Jump to ratings and reviews
Rate this book

Blodbaner

Rate this book
”Det første, hun så, var øjnene på Kristus, der var malet som den gode hyrde på altertavlen foran hende. De milde, studerende øjne gav hende kvalme.”

Danmark sveder. Alt er varmt, og landskabet tørrer ud. Et sted i Vestjylland er præsten Charlotte ved at miste sig selv til noget ulmende og farligt, der langsomt er ved at overtage hende indefra. Hendes mand, Søren, føler, at han deler bolig med en fremmed, og deres to børn begynder at blive bange for deres mor.

På Vesterbro i København bliver der begået et brutalt mord, der har relation til Charlotte og ældgamle riter. Ugerningen har dybe rødder og peger mod en hemmelighed på den lille ø Fur i Limfjorden.

Spændingsroman af Jürgensen og Krogsøe, der også stod bag den anmelderroste roman Randvad.

250 pages, Hardcover

First published August 16, 2021

Loading...
Loading...

About the author

Jacob Holm Krogsøe

6 books1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
1 (4%)
4 stars
10 (41%)
3 stars
8 (33%)
2 stars
2 (8%)
1 star
3 (12%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
Profile Image for Pernille.
298 reviews47 followers
April 13, 2022
En prostitueret bliver brutalt myrdet i en cykelkælder i København. Morderen føler en mørk kraft trække i sig, og begiver sig mod Jylland. Imens frygter præsten Charlotte, at hun er ved at få Alzheimers, da hun plages af nogle mærkelige blackouts. Men det viser sig, at det er noget helt andet der er på spil, og hendes familie ser frygtsomme til fra sidelinjen, mens hun langsomt ændrer sig.

Jeg gik ind i Blodbaner uden at vide særlig meget om, hvad den handlede om andet end hvad der kan læses på bagsiden. Og det fungerede rigtig godt for mig.
Bogen er delt i to dele, hvor vi i første del lige så stille lærer de forskellige karakterer bedre at kende. Historien springer lidt rundt mellem både karakterer og tid (vi får blandt andet nogle flashbacks). Et lille stykke tid var jeg en smule forvirret, men det giver så meget bedre mening, jo længere man kommer ind i romanen. I anden del arbejder romanen og karakterne sig tættere og tættere på det ultimative klimaks.

Plottet er skruet rigtig godt sammen, og spændingsniveauet er helt i top. Romanen er flere steder meget blodig og voldsom, så den er bestemt ikke for sarte sjæle. Selv jeg som har læst og set rigtig meget horror, måtte lige sunde mig en gang imellem.
Karakterne er også virkelig fascinerende. Man ved ikke rigtig hvem man skal holde med, hvis man da overhovedet kan holde med nogle af dem(?). Forfatterne kan godt lide at fucke lidt med deres læsere, og jeg er her for det.

Jeg er vild med kombinationen af naturmyter, gamle ritualer og horror. For min skyld måtte der gerne have været endnu mere fokus på naturmyter og gamle, mærkelige ritualer, for det synes jeg var meget interessant.

Blodbaner er en solid dansk horrorroman, der er uhyggelig og skræmmende på flere planer. Er du horrorfan, kan jeg på det varmeste anbefale dig at læse den. Du får måske mareridt og en stor lyst til at holde dig langt væk fra skove, men du vil helt sikkert ikke fortryde det.
Profile Image for Ruben Greis.
Author 4 books28 followers
April 17, 2022
Ligesom Krogsøe og Jürgensens foregående samarbejde, RANDVAD, beskæftiger også BLODBANER sig med gamle, mystiske og grufulde kræfter i vores lille, hjemlige andedam.
Handlingen indledes i København, men begiver sig snart vestover mod et grumt klimaks i det jyske.

Det er en velskrevet og ond fortælling fuld af drifter, afmagt og brutalitet. I centrum finder vi en familie i opløsning. Den føles levende og ægte, uden der af den grund går leverpostej i historien, og det er svært ikke at grue for, hvordan det skal gå familien, både som helhed og som enkeltpersoner.

Undervejs løftes sløret mere og mere for en uhyggelig hemmelighed på Fur, uden forfatterne dog nogensinde blotter den helt. Noget i verden er bare for gammelt og for ondt til, at vi almindelige dødelige kan komme til bunds i det, og sådan skal det også være. Sådan trives uhyggen bedst.

Min eneste anke er slutningen, som er velgørende kompromisløs, men for mig samtidig føles en smule uforløst efter så megen god opbygning. Jeg har lidt svært ved at se meningen - men måske er dét netop meningen? I hvert fald har den efterfølgende rumsteret noget i mit hoved.

Uanset hvad er BLODBANER en lækker bog - fra Tom Kristensens flotte omslagsillustration udenpå til den blodige indmad af en historie bagved. Herfra skal lyde en varm anbefaling og et ønske om mere dansk folk horror fra forfatterduoen i fremtiden. For selvfølgelig lurer alskens urgammel djævelskab da dybt i den jyske natur, og nogen er jo nødt til at advare folket!
Profile Image for Steffen Nohr.
Author 11 books1 follower
April 16, 2022
En solid og vellykket dansk horrorroman sat i det jyske. Ulmende ondskab, dyriske kræfter og ældgamle riter driver fortællingen - men den er ikke er for sarte sjæle. Og Fur bliver aldrig det samme igen ...
Profile Image for Voldemort Snekkersten.
22 reviews1 follower
March 6, 2022
Den starter med et brutalt og udpenslet mord på en prostitueret, hvilket er en trope, der rigtig gerne må dø. Den bliver desværre ikke bedre. En af hovedpersonerne har monsteret lige på kornet men vælger ikke at slå ham ihjel, mens han til slut ingen kvaler har med at prøve at slå to uskyldige børn ihjel. Undervejs er sproget kedeligt og uinspireret og karaktererne har næsten ingen udvikling undervejs, selv ikke hovedpersonerne. Kan ikke anbefales.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
September 11, 2021
Krimi, der foregår i det jyske.
Spænding, et pust i nakken og tankevækkende læsning.
Profile Image for Jette Sønderbek.
1 review7 followers
April 13, 2022
Undskyld mig!
Der burde faktisk være en advarsel på forsiden af denne bog. "Stjæler din nattesøvn!"

Snigende ondskab, urgamle riter og dyriske kræfter.
Almindelige mennesker, der rammes af en besættelse, en trang til at bryde ud af hverdagen. Men også en mand, der får hverdagen vendt på hovedet og må kæmpe for sin familie og deres liv.
Man føler sig i læsningen tiltrukket af både ondskaben, der efter en livslang dvale vækkes til live i præsten Charlotte, som søger mod barndomslandet for at få udløst sin indre dæmon, men hepper samtidig på de gode, der igennem generationer har forsøgt at stoppe denne blodrus og rituelle ofring.

F...ing fantastisk læseoplevelse!!!!!!!
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
May 15, 2022
Anmeldelse af "Blodbaner" af Krogsøe og Jurgensen

Charlotte er gift med Søren som hun har teenagerne Emil og Mie sammen med. Hun er præst i Billum. Hun begynder at få en sult efter menneskekød - og det skræmmer hende.
I København bor Frank, han har også sulten efter menneskekød og er nået dertil hvor han begynder at spise menneskekød!
Erik bor over for Frank og holder øje med ham. Erik følger efter ham, da han sætter kursen mod Jylland.

Den her bog er virkelig spændende! Tempoet i bogen er perfekt. Der sker noget hele tiden uden man bliver overvældet.
Der er en del forskellige karakterer, som er vigtige at holde styr på. Det kan godt være svært for mig nogen gange. Jeg havde kun lidt problemer med at skille Frank og Erik ad i starten.

Beskrivelserne af omgivelserne var meget fantastiske! Det var meget nemt at forestille sig hvordan det så ud.
Beskrivelsen af de forskellige personers forhold og følelser var også ret indlevende.

Slutningen var meget overraskende. Generelt var det en bog, som jeg ikke kunne gennemskue på forhånd, og det var dejligt.

Bogen er uhyggelig og har nogle groteske og klamme beskrivelser.

⭐⭐⭐⭐
Profile Image for Klaus Elmer.
77 reviews1 follower
September 12, 2024
Jeg hørte "Blodbaner" som lydbog. Det var horribelt ringe og rigtig synd for Jacob og Martin. De tre stjerner er for det, jeg fik ud af historien, men jeg tabte tråden i store dele af historien, på grund af den fejlbehæftede indlæsning. Jeg er sikker på at læseoplevelsen ville have være bedre, hvis jeg havde læst den fysiske bog. Jeg ved, hvad Jacob og Martin er i stand til efter at have læst "Ranvad", så tre stjerner er givetvis ikke fair, hvilket jeg beklager dybt.
Profile Image for Pages and Prescriptions  .
467 reviews3 followers
October 7, 2022
En meget visuel og velskrevet horror-thriller, solidt plantet i den danske muld.

Ikke min favorit, men den gør lige det den skal (creeping me the f**k out), til trods for at slutningen er lidt for forhastet og forvirrende, og personligt blev de overnaturlige elementer til sidst i bogen lidt for meget, næsten karikerede, til min smag.

Smæk fuld af creepy stemning og suspence, og skildre bl.a. temaerne menneske vs dyr, drifter, 'the wild hunt' og skæbne. Og når ja, proppet med diverse kropslige væsker, vold og sex.
Profile Image for Henriette Terkelsen.
333 reviews6 followers
April 9, 2022
SÅ mange slidte troper. SÅ mange præmisser, som ikke føres til dørs. Godt, gammeldags kedelig.
Profile Image for Sarah.
82 reviews8 followers
October 6, 2022
En god roman med masse af spændingen, nogle vilde scener og mord. Ikke så meget det jeg læser normalt, men den fanger en fra starten af og bliver svært at lægge fra sig.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews