Pigen der forsvandt – Emilie Meng mysteriet er en meget interessant og velskrevet dokumentarisk beretning, der både behandler hændelser før og under efterforskningen. Derudover behandles også politiets problemer med manglende ressourcer og mangel på vigtig vidensdeling. F.eks. blev der i de første år anvendt forkerte teledata (så vidt vides, var det ikke politikredsens fejl, men derimod en generel fejl i det system der indhenter mastedata), ligesom vigtig videoovervågning aldrig blev sikret.
De vigtigste spor i en sag skal findes indenfor de første 24 timer Derfor kan det måske virke uforståeligt at politiet ikke hurtige satte ind med efterlysning og efterforskning i Emilie Meng sagen. Det er netop en af de ting politiet senere er blevet kritiseret for, men statistikkerne viser, at de fleste bortgåede personer selv dukker op indenfor kort tid – og netop derfor iværksætter man ikke altid det store setup med det samme.
Bogen behandler en af de mest omtalte drabssager i nyere tid, ikke kun via indblik i politiets (manglende) efterforskning, men også de frivilliges store arbejdsindsats, selvtægt og de mange mistænkte i sagen. At der også er fokus på befolkningens stempling af uskyldige mennesker samt betydningen af den massive offentlige debat, gør bogen mere fuldendt. Også andre forsvinding- og drabssager inddrages, og her afsløres forskellige paralleler mellem dem og Emilie Meng sagen.
Der er tale om et rigtigt flot stykke journalistisk arbejde, der efterlader læserne med et godt indblik i sagen. Det er et kæmpe puslespil de har forsøgt at samle, men det lykkedes dem at give et flot indblik i sagens mange detaljer.
Der er ingen tvivl om den grundige research der ligger til grund for bogen, men ønsket om at medtage som meget som muligt, er også en af bogens problemer: Den bliver simpelthen for lang, og ville have haft godt af en lidt stengere redigering. Dette ændrer dog ikke på, at du her får en flot true crime fortælling.