Da Michael får at vide, at han kun har kort tid tilbage at leve i, går han straks i gang med at planlægge en begravelse noget ud over det sædvanlige.
Sammen med sin bedste ven, Kenneth, forsøger han at rydde op i sit liv, få gjort op med den tabte kærlighed og få de sidste praktiske ting på plads. Planlægningen kompliceres til tider af Kenneths Tourette diagnose og Michaels familie, der langtfra er lige forstående over for hans ironiske distance til døden.
En helt særlig, romantisk komedie (hvor folk dør).
'En forunderlig begravelse' er en fortælling, der er så interessant, dyb, fængende og sjov, at jeg ikke kunne lade være med at læse indtil, at jeg var på sidste side. Jeg havde lidt svært ved at blive fanget af den i starten, men den blev kun bedre derfra og med en hertil fantastisk slutning.
Michael er en helt særlig og unik karakter, der ikke har noget filter og siger tingene, som de er. Han dømmer ikke nogen, og lever simpelthen bare livet. I hans sidste tid forsøger han i den grad også at føre hans familie tættere sammen igen, hvilket jeg nød at læse om. Herudover har han sin fantastiske ven Kenneth, der har Tourette, som kun gør denne historie endnu mere morsom, samt en meget interessant familie.
Bogen berør flere forskellige temaer som familie, død, livet, kærlighed og hvordan tackler man døden? Nogle historier rammer dig på en helt særlig måde, og denne bog var en af den slags for mig. Udover at få mig til at grine og føle noget, fik den mig også til at reflektere over livet, og hvordan jeg vælger at leve mit liv, især efter Michael siger: “Fordi livet handler om missioner. Om at stille sig selv mål. Skubbe til sine grænser. Hvis ikke, risikerer du at blive smittet af den sygdom, der hedder ‘vane’.”
Jeg savnede lidt mere dybde i Lisa og Michaels forhold. Det var en stor del af fortællingen, idet der var flashbacks til Michael og Lisas første møde, date osv., men jeg følte til tider, at deres forhold virkede lidt overfladisk.
Jeg vil i den grad anbefale andre at læse ‘En forunderlig begravelse’.
Citat fra bog: “Gør noget andet i dag end du gjorde i går. Og gør det samme i morgen.”
jeg var vild med denne skæve lille bog. utroligt underholdende og varm. og så er der noget dybt befriende over de dårlige jokes og provokerende udtalelser fra de to venner.
Ja, det er lige så skørt som det lyder - hovedpersonen Michael får sin dødsdom - og det som han tager som en dødsdato, hvorfor han forbereder sin egen begravelse, men ikke bare en rolig eller festlig begravelse. Det der med at planlægge sin egen begravelse er en lidt mærkværdig ting, som mange mennesker faktisk udsættes for dagligt i verden, men denne begravelse er forunderlig. Michael har en skæv personlighed og galgenhumor, hvilket han hele tiden kan holde igang i sit selskab med vennen Kenneth, som lider af tourettes. Michael har ikke løsrevet sig fra sin ekskæreste og det brud fylder meget i hans hoved, i hans samtaler med andre og derfor også meget i bogen. En ekskæreste fra et forlist forhold, som var et langt rollespil - selvfølgelig også sådan Michael vælger at blive mindet ved sin begravelse. Men kan man være sikker på, at man virkelig ikke er her mere, når lægerne giver én en dødsdato?
Det her er en bog med virkelig meget humor- som gjorde den autentisk- og potentiale. Den er virkelig realistisk, relevant og inspirerende i forhold til det med, at man ikke altid skal tage tingene så alvorligt, men jeg kunne godt have brugt en smule mere alvor. For lige meget hvor positiv eller benægtende en person du er, så kan du ikke gå hovedkulds imod døden uden en reaktion - derfor synes jeg også at Michael blev en smule for meget for mig til sidst. Jeg havde ret mange forventninger til historien, på den der humoristiske måde, men jeg kunne desværre ikke helt være med.MEN når det er sagt, så kan jeg tydeligt læse og mærke ambitionen fra forfatter Thomas Brigsted, jeg synes bare at det blev en smule FOR forunderligt det hele. Historien er ikke dårlig, men jeg manglede lidt til plottet.
Denne bog er til dig, som er klar på en forunderlig bog, der handler om døden og hvordan man kan tackle den på en forunderlig måde. Hvordan fortiden kan hænge fast i en, men skabe længsel og glæde.
Al mulig held og lykke til Thomas Brigsted med hans debut!
et vidunderligt friskt humoristisk pust om noget som vi alle er lidt for forskrækket til at tale om og tage stilling til, ledte efter mere af forfatteren desværre uden held. skøn dybde af en ellers kort fortælling af være, kan sagtens genlæsed