Jump to ratings and reviews
Rate this book

Vi er også kirken. Skitser til en regnbueteologi

Rate this book
Under titlen Vi er også kirken – skitse til en regnbueteologi skriver syv teologer/præster med et fælles ønske om at vise, at de – selv om de ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om som nogle, der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken.

Flere af bidragsyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Nogle udfordringer var dermed væk, men som teksterne afspejler, står andre stadig tilbage i dag.

Med antologiens overskrift Vi er også kirken insisterer forfatterne på en plads og en stemme i kirken:

“Vores teologi handler ikke om, hvorvidt LGBT-personer må og kan være en del af kirken eller ej. Vi vil ikke forsvare os selv, men skabe teologi, og vi bilder os ind, at vi har noget at bidrage med. Vi er ikke blinde for de udfordringer, der er. Vi ved, at mange LGBT-personer kæmper med at få deres tro og seksualitet/køn til at hænge sammen. Vores håb med denne bog er at give dem nogle tekster at spejle sig i og nogle overvejelser, de selv kan tænke videre i.”

234 pages, Paperback

Published August 12, 2021

5 people want to read

About the author

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
3 (50%)
4 stars
2 (33%)
3 stars
0 (0%)
2 stars
1 (16%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 of 1 review
Profile Image for David Top.
48 reviews1 follower
September 24, 2023
Dette er en interessant antologi af danske teologer som fortæller om deres egne og den danske udvikling af den kirkelige forståelse af LGBT+ personer, måske primært homosexuelle, og deres forbindelse med folkekirken.
Teologerne fortæller primært om deres egne liv og oplevelser som homosexuelle og LGBT+ personer i det teologiske og kirkelige miljø. Meget relevant og forhåbentlig betydelig bog i diskussionen om, og måske endnu vigtigere af, LGBT+ personers forhold til kirken som ofte kan være et undviget eller svært emne.

Jeg er dog på mange måder forvirret over denne bog. Af undertitlen troede jeg den havde et teologisk hovedfokus, men blev overrasket over dens, efter min mening, primære biografiske struktur. Efter at have læst den er jeg dog stadig i tvivl om det er et biografisk værk, et teologisk værk for en "regnbueteologi", eller det er en oplysende bog for lægpersoner til samtiden.

Jeg tilhører nok det som bogen ville kategorisere som "den kirkelige højrefløj", og kunne nogle gange blive lidt skuffet over den entydighed mellem kærlig og mangfoldig liberal teologi, som forfatterne står for, mod den hårde, "heterosexuelle" og "patriakalske" konservative/fundamentalistiske/højrefløjs teologi som ingen af forfatterne står for. Næsten som om hvis man ikke er liberal, så er man mod homosexuelle og hentyder yderligere visse steder at man da mener de ikke har ret til at leve. Det er ikke min, såvel som så mange andres holdning overhovet. Man kan godt være uenig, men stadig elske og respekterer hinanden. Det er som om dette midterpunkt ikke rigtig optræder i bogen.
Omvendt er jeg ikke teolog og vil derfor ikke modsige mig teologisk. Men jeg savner måske at vide hvad bogen prøver på. Hvis den er biografisk, skønt! Jeg elskede den. Hvis den er teologisk om at fremføre en teologi, så er den mindre skøn. Jeg savnede teologisk diskussion, henvisninger, analyser og fortolkninger (skønt det ikke var helt udelukket fra bogen) til bibelen og ikke til avisartikler. Men blandingen mellem det biografiske og teologiske forvirrer mig. Danner man teologi ud fra egne erfaringer? Fortolkes bibelen ud fra egne erfaringer? Konstrueres en teologi for at stemme overens med erfaringer? Jeg ved det ikke.
Displaying 1 of 1 review

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.