Leif Davidsens flodrejse på skibet Dostojevskij danner rammen om denne personlige rejsebog, hvor fortid og nutid, personligt og politiske, blandes i en mosaik, der tegner et facinerende billede af et lands forvandling fra supermagt til nationalstat, fra kommunisme til kapitalisme - overalt krydret med personlige iagttagelser og kommentarer. Mange af de steder og begivenheder, der har dannet grundlag for Davidsens østeuropæiske spændingsromaner beskrives i bogen.
Educated as a journalist, in 1977 he started working in Spain as a freelance journalist for Danmarks Radio. In 1980 he began covering Soviet news with frequent news reports to Danmarks Radio from Russia. From 1984 to 1988 he was stationed in Moscow. As a journalist he has travelled extensively around the world. When Davidsen returned to Denmark he became chief editor of Danmarks Radio's foreign news desk. From 1996 he edited a TV series called “Danish Dream” about Denmark today. In 1991 he won the Danish booksellers award De Gyldne Laurbær (The Golden Laurel) for his book Den sidste spion.[1] In 1999, he became a full-time writer.
Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist og fra 1984-1988 DR´s korrespondent i Moskva. Har rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Han debuterede som forfatter i 1984 og har udgivet en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til femten sprog. Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære og læste forfattere.
I have never been to Russia. That is … I´m repeatedly told that “Skt. Petersburg is not Russia”. So be it.
Thus I will have to trust the Danish foreign correspondent Leif Davidsen who, for good and bad, spent 80-84 in Moscow reporting for broadcasters and newspapers and since have returned many times.
However, this time, dating 2002, he and his wife are returning solely for pleasure, on “Dostoevsky’s last journey” down the Volga before winter sets in and make passage impossible and the cruise ship is spending the winter in Perm.
The book is both a travelogue, a trip down memory lane and Leif Davidsen looking back at the Russia of the 80´es and what have changed – and what have absolutely not changed. A short appendix was added to this edition in 2008, carrying a cautious though optimistic view on the new era, Putin actually respecting the constitution and placing Puppet Medvedev on the throne. Little would Leif Davidsen at that time know that it was nothing but a trick to circumvent the constitution.
Russian history, past and more recent plays an important role in understanding Russia and I do find it interesting along with the political anecdotes and sightseeing reviews.
Regrettably I will never be able to muster the same enthusiasm and optimism shared in the book and of course I don´t have to. Democracy “Western style” has not emerged form the depths of the Kremlin dungeons and probably won´t in my lifetime.
That said, style and content is 4-starish and does present the object in a sober and rather neutral way as fitting a professional journalist.
Enormt interessante fortællinger men opgav at læse bogen færdig. Der var alt for mange henvisninger til andre bøger som forfatteren har skrevet tidligere, og det føltes til sidst som en bibliografi fremfor en sammenhængende fortælling. Det tog desværre for meget fokus og indføling fra fortællingen til at jeg havde lyst til at læse videre.
(Det blev nævnt i forordet at der ville være henvisninger til andre bøger, men det fyldte for meget i fortællingen.)
det er en fin blanding af erindringer og russisk historie fortælling. jeg synes bogen var noget tung at komme igennem, man skal afgjort være Davidsen fan for at kaste sig over den. men så får du også en masse små-historier om hvordan scener i hans andre bøger er blevet til.
for én som mig, der ikke helt har blik for skønheden i russisk kultur var det en oplevelse at møde en forfatter, der elsker dette store land og dets befolkning så intenst, at jeg (næsten) må overgive mig...Leif Davidsen skriver fantastisk....
Tankevækkende bog om Rusland. Absolut værd at læse, håber dog, at nyere udgaver kommer med et ekstra kapitel, der giver Davidsens syn på Rusland næsten 20 år efter bogen blev skrevet.