Marts 2020, Horsens Sygehus, Akutafdelingen. 17 år efter han aflagde lægeløftet, stod ledende overlæge Ulf Hørlyk i sin karrieres største udfordring: Covid-19 var på vej mod hans afdeling på Horsens Sygehus, og for at redde flest muligt måtte alt ændres: Rutiner, roller, prioriteringer og, viste det sig, privatliv.
Gennem dagsbogsnotater fra de historiske måneder i foråret 2020 og erindringsstykker fra to årtier i frontlinjen kaster Ulf Hørlyk ærligt og selvransagende lys på, hvad der driver et menneske til at bruge sit liv på at redde andres. Og med hvilke omkostninger.
Episoder fra ambulanceporten i Horsens blander sig med røverhistorier fra landsbylægetjansen på en vestnorsk klippeø, hovedløse omveje gennem Europa og de lange, nervøse nætter som famlende forvagt på landets skadestuer. Storhedsvanvid og angstanfald løber sammen i denne afvæbnende og rørende beretning om jagten på at vise sit værd, men undervejs glemme, hvad der er allervigtigst.
Den får 4, fordi jeg generelt godt kan lide bøger fra sundhedsvæsenets verden, og fordi jeg elsker Morten Rønnelunds oplæsning. Bogen gav såmænd også et rigtig fint indblik i, hvad det vil sige at være akutlæge, og hvordan det var at stå med ansvaret for en akutafdeling i starten af coronapandemien. Min store begejstring udebliver nok fordi, jeg er både familiemenneske og sundhedsfaglig medarbejder på en meget anden måde end forfatteren, uden at det nødvendigvis er decideret godt eller skidt.