklare mysteriet om sin fars forsvunden. Der er total spænding fra start til slut. Man bliver helt helt opslugt af handlingen og kan ikke lægge bogen fra sig, før den er læst. Man keder sig ikke I et sekund. Der er masser af spændingsmomenter, skræmmende hændelser og hårdhændede karakterer, frygt, frugt, vold og masser af ulve. Man kan slet ikke forudsige, hvad der sker, hvem Atlan kan stole på eller hvordan det hele ender. Man er næsten ved at miste håbet nogle gange for, om Atlan finder en udvej. Der er tempo, men der er også hjertevarme og rørende øjeblikke og forbindelser, som er med til at skabe dybde I historien og til karaktererne.

Allerede I løbet af de første sider begyndte jeg at holde af Atlan, fordi han kæmpede så hårdt for at lære sin fars evne. Han vil så gerne knække koden og gøre sin far stolt. Men han føler sig utilstrækkelig, frustreret og forkert, fordi alle I familen har haft denne evne. Undtagen Atlan. Atlans følelser er skrevet med god indlevelse. Det er en nervepirrende, underholdende og lærerig bog.

Læs hele min anmeldelse på min hjemmeside: www.youlooklikeabook.blogspot.com

Jeg ser meget frem til at læse videre I serien og læse flere bøger af forfatteren.
Profile Image for Fantastiske Familie  Bøger.
385 reviews6 followers
August 17, 2021
Bogen handler om Atlan. Altans far kan tæmme ulve med tankens bånd. Det kan Atlan ikke, men han øver og øver sig med de tips hans far har givet ham.

En dag går Atlan ud i skoven. Da han kommer tilbage er alle hans fars ulve døde og Altan kan ikke finde sin far. Så kommer der 3 fyre der prøver at fange Altan. Det lykkedes Altan at slippe væk, men han bliver såret fordi han har fået en pil igennem armen. 

Altan kommer ind i en by, hvor han skal betale for at komme ud igen. Altan har ikke nogle penge, så han bliver meldt for tyveri selv om han ikke har gjort noget forkert og kommer i fængsel. 

Hvordan skal Altan nu komme ud af fængslet og ud af byen uden at blive opdaget, så han kan finde sin far? 🐺 Læs bogen hvis du vil vide mere.

- Mads 11 år

Jeg kan godt lide bogen fordi den er god og der er dyr med. Jeg kan også godt lide at hvert kapitel starter med et billede. 
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
625 reviews11 followers
March 14, 2024
Titel • Atlan og ulvene 1 - Tankens bånd
Forfatter • Lone Halkjær
Forlag • Straarup og co
Illustreret af • Christian Guldager
[reklame-anmeldereksemplar]

•••Intro•••
Atlans far bruger tankens bånd til at fange og tæmme de vilde ulve i skoven. Selv om Atlan træner flittigt, kan han ikke få tankekontrollen til at lykkes. En dag, da Atlan vender hjem efter sine øvelser, er hans far forsvundet, og deres tamme ulve ligger døde på jorden. Mens Atlan leder efter sin far, dukker tre mænd op ved deres hus.

De skyder pile efter Atlan, og han har intet andet valg end at flygte gennem bjergpasset for at slippe væk.
“Atlan og ulvene – tankens bånd” er første bind i den spændende serie om den modige Atlans vilde jagt efter at finde sin far igen. 

Serien henvender sig særligt til mellemtrinnet. Bogen er skrevet af Lone Halkjær og illustreret af Christian Guldager.

•••Anmeldelse•••
En virkelig nervepirrende, barsk og medrivende bog, den handler om mod, styrke, familie, troen på egne evner. Den er letlæselig, vi syntes historien var virkelig god, den er nem at leve sig ind i og har nogle rigtig gode illustrationer, både hele sider ved hver del af bogen, samt mindre kapitel illustrationer som er med til at skabe liv til handlingen og den flotte ulv der er i starten af hvert kapitel.
Den er velskrevet og man stryger lige igennem den.

Vi følger Atlan som kæmper for at finde sin far, det bliver en lang og sej kamp. Undervejs lærer han mange ting både om mennesker og ulve.
Vi anbefaler den til mellemtrinnet.

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

#straarupogco #lonehalkjær #atlanogulvene #anmeldereksemplar #bogblog #boganmeldelse #bognørd #bøgerbøgerbøger #læs #læselyst #bøgervilæser #bøgerforbørn #bøgerframinbogreol #læseglæde #bøgertilbørn #mellemtrinnetlæser
Profile Image for Michell Eriksen .
30 reviews
October 14, 2021
Da jeg modtager bogen, bliver jeg mødt af en flot bog med en fantastisk forside. Jeg elsker den måde der er små illustrationer i bogen som har sammenhæng, med hvad der sker på de sider man læser.
Karaktererne er gode og jeg kan virkelige godt lide den måde som Atlan gennemgår udvikling på igennem historien.
Bogen er fængende og til tider var det svært at slippe den.
Jeg har læst den for mig selv og derefter for mine drenge. Vi er alle enige om at det er en god bog og vi venter spændt på en forsættelse.
Jeg syntes bogen er god til at give et indblik i naturen og hvordan man lever i fællesskab med den.

Skriften er en god størrelse når man tænker på målgruppen for bogen er mellemtrinnet og sproget er velskrevet så man kan føle hvad der sker igennem historien.
4 ud af 5 stjerner
Displaying 1 - 6 of 6 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.