I en verden, hvor de voksne opfører sig som børn, må børnene være voksne. Det er storebroren i denne roman, trods sin spinkle skuldre og en tynd hud, der så let går hul på.
Måske han kan flyve, hvis han spænder guitaren på ryggen som en faldskærm. Måske kan han flyve væk fra alt det med P: pædagoger, psykiatere, politi. Måske kan han skrige sin smerte ud, mens han spiller sine fingre til blods.
... Måske kan søskende elske hinanden så højt, at de voksnes kærlighed bliver overflødig.
Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum 1993, Gøglerskolen 1996, Forfatterskolen 1998 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund, Billedkunstforbundet, Kunstnersamfundet og Enhedslisten. Han er gift med Jan Lagermand Lundme.
Fængende historie om en dreng der føler at samfundet er imod ham. Skrivestilen er... mærkværdig, nærmest lidt prosadigtagtigt. Den er fyldt med symboler og underliggende betydninger, som får den til at virke, som en bog en lærer ville få sine elever til at læse.