Jump to ratings and reviews
Rate this book

Bar

Rate this book
Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.


Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.


Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmå Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?

391 pages, Paperback

First published October 14, 2021

3 people are currently reading
65 people want to read

About the author

Kristian Ditlev Jensen

23 books7 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
23 (15%)
4 stars
76 (52%)
3 stars
35 (24%)
2 stars
9 (6%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
Profile Image for Nene La Beet.
605 reviews84 followers
January 23, 2022
Jeg tilstår: jeg har aldrig rigtigt haft lyst til at læse noget af Kristian Ditlev Jensen, fordi han slet ikke appellerede til mig i de interviews og omtaler, jeg havde set/læst. Men sidste år hørte jeg helt tilfældigt et interview med ham på P1, som viste en anden side af ham, og da fik jeg lyst til at læse ham.

Jeg kom dog ikke længere, før denne blev valgt til læsning i vores bogklub. Jeg slugte den på få dage. Jeg har selv nær erfaring med alkoholikere, og så meget i bogen er enormt genkendeligt. Desuden har han og jeg færdedes i de samme cirkler, selvom han er noget yngre end mig. Og så skriver han på en måde, der er som fremkaldervæske: billederne, følelserne bliver 100% nærværende.

At skrive en kontrafaktisk selvbiografi er nyt for mig, selvom det muligvis er gjort før. Jeg synes, det er et genialt træk.

Læs den, hvis du drikker hver dag, eller læs den, hvis du kender en, der gør. Læs den også, hvis du gerne vil have indsigt i den afhængige psyke. Derudover kan man læse den, blot fordi den er god litteratur.
Profile Image for Jane.
101 reviews1 follower
December 13, 2023
Egentlig let at læse, med korte kapitler som glimtvis bygger op og umærkeligt bliver til nok, for meget, og til slut for sent. Hvornår er det at det knækker? Troværdigt fortalt, utroligt sørgelig.
Profile Image for Alex Gynnild.
20 reviews1 follower
March 16, 2022
Bar en kontrafaktisk autobiografi, en roman der tager afsæt i Kristian Ditlev Jensens, KDJ, og så ellers tager et andet forløb.

Jeg er meget splittet, på den ene side så synes jeg at KDJ skriver så man kommer ind i historiens univers, men samtidig synes jeg at måden bogen er sat op på dræber enhver form for indlevelse.

Til at starte med synes jeg at opbygningen med at opkalde kapitlerne efter alkoholiske drikkevarer, men det er også det der slår historien ihjel for mig. Historien bliver ofret for idéen, skelettet bliver ubevægeligt og stift og huden revner.
Jeg kan godt forstå at livet som alkoholiker måske genfortalt kan være en masse små brudstykker der ikke hænger "ordentligt" sammen, men jeg synes bogen lider under en kronologi der er tvunget sammen med billig lim.
Derudover så kan jeg ikke lade være med at få en følelse af at KDJ er lidt forelsket i sin egen historie på en måde og i en grad der gør ham blind, døv og følelsesløs overfor sin egen hybris og forelskelsen gør at han også (i min optik) kommer til at virke selvforherligende, selvfed og på samme tid nedladende overfor dem der ikke lever op til hans "standard".

Ingen tvivl om at KDJ har evner for at skrive og viden til, samt forståelse og uddannelse, men denne bog og historie lever, for mig, ikke op til at være en læseværdig oplevelse, ene og alene fordi historien ikke er formidlet som en historie, men mere som udvalgte og til lejligheden skabte kronologiske noter.
Profile Image for Mikael .
302 reviews1 follower
November 16, 2023
Der gik lang tid før, at det dæmrede for mig, at dele - formentlig store dele - er mere fiktion end fakta, men jo mere grotesk den blev, jo mere gik det op for mig. Jeg har set flere kalde det kontrafaktisk, fordi bogen udvikler sig anderledes end Kristian Ditlev Jensens eget liv, men jeg ved ikke rigtigt ... for det er jo en roman, tilfældigvis om én, der hedder det samme som forfatteren. Og jeg kender ikke forfatteren godt nok til at sige, hvor det skiller ad. Hvis det overhovedet gør. Fx: hvem kan reelt drikke så meget og stadig huske lige til kanten af et blackout. Det er godt nok fantastisk og det bliver som nævnt helt absurd i hvert fald den sidste tredjedel af bogen. Altså: jeg kan nærmest ingenting huske i ædru tilstand. Men bogen er overbevisende skrevet, skrevet tilpas staccato til at den næsten læser sig selv, baseret på en helt utrolig viden om alkohol og alkoholmisbrug og alkoholiske drikkevarer og har et overvejende troværdigt forløb. For én beretning om én, der ønsker at drikke sig ihjel. Muntert er det ikke. Ikke en tøddel.
197 reviews1 follower
October 22, 2021
Hvor selv destruktiv kan man blive. Alkoholens enorme påvirkning af liv og levned er chokerende.
Godt skrevet bog.
Profile Image for Ilse Rosenbæk.
70 reviews
May 25, 2022
Så fik jeg læst Bar af Kristian Ditlev Jensen. Den var hård at læse - ikke sprogligt, men emnet er barsk. En stor del af bogen er delvis selvbiografisk, indtil forfatteren står over for et valg: stop og lev eller fortsæt drikkeriet og dø af det. I det virkelige liv stopper drikkeriet, men ikke i bogen.
Jeg fik også lært et nyt begreb “kontrafaktisk litteratur”: Hvad nu hvis Kristian i romanen ikke var blevet tørlagt/ ikke kunne holde op med drikke. Hvordan var han liv så blevet. Det er det romanen beskriver - meget detaljeret og sansende beskrivelser.
Bar kan relateres til en bar men også til bar som i nøgen eller blottet. Hvert kapitel har sit eget titelblad - titlen er en drink, der spiller en rolle i kapitlet.
Kristian Ditlev Jensen: “Det er et nul- eller minuspunkt. (Når man stopper med at drikke). Man er åndeligt og mentalt helt slidt ned, og man aner ikke længere, hvad der er rigtigt og forkert. … I Anonyme Alkoholikere, hvor jeg har gået, taler man om behovet for et nyt værdisæt.” Ikke underligt, at det er svært st komme ud af alkoholisme eller andet misbrug.
Der bliver ikke sugarcoated, den rå virkelighed bliver lagt frem. Og man kan ikke lade være med at tænke over den danske tilgang til alkohol - ikke alene blandt de unge.
Inden jeg læste bogen, så jeg hvad andre havde skrevet om den. Der var en, der stoppede efter at have læst 1/3. Han orkede ikke mere om alkohol og fuldskab. Jeg forstår ham godt, da jeg må tilstå, at jeg næsten fik kvalme, og at det blev for meget udpenslet og for mange gentagelser. Og dog alligevel en læseværdig bog.
Profile Image for Kieran.
395 reviews7 followers
abandoned
May 27, 2022
Nåede at læse 200 sider af denne beretning inden jeg opgav. Jeg synes ikke det fører til noget, jeg bliver ikke klogere, forstår ikke alkoholiker bedre, og synes ikke engang det er morsomt.
Videre!
59 reviews
November 7, 2023
I liked this book a lot. It is super depressing and pin point deep troubeling danish culture of drinking. It touched me. I kind of wanted a happy ending, but I guess that is life.
16 reviews
May 18, 2025
Du står ved en skillevej i livet, hvilken vej vælger du? Barsk historie om alkoholmisbrug.
Profile Image for Emil Christensen.
5 reviews
June 30, 2025
"Efter et par slurke mere faldt min krop til ro. Jeg kunne mærke, at modstanden imod livet langsomt fortog sig. Der bredte sig en mild varme i hele kroppen. Jeg vendte stille og roligt tilbage til mig selv. Jeg begyndte igen at kunne marke mine omgivelser. For det var jo egentlig en dejlig morgen."

Wauw! KDJ skriver så ligefremt og godt om alkoholismen.
80 reviews
June 26, 2022
Honest, well-written story of an author’s alcoholic deroute. Opened my eyes to how addiction in any form can sneak its way into your life
Displaying 1 - 18 of 18 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.