For at komme på afstand af sin egen familie og sin lillebrors pludselige død, rejser Anna til Paris og tager arbejde som au pair. Forholdet til hendes arbejdsgivere er på en gang intimt og distanceret. Hun knytter sig til børnene, deres forældre, rummene og sine opgaver i hver ny familie, hun bor hos, men ansættelsesforholdet er ikke til at komme udenom, og i morgen kan det høre op. ’’På undersiden af dagen’’ handler om grænser og roller, der muterer og smuldrer. Om krop, kød og fisk, og om at tilberede måltider, man ikke selv får lov at smage. At passe hjem og børn, der tilhører andre.
I början kändes boken lite trevande, men sedan växte den på mig och jag kom på mig själv med att gå runt och tänka på huvudkaraktären mellan läsningarna. Intressant om klass och familjeliv från ett perspektiv som jag inte läst innan.
I forskellige nedslag fra 20 års alderen til de 38 år møder vi Anna. Det hele starter ved: Den 20-årige Anne rejser til Paris og tager arbejde som au pair. På den måde kan hun lægge afstand til sine forældre og ikke mindst brorens pludselig død.
Arbejdet bliver et tomrum mellem mor og tjenestepige. Annas liv bliver en skyggetilværelse i au pair familiernes liv, hvor hun er alting og ingenting.
Samtidig flettes små fortællinger, om relationen til hendes egne forældre/familie ind, der smager af en ikke italesat smerte, der ikke er blevet mindre i årene, imens hun er i Frankrig.
------------
En vanvittig flot og skarp debutroman fra Emeli Bergman.
I et smukt og poetisk sprog fører forfatteren os igennem denne lille roman, der emmer af store følelser i en verden midt imellem.
Intensitet og alligevel afdæmpethed, samtidig med legen af ord. Gjorde at denne roman lige skulle lande, for der er noget udefinerbart over den. Noget stort, der skal rummes af få ord.
Det er i den grad en bog, der indeholder mere, end man først skulle tro. Og jeg anbefaler den til dig, der er vild med alt det usagte og alligevel vil finde det sagte mellem linjerne.
Eftertænksomt, skrøbeligt og ikke mindst veludført.
Det her er en bog om Anna, en Au pair, som egentlig bliver så glad for jobbet og bliver i det i mange år. Man følger hendes ophold i de forskellige familier, hvordan hendes relationer udvikler sig til børnene og deres forældre, samt hvor forskellig hver familie er. Anna hiver, for hende, vigtige momenter frem fra hendes ophold fra hver af familierne og det er en meget interessant rejse.
Historien - eller historierne kan man næsten sige- bliver fortalt i en slags dagbogsform, men uden “Kære dagbog” og dato. De behandles med en prosa lignende stemme, hvilket er med til at gøre hvert vigtige øjeblik meget intenst. Der er tanker og følelser bag, som springer ud fra siderne og rammer dig som læser, så du sidder tilbage og ikke kan gøre andet, end at bearbejde dem.
Jeg var ret begejstret, men jeg sad virkelig tilbage med en udefinerbar følelse, da jeg læste de sidste ord. Jeg skulle lige sluge det, som jeg egentlig havde fortæret. Jeg skulle forstå det smukke, der gemte sig i skrivestilen og forstå intensiteten i hvert et afsnit. En flot historie. Grunden til at den dog ikke scorer topkarakterer hos mig er, at jeg på trods af den efterfølgende begejstring også mærkede en “var det virkelig det”. Hvad jeg lige manglede, det ved jeg ikke og måske vender jeg tilbage om en uge og har det slet ikke på samme måde - men så får i det at vide.
Denne bog er til dig, som er klar på en kort historie som rummer dobbelt så meget af hvad den syner. Til dig som vil ind under huden på en dansk au pair og læse om hendes rejse til blandt andet Paris.
En bog om Anna, der arbejder som Au pair i næsten tyve år. Ikke den mest behagelige bog at læse, men det er også en psykologisk brutal undersøgelse, den foretager af husligt arbejde, følelsesarbejde og magthierarkier. Det fortælles gennem indblik i de forskellige familier, Anna arbejder hos og som hun både får et intimt og altid underdanigt forhold til. Mærkeligt creepy i den måde relationerne hele tiden må spilles lidt kunstigt, skiftes ud og gentages i en ny familie. Indimellem underligt makaber som når det grundigt bliver beskrevet at knuse snegle til en fisketur eller jeg'ets portræt af tandlæge-faren og læge-moren i familien som nogle, der (frit citat fra min hukommelse) "er vant til kødets modstand fra deres arbejde". Under det hele ligger jeg'ets alt for tidlige tab af sin bror, vrede mod deres mor og sorg over sin egen kuldsejlede familie. Synes den var sindssygt trist at læse, selvom der i glimt også er livsglæde og en stor kærlighed til og omsorg for de børn, jeg'et passer. Men den har gjort stort indtryk på mig, selvom jeg i starten dømte den for at være en lidt pussenusset fortælling om husarbejde og børnepasning. Tænker også, at det netop er en del af bogens pointe at klarlægge den usynlige magt, der finder sted i den slags uendelige hverdagsarbejde. Mindede mig lidt om Caroline Albertine Minors teksters undersøgelser af relationer og manglende fodfæste.
Gennem en jeg-fortæller får vi indblik i au pair-pigen Annas skiftende ansættelser hos forskellige familier i Paris og omegn. Der er dog noget lorent ved det, fordi Anna er i 30’erne og med vestlig baggrund, ligesom hun bliver i faget i op mod tyve år. Hun passer til slut sågar børn i 20’erne. Den paradoksale rolle som børnenes foretrukne person af og til men samtidig ansat bliver meget fint fremstillet i romanen. Hun er en mellemting mellem at være tjenestefolk, børnepasser og et ligeværdigt familiemedlem, som børnene knytter sig til. Magtrelationen mellem familien og au pair-pigen bliver også indfanget meget skarpt: “Var det godt at hvile? Spurgte hun. Ja, sagde jeg. Det var Anastasia, der havde lært mig altid at svare ja, hvis der ikke var virkelig god grund til andet. Ja var bedre end at tænke sig om, det var mistænkeligt, og det var bedre end nej, af åbenlyse grunde, havde hun sagt.” Romanen sætter spørgsmålstegn ved det at være au pair på mange måder: den globale ulighed, der er i det, magtrelationen mellem forældre og au pair og de miserable arbejdsvilkår. Det er et værk, man får lyst til at diskutere.
Nogle bøger er bare sværere at anmelde end andre og denne her er en af dem. Det er en super fin, velskrevet bog om (magt)relationer og forhold mellem au pair, familie, omsorgsgivere, arbejdsgivere, børn og forældre. Der er meget i romanen som forbliver usagt og ligger lige under overfladen og mellem linjerne. Heldigvis har jeg læst/hørt flere interviews med forfatteren og har dermed fået en større forståelse for hendes intention og tanker om historien. Og det synes jeg desværre trækker bogen lidt ned- at den ikke kan klare at stå alene uden at blive forklaret. Historien bliver ligesom for tynd og ikke foldet ordentligt ud.
Svårt att först mig på boken i början men när jag väl kommit en liten bit in blev jag fast! Skriven från ett intressant perspektiv men det är något som saknas för att den ska få ett riktigt djup (är där och snuddar stundtals). Lite förvirrande med tidperspektivet med? Svårt att få en uppfattning i vilken ordning händelserna inträffar.
Lidt ala Flugt men uden forløsning - en flugt hjemmefra leder til 30 års løsarbejde som au pair/barnepige og altid på ydersiden af de familier hun arbejder hos
Väldigt speciell bok där varje kapitel inleds med ett helt nytt sammanhang (eg värdfamilj) för huvudpersonen, samtidigt som det spinner en röd tråd igenom boken.
I ‘På undersiden af dagen’ møder vi den 20-årige Anna, der er au-pair i Paris først hos én familie og dernæst hos én ny, hvilket fortsætter med skiftende og nye familier gennem årene; ja, faktisk gennem hele bogen indtil hun er 38 år, hvor bogen slutter. Denne mildest talt specielle beslutning om at forblive au-pair i så mange år, tolker jeg som enten en længsel eller nysgerrighed på, hvordan andre familier fungerer eller en flugt fra egen familie. Romanen er lidt hemmelighedsfuld og anderledes, idet man kan have svært ved at holde fokus og finde en handling. Man kan godt føle sig lidt ’lost’ ligesom Anna, og jeg vil gerne indrømme, at jeg også indimellem havde svært ved at forstå hendes valg, men måske fordi jeg manglede nogle flere informationer omkring hændelserne i hendes egen familie. Læs evt. min fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/paa-under...
Ännu en genre jag vanligtvis älskar (ung kvinna försöker navigera sig fram i valfri europeisk stad och maktbalanser utforskas). Denna gång nådde det inte riktigt ända fram, familjerna Anna arbetar hos flyter ihop, jag har svårt att hänga med i kronologin och det är helt enkelt lite för mycket av de stora händelserna som sker mellan raderna. Det snuddar på att bli riktigt starkt ibland, men historierna tar slut för snabbt för att uppnå full potential.