Perry brillerer med sin evne til at vende enhver konflikt til barnets perspektiv, og forældrebogen står stærkest i analysen af, hvordan egen opvækst ubevidst påvirker forældrerolle og handlingsmønstre. Desværre er forfatteren ramt af privilegieblindhed, og denne brist bliver tydelig i hendes overklasseeksempler på aktiviteter og støtte udefra.
Der er jo utallige paradigmer indenfor feltet, og jeg har derfor selvsagt svært ved at vurdere om Perrys er det rigtige. Bogen er simpelt inddelt i seks dele, som gennemgår børneopdragelse på hvert sit parameter: arven fra dine forældre, børnenes miljø, følelserne, fundamentet, psykiske adfærd og kommunikation.
Jeg kedede mig desværre af og til, idet der er en masse (meget lange) øvelser, som jeg ikke rigtig orkede. Jeg lærte dog også en masse - om både mine tvillinger og om mig selv.
Jeg har allerede i denne uge taget mig selv i at trække vejret dybt og huske på et par af de ting, bogen har lært mig, så på den måde har den virket efter hensigten