Jump to ratings and reviews
Rate this book

Væddeløber

Rate this book
VÆDDELØBER er Matti Breschels hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold. Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.

I VÆDDELØBER skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt – til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.

248 pages, Paperback

Published August 31, 2021

1 person is currently reading
5 people want to read

About the author

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
4 (8%)
4 stars
25 (53%)
3 stars
16 (34%)
2 stars
2 (4%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
206 reviews9 followers
September 21, 2021
Jeg har ikke læst tonsvis af biografier, men en del er det da blevet til og lige denne fangede mig med det samme - ikke kun fordi den minder mig om min morfar, men fordi den er skrevet af en person, som er en kendt person i min familie. Jeg er, grundet min morbror var professionel cykelrytter, vokset op med at hvis der var cykelløb i tv, så var tv’et tændt - ligemeget hvad og hvor lille løbet var. Cykelløb er sikkert for virkelig mange af jer kedeligt at se på, men for min familie er det en tradition. En hyggelig tradition, som selv min mand også har taget til sig nu. Det er med cykling som med så mange andre sportsgrene, at hvis først man har været i det professionelle miljø, så bliver man lidt hængende og det har også betydet, at jeg og resten af min familie har været til frokost i Italien eller lignende med eksempelvis Matti Breschel. Fun fact; min mor og en veninde drillede mig faktisk engang med, at de ville hooke mig op med Matti på en date🤪


Men nu til bogen. Det her er en åben og interessant bog omkring Matti’s liv som cykelrytter. Om hvordan cyklen blev introduceret for ham, hvordan han fik interessen for det professionelle liv i en sadel samt hvordan det liv var. Han fortæller om sin fars rolle i hele hans karriere - om deres op- og nedture, for ja, de har oplevet begge dele. Matti har kørt for forskellige hold med kendte sportsdirektørere, trænere og holdkammerater, så hvis man bare har set lidt tv engang imellem, vil man genkende nogle navne her og der. Matti er åben omkring hans erindringer og fortæller ærligt omkring både de fede og ikke så fede ting i hans karriere. Han giver et indblik i en verden, som vi nok er mange der ikke helt kan forstå - måske få elementer, men ikke det hele. En verden med kontrol af alt - træning, vægt og mad. En verden hvor Matti fremtvinger sin indre vrede for, at opnå de bedste resultater i alle de løb, som han deltager i.


Jeg er virkelig begejstret for bogen og åd den råt på en aften - indholdet er virkelig interessant. Jeg er imponeret over hvor velskrevet den er, samt hvor fanget jeg blev af, at læse om en mand og hans professionelle liv på en cykel. Ikke nok med, at han har fyldt den med gode historier og spændende insider viden, så har han smurt et stort fedt lag humor ud over hver en side, så man aldrig keder sig. Jeg var virkelig underholdt og kan roligt sige, at det er en af de bedste biografier, som jeg har læst.


“Væddeløber” er til dig, som godt kunne tænke sig at læse en interessant, velskrevet og humoristisk biografi om en af verdens bedste cykelryttere. Men lad dig ikke skræmme af cyklen, for biografien handler faktisk lige så meget om manden og mentaliteten bag.
10 reviews
February 22, 2022
Matti er et godt og iltert bekendtskab, og undervejs i læsningen forstår man forskellen på elitesportsfolk og almene sportsfolk. Når man er færdig forstår man forskellen på elitesportsfolk og cykelryttere. Helt tilpas balance mellem det velskrevne, det oplysende og spændende samt det letlæste.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.