"Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal."
15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.
URVÆRKERNE 1 er første bind i en medrivende steampunk-serie, hvor tandhjulene drejer og fortæller om kærlighed, at finde sig selv og opdage, at man har skjulte evner i en forunderlig og dystopisk verden.
Den her bog altså! Så mega mega god, kan varmt anbefales 💕
Jeg gav bogen 5/5 i min boganmeldelse på min profil (IG) og jeg elsker den stadig! Jeg glæder mig sådan til 2’eren udkommer, og hvis du ikke har læst bogen, så Kom. I. Gang. Nu! 🤍
3,5 stjerne, rundet op 😅 Jeg synes egentlig historien er helt fin, og jeg glæder mig til at se mere fra universet. Worldbuildingen lod vente på sig, hvilket jeg nok desværre fandt virkelig forvirrende i starten, - men heldigvis dukkede det dog op. Jeg kunne dog godt bruge endnu flere forklaringer på hvordan universet hænger sammen i forhold til det, der er gået forud for kuppelbyerne! Man kan håbe, det kommer med tiden. Og så savnede jeg lidt at vores hovedperson for alvor omfavnede sin identitet og gad gøre noget ved at udforske sin seksualitet. Jeg siger ikke det skal være grafisk, det kan sagtens gøres på en subtil måde, men hun har brug for at lære sig selv endnu bedre at kende på den front. Er hun bi? Pan? Noget tredje? Er hun polygam eller monogam? Der er stadig tvivlsspørgsmål, og det er fint - men jeg håber virkelig det får lov at fylde lidt i de senere bøger.
Egne ord: Jeg synes den her bog er vildt flot, er glad for at den kommer til at stå på min hylde. Det er en historie jeg vender tilbage til igen.
Resume: Vi møder 15-årig Nil, som kommer fra Kuppelbyen, det er en by som er under en stor gigantisk kuppel, den er blevet opført for at passe på befolkningen mod en ødelagt verden. I byen lever de evneløse og urværkerne. Moderne teknologi er forbudt i byen og alt drives af mekaniske urværker som urværkerne laver.. Nil finder ud af at hun har udviklet urværk evner og skal til at begynde på Urværkskolen. Men pludselig er noget galt i kuppelbyen, Nil og hendes venner bliver blandet ind i begivenheder som de aldrig havde troet muligt, det truer de menneskers eksistens som de alle holder af. Oveni det hele skal Nil finde ud af hendes seksualitet og kærlighed.
Anmeldelse: Stine har lavet en original historie, som jeg er rigtig vild med. jeg har hvert fald aldrig, læst noget der minder om det. Konceptet er genialt, karaktererne kan lave mange forskellige ting med urværker, og der er ikke nogen grænser for, hvad de ikke kan finde på. Beskrivelserne af hvad de får udviklet ud af urværkerne, er rigtig gode og jeg kan se Urværksfuglen og den lille vandzepper for mig. En vildt fed detalje at Nil ser vinger på det hele. Det er en virkelig fin måde at strå små brødkrummer ud, som man ikke har nogen ide om hvor føre hen, men hvor det pludselig giver mening. Man var ikke i tvivl om, at det var vigtigt, men det var lidt sådan, hvorfor? Jeg kan virkelig godt lide Nils karakter, hun virker som en pige der er let at holde af. Da folk blev sure på hende, havde jeg lyst til at banke dem alle sammen, og gemme hende ind i en af mine skabe for at passe på hende. Selv om jeg tror at hun er meget mere hårdfør end man går og tror. Nil udvikler sig stille og roligt, man var med hele vejen. Så det var superfedt. Jeg blev ikke tabt hen ad vejen. De andre karakter, er virkelig også blevet skrevet fuldt ud. Nogen af dem ønskede jeg hen hvor peberet gror, fordi jeg både hader og elskede dem. De kunne dog slet ikke undværes i historien. Så var der de personer som jeg bare knuselsker. Blandt andet sådan nogen som Sam, Adrian og Laia. De var simpelthen skønne. De er nogle fantastiske venner for Nil. Bare den slags som accepterer hende som hun er, og er en kæmpe støtte for hende. Den måde Stine har beskrevet dem på, er den slags venskaber man ville ønske alle kunne opleve. Det med seksualitet, er en del af historien, men den fylder ikke overdrevet meget, så det bliver ikke noget jeg blev træt af. Jeg synes Stine har formået at beskrive virkelig godt hvor forvirret Nil, er over hele det emne, men alligevel prøver Nil meget ihærdigt at lytte til hendes hjerte. Noget af det fedeste ved Nils karakterer er hendes total forkærlighed for tøj og især for korsetter, det passer så vildt fedt ind. Det gav mig helt lyst til at få mine egne korsetter. Stine skriver på en måde der er let at forstå, hvor man kan følge med i historien, og man kan ikke lægge bogen fra sig. Ud over at jeg synes at Stine er god til at skrive, så har hun fundet sine egne slangudtryk som passer til hvor Nil bor, kupp = fedt og kuppelfedt eller kuppelskøn, fordi hun bor under en stor Kuppel. Totalt cool, har vildt meget lyst til at bruge dem fremadrettet. Det er ikke vildt meget spændings opbyggelse, men det gør slet ikke noget, for man keder sig bestemt ikke. Det er bestemt ikke sidste gang jeg læser historien. Jeg synes at den var en fornøjelse at læse, historien var stille og rolig og man behøvede ikke at side ude på kanten af sofaen for at følge med. Jeg glæder mig utrolig meget til den næste bog kommer. Jeg håber meget på, at vi finder ud af hvordan de genopbygger Kuppelbyen, hvad der er på den anden siden af kuplen. Og at krigen med de grå, ikke er helt slut. Jeg håber os vi får mere at vide om hvad Nil er, og følger hendes videre udvikling. Lignende bøger: Nej har ikke læst noget lignende. Spoiler: Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen! Favorit ”citat” i bogen: Hun skal bare stadig ikke bestemme, om du er til drenge eller piger – eller om du måske bare er til den person, du bedst kan lide. Basta.”
Favorit øjeblik: Felina titter op fra hans lomme. Ser undersøgende på mig og trækker på skuldrene. Betød det ja?
En fremragende historie, der fra starten af fanger læseren og udvikler sig gennem investigation, romance og spænding.
Særligt vil jeg fremhæve, at jeg nød, hvordan verdenen blev udfoldet lag for lag, og at sammenstødet mellem fortid, nutid og fremtid var meget elegant udført. Den verden som historien foregår i er på en gang en steampunk-fantastisk med den begejstring og opfinderinspiration, der hører til den genre, samtidig med, at den får italesat nutidige emner om biodiversitetskrise og med frygtscenarier ud i det post-apokalyptiske. Originalt, spændende og i sig selv en genlæsning værdig.
Dernæst formår bogen også at tale til ikke kun det egentlige YA-publikum (antager jeg), men også til en læser som mig på 36 år, der udmærket husker, hvordan det var at være 15 år. Hovedpersonens usikkerhed, første oplevelser med kærlighed og kærestesorger og udvikling frem mod tillid til egen holdning, egne evner og værdi rammer, synes jeg, teenageårene rigtig godt - og er helt nostalgisk at blive taget tilbage til. Med så mange love-interests i spil, får man også hurtigt en favorit, som man hepper på. Og iøvrigt ganske cool, at bogen formår at italesætte køn, seksualitet og åbenhed på en meget jordnær og naturlig måde.
Jeg vil også gerne her afslutningsvis slå et slag for lydbogen, som er virkelig godt indtalt, og hvor det er tydeligt, at oplæseren forstår sig på at fortælle en god historie.
Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal.
15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.
URVÆRKERNE er første bind i en medrivende steampunk-serie, hvor tandhjulene drejer og fortæller om kærlighed, at finde sig selv og opdage, at man har skjulte evner i en forunderlig og dystopisk verden.
Kuppelbyens Hemmelighed er nomineret til Årets Danske Fantasydebut 2022.
Denne worldbuilding er vanvittig imponerende🤩🧚🏻♂️😵man bliver helt opslugt af Stines univers og den er så gennemført. Vi er vild med Nil og Dorian og flere af de andre karakterer har allerede læst bogen 2 gange🤩 i indenfor 1 måned, først selv og hoppede så med på readalong i anledning af Mekaniske hjerter udkom, det var fedt at dele oplevelsen af dette vilde univers med andre. Giver den ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️5/6 stjerner
En dejligt uforudsigelig bog, der er en skøn blanding action, mysterier og teenageforvirring. Den rammer lige i hjertet på hvordan det er at være en usikker ung person, der skal finde sig til rette i nye omgivelser og i nye forelskelser. Så bare i konteksten af en steampunket by under en kuppel, særlige evner til at bygge forunderlige tingester og dingenoter, og en voksende følelse af, at noget ikke er, som det skal være. Nil er en fantastisk hovedperson, verdenen er inspirerende, plottet mere vildt og overraskende end man kan forestille sig, og det særlige sprog i Kuppelbyen er forfriskende og herligt. Ret amaze læseoplevelse, der er overraskelse for alle pengene.
Wauw! Allerede i de første linjer, fortrylles vi af forfatterens billedskabende sprog og suges ind i et helt vidunderligt, eventyrligt, anderledes og helt unik univers, som jeg aldrig er stødt på nogle steder før. Et univers fyldt med de sejeste og mest fascinerende urværksdele og imponerende opfindelser og kreationer. Der er kælet for enhver detalje. Det er smukt, magisk og fyldt med mystik . Nil bor i en særlig kuppelby, hvor folk er opdelt i evneløse og Urværkere. Nil har altid drømt om at blive en del urværkerne, men allerede som lille fik hun taget håbet fra sig og stemplet som evneløs. Men en dag sker der noget uventet. Nil får Urværkerevner og et helt nyt kapitel i hendes liv begynder på den famøse Urværkerskole svævende langt over byen... En helt ny verden åbner sig og Nil kommer bogstavlig talt på sit livs eventyr. Hun opdager evner, hun ikke vidste fandtes og store hemmeligheder og mysterier afsløres, som overgår ens vildeste fantasy. Der er masser af spænding, drama, ægte venskab, forelskelse, magi og kampen mod det onde. Man rives helt med, er helt opslugt og glemmer alt omkring sig. Hvad foregår der i virkeligheden under overfladen og hvem kan Nil stole på? Spændingen stiger mere og mere og man trækker ikke vejret, før sidste side er vendt. Wauw! Ligesom Nil kunne jeg som læser nærmest mærke magien summe i mig. Jeg blev draget, fortryllet, fascineret og overvældet af begejstring over universet og historien som et lille barn, der ser Tivoli for første gang. Man kan se hele universet for sine øjne. Ydermere trækker forfatteren den ene geniale og imponerende opfindelse og magisk fænomen op af hatten efter den anden. Jeg er blæst helt bagover af forfatterens enorme fantasi, kreativitet og opfindsomhed samt den originale og unikke steampunk historie. Det må have taget årevis at udtænke dette univers, omgivelserne, forhistorien og de forskellige Urværkere og deres særlige evner. Ja, forfatteren har endda opfundet sine helt egne udtryk. Jeg er helt vild med dem. Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com med citater og yderligere betragtninger angående temaer. Jeg spoiler ikke handlingen.
Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Den er ikke kun supergod og fortryllende underholdning, men den har i høj grad fokus på nogle højtaktuelle og supervigtige temaer .
En Steampunk-fortælling i en verden, der lider, og hvor menneskerne må bo i kuppelbyer, for at overleve. Nogle har urværkerevner og får særlige fordele. Neel opdager sine evner meget sent og slutter sig først til de andre urværkere som stor teenager. Det er en helt ny verden for hende, men det er ikke alt, der falder i hendes smag. Noget er ikke, som det burde være.
En virkelig interessant historie, der er svær at lægge fra sig. Jeg er vild med alle de store og små urværker, menneskene med evnerne bygger og arbejder med - det er en fed ide, Stine har fået. Bogen er fyldt med både nervepirrende spænding og kærlighed. Glæder mig meget til bog 2.
De sidste 4 dage har jeg været fanget i et fantastisk univers af tandhjul, urværksfeer, kærlighed og drømmen om Utopia.
I Kuppelbyen lever urværkerne og de evneløse side om side, uden dog at have adgang til de samme goder. Urværkerne og Urværkslavet udgør overklassen, så da Nil i en alder af 15 år opdager at hun er Urværker vendes der op og ned på hendes tilværelse. Nil indskrives på Urværksskolen, men Nil er ikke som de andre elever, hun er en urværksdrømmer.
Befolkningen trues af hungersnød, udenfor kuplen er Jorden ødelagt af klimaforandringer, og hvem er egentligt de mystiske grå mennesker som stjæler mad fra markerne.
Bogen følger Nil på skolen, hvor hun skal navigerer imellem sine nye evner, fordækte lærere, nye og gamle venner og kærlighedens forvirrende følelser. Så da Nil ved et tilfælde falder over afsløringer som vender op og ned på alt hvad indbyggerne troede de viste om livet i Kuppelbyen, tvinges hun til at tage nogle svære valg.
Bogen er virkeligt godt skrevet - både spændingsdelen, hvor vi følger Nil i hendes jagt på sandheden, men i lige så høj grad kærlighedsdelen, hvor Nil både forelskes og forvirres undervejs, - er troværdige og gør, at man hele tiden lige må læse et kapitel mere.
Magi-systemet som består af lige dele kreativtænkning i forbindelse med bygningen af avancerede urværksmaskiner og magiske drømmeevner, fremstår nytænkende og giver fantasydelen af denne bog et frisk pust.
Beskrivelserne i bogen af menneskers brug og behandling af naturen for at kunne overleve, er højaktuel og fyldt med meget god lærdom for læseren, og så er jeg helt vild med Nil's små mekaniske erstatninger for bierne. Dejligt med lidt kærlighed og fokus på disse små og vigtige dyrs arbejde i naturen.
Bogen får mine varmeste anbefalinger.
Jeg har delvist fysisk læst, delvist lyttet til lydbogen. Begge dele har fungeret rigtig godt, og jeg vil gerne fremhæve lydbogsoplæseren som en af de rigtig gode af slagsen. Så hvis du mangler en god lydbog, bør du kraftigt overveje denne.
Stine har virkelig skabt noget helt unikt med denne bog! Den er så fed! Lige hvad dansk fantasy scenen manglede 🥳 Worldbuildingen er amaze! Og så gennemført! Ligesom persongalleriet er diverse og repræsentativt ikke desto mindre 🤩 Jeg glæder mig virkelig meget til at læse toeren!
Anmeldelse af Urværkerne 1 – Kuppelbyens hemmelighed af @stinebahrtforfatter *Anmeldereksemplar*
Bogen handler om 15-årige Nil, som bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer samfundet eksistens.
Denne bog er virkelig god. Nil er en fed karakter, og jeg var så vild med, at hun går så meget op i sit udseende. Det er fedt, at det betyder så meget for hende, uden at hun behøver at være snobbet eller mean girl, som man tit ser. Derudover bliver der kigget på seksualitet og kærlighed, for betyder det rent faktisk noget om det er en dreng eller en pige, man forelsker sig i? (nej, det gør det ikke). Nil er forvirret, og det har forfatteren virkelig fået beskrevet på en god måde.
Selve historien er bygget fedt op. Vi bliver langsomt præsenteret for samfundet og Nil. Nil må forlade sin familie, da hun opdager sine evner, og efter det tager spændingen kun til, og der sker masser af ting. Der er masser af spørgsmål, og man sidder, som læser, og er i tvivl om, hvem de onde faktisk er.
Bogen kigger også på, hvordan vi mennesker behandler jorden, og hvilken betydning dyr og planter faktisk har for, at vi mennesker kan overleve. Og selvom jeg ikke er særlig mekanisk anlagt, så er beskrivelserne af mekanismerne og urvækerne virkelig gode, og jeg kunne virkelig se hele historien for mig. Der er virkelig lagt vægt på detaljegraden, fordi forfatteren også har lavet sine egne slangord, og de var simpelthen bare så fede.
Historien slutter på en fed måde. Jeg har dog stadig spørgsmål, og jeg venter meget spændt på at næste bog i serien udkommer, så jeg kan læse videre om, hvad der skal ske nu!
Kan virkelig anbefales til dig, som elsker fantasy, mekanismer, en god historie og nogle fede karakterer 😍
~Sponsoreret anmeldelse~ Bogen starter utroligt spændende ud og var fængslende fra først til sidst. Jeg var meget betaget af hele det fokus der er på urværkerne og hvordan Nil opdager og udvikler sin evne. Nil er i det hele taget bare en ret spændende hovedperson at følge og selvom hun er tretten år yngre end mig, så elsker jeg hendes tøjstil og finder hendes følelsesmæssige kaos autentisk, troværdigt og relaterbart. Bogen rummer stort fokus på ungdom, forelskelse og seksualitet og jeg synes det bliver gjort på en rigtig god måde. Jeg kan nemlig godt huske hvordan jeg havde svært ved at finde ud af mig selv og mine følelser dengang. Desuden er det at være voksen ikke ensbetydende med at man har fundet ud af det, man kan stadig have den slags kaos. Også derfor er bogen bestemt ikke kun til de helt unge. Historien minder mig desuden faktisk lidt om den første bog i Divergent-serien af Veronica Roth, dog med et fantasytwist. Så hvis man er til den slags, så synes jeg da lige man kan overveje denne.
Bogen har virkelig taget mig med storm med sin kreative worldbuilding, gode og vigtige temaer, samt de lidt mere samfundskritiske, for indenfor kuplens hvælvede buer er der nemlig store uligheder og forskelsbehandling mellem de evneløse og urværkerne. Forfatteren formår også at kaste det vildeste plottwist ind som jeg overhovedet ikke havde set komme. Det var lige så jeg sad med åben mund og polypper. Det samme med en seriøs cliffhanger slutning.
Det eneste der ikke lige passede til mig er, at der flere steder går lige lovlig meget teenagedrama i den. Sådan nogle episoder der involverer total panik og overdrivelse, hvor jeg havde svært ved ikke at både grine og ryste på hovedet samtidig. Men altså, bogen handler jo også om unge mennesker og det er bare store følelser, ret umiddelbare reaktioner som vi andre der er en del år ældre ser som overdrevne. De bliver også voksne en dag. Men heldigvis var bogen stadig en kæmpe fornøjelse at opleve og det kribler i fingrene for at læse fortsættelsen.
Så er min anmeldelse af denne spændende bog mulig, at finde på bloggen! Bare følg linket her, så finder du den fulde udgave. 👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
“Nil er vores hovedperson, og den enestes synsvinkel vi får undervejs i bogen. Det gjorde mig som sådan heller ikke noget, for jeg følte at vi kom ret tæt på resten af personerne vi møder i løbet af bogen. Nil er en skøn pige, og et super godt eksempel på en teenager, hvor følelserne er lidt et kaos, og kærligheden er noget rod, og måske også lidt nyt. Hun er også utroligt usikker på sig selv, og meget opmærksom på om folk omkring hende, acceptere hende….”
“Handlingen i bogen var virkelig fed, og vildt medrivende. Der sker hele tiden lidt, men aldrig på en overvældende måde…”
Universet var vildt fedt, og havde mange detaljer over sig, som gjorde at jeg bare ikke kunne stoppe med at læse, for jeg måtte bare vide mere. Kuppelbyen er ret interessant opbygget, Nil og de andre bor under en kuppel, og det udenfor er ubeboeligt. Det satte gang i en masse spørgsmål, og gjorde at jeg læste hurtigere og hurtigere for, at finde ud af mere om universet….”
Rigtig fin bog, blev grebet hurtigt af bogens start, og den byggede godt op. Den bar dog meget præg af at være første bog af en serie. Det føltes pludselig som om alting gik meget hurtigt i sidste del af bogen, hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden for ikke at miste overblikket over hvad der nu skete. Jeg er ikke afvisende af at læse de efterfølgende bøger. Havde dog et problem med især Dorian som virkelig gav en følelse af "nice guy" syndrom og "not all men" vibes. For ikke at snakke om den enorme mængde af jalousi som det virker til at Nil bare acceptere efter lidt tid. Dette kan dog være et helt bevidst valg fra Stine's side og er spændt på hvor det går hen. Er dog rigtig glad for at finde en bog hvor man ser en bi- eller panseksuel hoved person.
Fantastisk god debut som er helt sin egen. Er du til steampunk blandet med fantasy og et repræsentativt persongalleri, så er det her lige noget for dig.
Nil er en dejligt uperfekt hovedperson, der bevæger sig rundt i sin dystopiske steampunk verden, hvor Stine med sin underfundighed gør kobberet så nærværende at man næsten kan smage det. Læs den før din nabo 😍
Med denne bog trådte jeg ind i en for mig ukendt verden. Jeg har aldrig besøgt et lignende univers, men hvis du er til steampunk og fantasy, så får du den perfekte kombination i denne bog. Den er yderst velskrevet og byder på masser af nervepirrende spændende. Jeg læste den i en readalong med andre fantasyfans hvor vi talte plot og teorier undervejs, og det gav en superhyggelig læseoplevelse.
Verden er ødeløgt, så de sidste mennesker på jorden har bosat sig under en kuppel for at sikre fremtiden. Indbyggerne er delt op i evneløse og urværkere, som bidrager til fællesskabet på hver sin måde. 15-årige Nil er evneløs, og bor i Kuppelbyen sammen med sine forældre. En række hændelser truer byens fortsatte eksistens, og før hun ved af det, er hendes liv forandret for altid. Oveni det hele oplever hun også sin første forelskelse, men er det nu også en forelskelse? Og hvis det er, hvem er det så hun egentligt er forelsket i?
Jeg er vild med worldbuildingen og den måde steampunken er integreret på. Det er virkelig gennemført, og der er tænkt på det hele ned til mindste detalje. Der er spændende urværksdele, diverse hapsedimser, geniale opfindelser, lækkert tøj og ikke mindst en masse cool, eller rettere sagt amaze, udtryk i sproget, som forfatteren selv har fundet på. Oveni så er det hele beskrevet så billedligt, at man levende kan se det for sig.
Det er en fortælling om kampen mellem det gode og det onde, om venskaber, forelskelse og om at finde dig selv, og at turde være den man er. Nil er en sød og følsom pige, som man kun kan holde af. Hendes personlige udvikling og spirende kærlighedsliv er spændende at følge.
Kuppel-spændende læsning med amaze karakterer og en fascinerende worldbuilding. Helt vildt originalt - jeg er fan.
Det er ikke fordi at det her er en dårlig bog. Det er det bestemt ikke. Jeg synes at Nil var en skøn karakter fuld af fejl. Dog synes jeg at vi bevægede os en lille smule ud i klichéerne i forhold til at “alle” var vilde med hende. Det var fedt at se en karakter som kyssede både piger og drenge, men hvor ville jeg dog gerne have haft at der var blevet gået lidt mere i dybden med det. Jeg kunne godt lide universet og steam punk elementet, dog synes jeg at der var lidt med opbygningen der måske godt kunne have været lidt bedre. Til slut synes jeg at udtrykket “amaze” var overbrugt.
Spændende bog, hvor der sker en masse og med en interessant worldbuilding. Nogle gange havde jeg svært ved at forstå motivationen bag karakterernes handlinger, ligesom hovedpersonens tvivl og usikkerhed i forhold til sine kærlighedsrelationer forekom en smule malplaceret i meget tilspidsede situationer. Dog var Nil en sympatisk karakter, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.
Spændende fortælling og et gennemført steampunk univers. Flere af personernes handlinger virkede utroværdige, og personerne virkede ofte ensidige og flade.
Ift. sproget var jeg ikke vild med det opdigtede slang eller de mange engelske ord. Især ordet "amaze" blev brugt alt for meget.
Jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til med denne bog, men det var en god overraskelse! Jeg elskede steampunkinspirationen, og kunne godt lide verdensopbygningen; fed idé. Og jeg blev behageligt overrasket over, hvor godt bogen fungerede for mig, selvom den er skrevet i første person. (Jeg er normalt ikke den store fan af bøger i første person).
Det er svært at skrive noget her, som ikke vil være en spoiler, men en ting der smed rundt med mig er genren. Først læses den som klart fantasy, så som science fantasy, så går den over i en hardcore science fiction genre i nogle kapitler, inden den lander i science fantasy genren igen. Det gjorde den spændende at læse for jeg vidste aldrig helt hvad der kom som det næste.
Nil er som karakter meget realistisk. Hun er 15 og usikker, og jeg kunne genkende en del træk fra mig selv i den alder. Hun er også ret naiv (yup, det var jeg også som femtenårig), og kan være temmelig godtroende, men det passer ligesom bare ind. Og så har hun ingen anelse om hvad kærlighed virkelig er, og hvordan hun skal finde ud af sine følelser. Og det går da heller ikke super godt for hende med forsøgene på kærester og kærlighed.
Kunne også rigtig godt lide at Nil er biseksuel, og at tiltrækning til ens eget køn ikke bliver anset for underligt eller unormalt, men bare noget der er.
Jeg kunne rigtig godt lide bogen, og glæder mig til at læse den næste. :D
Det er så mange fantastiske elementer i denne bog, og jeg ville ønske, at jeg, med god samvittighed, kunne give den flere stjerner. Den ligger stærkt ud, skaber et utrolig flot og velovervejet fundament, hvorfra historien får lov til at udfolde sig. Jeg blev utrolig hurtigt betaget af Nil. Hun er på mange punkter meget forskellig fra mange af de kvindelige karakterer, jeg ellers er blevet vant til at se både i science fiction og fantasy-genren. Hun er usikker, forvirret, lidt naiv og ikke mindst meget glad for tøj. Nil fascination for tøj er vigtig, netop fordi bogen er en del af steampunk-genren, hvor tøjstilen spiller en afgørende rolle for at forklare læseren universet og genren. Vores forfatter Stine Bahrt har selv en baggrund som tøjdesigner og en passion for steampunk og korsetter, hvilket fungerer utrolig godt og gør tøjbeskrivelserne levende og meget visuelle.
Resten af anmeldelsen kan læses på min bogblog - bogbien.wordpress.com/ Jeg håber du kan lide den.
Wow en fed bog , det var en spændende historie med en utrolig fed World building . Jeg blev hurtigt fanget sf historien om Nil, som en dag opdager nye evner, som virkelig kommer til at ændre hendes liv. Sproget er spændende, fuld af skønne billeder og holder os fanget som læsere . Urværkerne er både en spændende fantasy bog, men er også en historie om at finde sig selv. Lære at tro på, at man er god nok og har masser af byde på. Det formår Stine på fornemste vis at vise imens, man bare nyder dette univers.
Historien rummer virkelig meget og jeg er stor fan, kan næsten ikke vente med at læse videre i serien 🤩