Pigen i violinen

by Knud Romer

"Pigen i violinen" er Knud Romers gribende fortælling om en ung violinist, der fanges i en verden af ubarmhjertig disciplin og en indre længsel efter at udtrykke sin kunst.

Hun bliver kun fem år, da hendes far forærer hende en violin. Det bliver en skæbnesvanger gave, som vil forme hele hendes liv fra det øjeblik. Hun suges ind i musikkens verden, og bliver ført rundt til Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og den klassiske musiks fødested i Wien. Samtidig med at hun bliver ældre vokser kravene til hende, og hun har snart kun violinen i sit liv. Kærlighedens varme fordufter, mens musikken bliver højere og hurtigere, og hun svimlende må halse efter professorens disciplinære undervisning. Hendes barndomsgave er blevet til et koldt fængsel, hun aldrig kan flygte fra.

Knud Romer viser nye sider af sit forfattertalent med "Pigen i violinen", der er et isnende eventyr om musikkens besættelse af en ung pige.

Genres: Danish, Contemporary, Denmark, Fiction, Music

140 pages, Hardcover

First published October 21, 2021

Reviews

[Svend Vilhelm Lyngsøe Poulsen · Rating 3 out of 5]

En bog om en pige som ikke er i en violin. Måske kan hun være i violinen på et symbolsk plan men ingen kan være i en violin for det er violiner nemlig alt for små til. Hvis et menneske skulle kunne være i et strygerinstrument skulle det nok være en cello (der kan måske lige være plads til et spædbarn) eller en kontrabas (hvor der måske lige akkurat ville kunne være plads til et lidt ældre spædbarn) men ingen af de to instrumenter er violiner. Meget misvisende titel, fin historie og ja. Super duper.

[Nene La Beet · Rating 3 out of 5]

Uh, det er svært for mig, som Knud Romer-kæmpefan, at se i øjnene, at jeg faktisk ikke særlig godt kan lide Pigen i violinen! Man kan sige, at den spejler hans sindstilstand efter at være blevet næsten blind og være blevet skilt, i og med den kuldslåethed, der hviler over romanen. Tonen er bitter og uforsonlig, lidt henad Houllebecq uden at jeg dog kan få øje på det samfundskritiske element, og selvom der jævnligt står, at hovedpersonen elsker musikken, så kan man slet ikke mærke det, og det bliver derfor svært at tro på. Samtidig har jeg svært ved at forstå, hvad den megen name-dropping skal til for. Jeg gad ikke slå de talløse navne op, der strøs ud over teksten. Jeg har selv en baggrund i klassisk musik, så jeg kender alle "hovednavnene" på komponister og berømte violinister, men udover dem nævnes der yderligere en masse navne. Jeg forstår ikke rigtigt, hvad det skal gøre godt for? De blev ikke tillagt nok betydning til, at jeg gad slå dem op og se, om de var fiktionelle eller virkelige.
Ofte, når en forfatter nævner en maler, en forfatter eller en filosof, jeg ikke kender, får jeg lyst til at slå personen op for at udvide min horisont. Men ikke her.

Øv øv øv. Måske er Romer bedst, når han skriver tættere på sig selv.

[Jannik Fogt · Rating 3 out of 5]

Fantastisk sprog! Jeg beundrer virkelig Knud Romers sans for sprog og rytme. Han er bare pisse dygtig. Plottet i Pigen og Violinen ramte mig dog ikke ligeså godt, som hans to forrige bøger.

[Robert Høgh · Rating 4 out of 5]

»Dit fine menneske«, sagde hun. Jeg rødmede, for det var der aldrig nogen, der havde kaldt mig før.

Stearinlys er fine. Nystrøgede skjorter. Hermes-parfume. Dalende snefnug og tonerne fra en stemt violin. Sådan vil jeg også gerne være.

Denne bog fortæller om en kvinde, der ofrer alt for de fine toner. »Min lykke lå på bordet og smilede til mig. Det var violinen«, siger hun.

Hun er besat af solskinsdage og leg og venner og kærester og fester, men gemmer hele sin ungdom i violinen. Seks timer dagligt øver hun, og hvis hun spiller forkert, sulter hun sig resten af dagen. »Musik var smerte - ikke lyst - og jo bedre man spillede, desto mere gjorde det ondt«.

Pigen i Violinen handler om at ofre alt for at blive god til et instrument. Jagten på perfektion og angsten, som den indebærer. Det er den bedste bog, jeg har læst i mange uger.

[Finn Wiedemann · Rating 3 out of 5]

Pigen i violinen er en kort bog, nærmest en lang novelle. I modsætning til Romers øvrige romaner er det autobiografiske indirekte fraværende. Pigen i violinen er en kunstnerroman, der handler om de omkostninger og den opopfrelse, behovsudsættelse og selvdisciplin, som sublim beherskelse af kunsten kræver.

Selve bogens rammer løber i to spor. Den femårige hovedperson får en violin af sin far, som hun opmuntret af ham lærer at spille på. Vi følger hende på musikskoler, konservatorier, hos musiklærere og i øvelokalet frem til sin solisteksamen. Parallelt hermed hører vi, om enken Iris, der lever i en skyggeverden, og som er blevet forladt af sin mand, den succesfyldte koncertpianist, Alfred. Måske er der også en pris at betale for dem, som er nære pårørende til store kunstnere?

Bogen er skrevet i et poetisk sprog. At bogen alt overvejende foregår i Østrig i byer som Salzburg og Wien og med personer, der hedder Frau Kuttelwasser og med hyppige referencer til tyske sted- og egenavne er med til at give bogen et skær af noget højstemt og altmodisch. Som et let falmet postkort fra en patosfyldt, tyskvenlig kulturverden, som ikke længere findes.

[Laura Svanholm · Rating 3 out of 5]

En lille fortælling om en pige, som bliver til en kvinde, mens al hendes tid går med at lære at mestre violinen. Samtidig møder vi en ældre kvinde, hvis liv er gået i stå. Violinen giver smerte, angst og en gang imellem glæde. Måske er budskabet, at rigtig kunst og musik skal udspringe af kærlighed - som vores pige kortvarigt oplever - og ikke af frygt og pligt. Måske noget andet.

[Jonas Jensen · Rating 4 out of 5]

Det var meningen som godnatlæsning, men holdte mig bare vågen i stedet .. suk heldigvis var den kort
Jeg vil skrive som ham

[Henrik · Rating 3 out of 5]

En gribende, men underlig roman. Men skrive det kan Romer.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Det er tydeligt, at Knud Romer har været gift med en violinist - og han må have hørt efter, hvad hun fortalte. Det afspejles i de mange, mange solistnavne, komponister, fagudtryk mm. Også historien om pigen, der vokser op med violinundervisning og tager til Wien for at studere i solistklassen, vil jeg tro, man kunne høre fra mange solister. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, tværtimod.
Denne historie handler om en pige, der fik en kvart-violin af sin far, da hun blev 5. Som teenager - efter en sporadisk skolegang, for “jeg skulle på konservatoriet, når jeg blev 16”, kommer hun virkelig på konservatoriet, men for at komme videre OG væk fra en lærer, søger hun til Wien, hvor de bedste undervisere findes. De kender dog intet til pædagogik, og undervisningen er nærmest mishandling og mobning. Men hendes selvdisciplin er i top, så hun holder ud. Hun er nærmest besat af musikken og violinen. Hun holder et meget stramt øveprogram, og hendes kost regulerer hun også strengt - hun har en spiseforstyrrelse. Samtidig har hun problemer med at finde en bolig, der både giver hende ro og tryghed og samtidig giver mulighed for at øve. Hun anbefales et værelse hos en enke, der dog viser at være en vraget ekskone til en verdensberømt pianist, der efter en utrolig lang årrække i skyggen endelig får berømmelse - og aldrig vender hjem. Den excentriske gamle dame gemmer stadig på hans koncert-tøj og bruger ellers tiden på at skrive vrede læserbreve om alting. Det gør ikke situationen bedre, at pigen bor hos hende, og hun kæmper med sit indre liv og sin ensomhed. Mangen en gang forsøger hun at gå ud og deltage i nattelivet, når hun er helt desperat, men hver gang en mand prøver at kysse hende, flygter hun skrækslagen hjem. Endelig kan hun tage hjem til Danmark og sin far og give debutkoncert. Her får hun den kommentar af dirigenten, at hun ligner sin mor utroligt meget, og at violinen er hendes. Her stopper romanen.
“Enken” i Wien brugte sit liv på at servicere og bakke op om sin mand- og blev droppet, da han fik succes. Pigens repetitør fra Polen er konstant væk hjemmefra for at tjene penge, og hun forlader sin mand (der er tidligere censor for kommunistpartiet på en avis) for at slå sig ned i Østrig. Pigens tavse far forærer hende violinen, der har været hendes mors - er hun forduftet eller død, efter at han har levet sit liv gennem hende? Så må mit næste spørgsmål være, om Knud Romer har ofret noget for sin ekskones musikkarriere? Eller måske netop ikke? Under alle omstændigheder fortæller romanen, at det koster at hellige sig en karriere, både på helbredet og det sociale liv og familien.

[Tobias Cramer · Rating 3 out of 5]

Pigen i violinen er Knud Romers hyldest til det klassiske Wien. Musikken, skikkene og det beherskede. Det er Mozartkugler, apfelstrudel og schnitzelnostalgi i en lille tæt bog om en ung violinspillerske. En kvinde der øver som besat og går i et med sit krævende instrument.
Bogen føles langt hen af vejen som de utallige øvelser den unge kvinde foretager sig med sit instrument. Hun slider med skalaer og greb, med nodelæsning og metronomen, men hun når ikke til at spille den store solokoncert. Hun optræder ikke som gnistrende selvstændig, det bliver i øvelsernes rum.
Sådan føles bogen desværre også det meste af tiden. Romer demonstrerer igen og igen, at han behersker de litterære greb og sprogets klangfarve, men det bliver ved øvelserne. Det bliver i det uoprigtige. Bogen får aldrig rigtig fat og lader sine karakterer leve. De sidder fast i papiret og omend sproget er smukt og fremdriften fortrinlig - sker der desværre aldrig en forvandling af teksten. Den vedbliver hårdnakket at være tekst, ord på papir, sorte streger på en hvid baggrund. Magien indtræffer desværre ikke.

[Annegrethe Skov · Rating 3 out of 5]

Musikken som fængsel og følgesvend gennem livet. Masser af name dropping. Fra musikkens verden (Udo Jürgens til Beethowen, Schubert og alle de klassiske komponister) og en række geografiske steder i centraleuropa (Wien) og Polen (Katowice). Der er parker, kirker, banegårde, marker, aulauer, koncertsale, lejede værelser, beværtninger og øvelokaler i en lind strøm. Og der er henvisninger til europæiske grænsedragninger, der har skiftet over årene og gjort at mennesker har lidt af det hele i sig. Det går over stok og sten, der er fart på og der er struktur og rytme. Metronomen er en konstant i hovedpersonens liv. Tænkte undervejs på hvordan centraleuropæere og musikere vil læse denne bog. Håber de vil tage godt imod den. Jeg var ikke helt solgt til stanglakrids, men han skriver godt! Håber Romer vil skrive mere inden længe.

[Bente Reggelsen · Rating 2 out of 5]

Jeg personen får som 5 årig en violin af son far, bliver starten til et liv, hvor hun må kæmpe for at blive solist i et orkester. Prisen er ensomhed, angst for at udfolde sine følelser, op og nedture, ros og ris fra undervisere. Masser af personer og navne nævnes, ditto masser af komponister. Det gør bogen lidt kedelig at læse, man går ikke et klart indtryk af de mange personer, som jeg fortæller kommer i berøring med. Dem, der bliver musisk berømte, svigter deres nærmeste, fx svigtes hende,, som udlejer et værelse til Jeg- personen.

[Peter Holmboe · Rating 4 out of 5]

Lille og fin fortælling som til tider nærmest er poesi mens den i andre afsnit i højere grad er en oplistning af navne, steder, retter etc.
Historien har tid og fremgang og fremskridt, men jeg mangler nok lidt en nerve eller et ærinde udover at det bliver et art sinds- og tidsbillede. Bogen er vel skrevet og det er tydeligt at Romer er virtuos på sit felt, men selve historien mangler for mig lidt gnist.

Men, men... Uanset dette, så er der tale om en god bog, som jeg klart synes at den bør få noget mere ros end de ret drøje hug den har fået i dagspressen.

[John von Daler · Rating 4 out of 5]

Romers lille roman var bestemt en ujævn oplevelse for mig. Jeg har beskæftiget mig med violiner og har spillet i 50 år: ikke alt klang rigtigt i Romers ord i mine øre. Især førstepersonen, fortælleren, overtrådte en naturlig grænse: hun vidste mere om sig selv end nogen violinist eller forfatter jeg har kendt. Det virkede meget utroværdigt. Lad det dog være; bogen var interessant at læse, og tak for det.
Og en violin er slet ikke let at spille, især når der er en pige indeni.

[Monica Djarnis · Rating 4 out of 5]

Jeg var noget skeptisk, da jeg greb bogen, for hvordan kunne en granvoksen mand som Knud Romer skrive med en ung pige som perspektiv? Men det lykkes til fulde. Han rammer plet med sin indledende hentydning til hvor lidt der skal til, for at lægge et stort pres på skuldrene af unge mennesker - for at en femårig piges løfte til sin far, skal ende med et helt livs halsen efter så stort et mål som at blive professionel musiker, virker jo utroligt. Men ikke mindre sandt af den grund.

[Susanne Vestergaard · Rating 3 out of 5]

Let læst fortælling om en ensom skæbne. En stræben efter det uopnåelige, selv med uopslidelig øvelse. Et ensomt liv, helt uden sociale kompetencer til venskab, fællesskab og kærlighed. Kun med små glimt af egen glæde. Sikke en liv, hvor hun kastes rundt af dem der peger retning for hende, for at hun kan opnå endnu mere undervisning.

[Adam Hardy Begtrup · Rating 4 out of 5]

Ganske hyggelig bog - perfekt lige at læse igennem til en togtur :)

Man kan tydeligt mærke, at Knud Romer har været gift med en violinist - han ved, hvad han snakker om. Der er mange ting, som man kan spejle sig i, og jeg vil klart anbefale (i særdeleshed) alle mine musikalske venner/violin-venner at læse bogen. Der er mange ting, man kan spejle sig i, glæde sig ved og relatere til.

[Amalie · Rating 4 out of 5]

Jeg er vild med Knud Romers sprog! Han er en mester i at beskrive, uden at fortælle direkte hvad der sker. Jeg kunne føle hendes angst, frygt og stress så tydeligt. Dog har det malende sprog også sine begrænsninger, og jeg følte indimellem, at karaktererne manglede dybde og personlighed. De blev lidt tabt bag de dybsindige vendinger.

[Pia Rosenkilde · Rating 4 out of 5]

Pigen i violinen af Knud Romer ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧

Jeg er kæmpefan af Knud Romer og han kan ikke gøre noget forkert i mine øjne. Pigen i violinen er en fiktiv roman om en pige og hendes musiske liv og udvikling, om identitet og mål. Smukt skrevet og på lydbog især fantastisk i den første halvdel, hvor forfatteren selv indtaler. Kan lytte til hans rolige let syngende Falsterdialekt dagen lang

[Lone Damgaard · Rating 3 out of 5]

Jeg nød rytmen i bogen og pigens fortællerstemme. Billedsprog er skønt og de mange referencer til musikteorien er skønne, men jeg tror ikke helt jeg forstod bogen måske fordi den er så uforløst. Men en nydelse var den nu alligevel.

[Stephanie Thonesen Petersen · Rating 3 out of 5]

Knud Romer har et smukt, fængende og let sprog, der gør det en sand fornøjelse at læse.
Handlingen er enkel og går meget hurtig, men symbolikken er stor. Jeg kunne godt savne en dybere connection til pigen i violinen, som jeg aldrig føler man kommer ordenligt ind under huden på.

[David Top · Rating 3 out of 5]

Smukt sprog og flydende fortælling. Dog tog afslutningen en uventet drejning, som jeg endnu ikke helt ved om jeg synes om. Ikke desto mindre er jeg blevet fascineret af Romers forfatterskab med denne bog.
Jeg vil give bogen 3,5 stjerne

[Lisa Eskildsen · Rating 5 out of 5]

Utrolig smukt sprog. En vemodig, og så fortryllende historie. Den kræver, men er dét hele værd

[Anne Stumpenberg Huszar · Rating 2 out of 5]

Hørt som lydbog.

[Anne Mette Møller · Rating 3 out of 5]

Meget fin bog.

[Jan Kruse · Rating 4 out of 5]

Dejlig fortælling

[Zsuzsanna Andersen · Rating 3 out of 5]

smukt skrevet, men selve historien er rodet.

[Kristian-Alberto · Rating 4 out of 5]

Fin lille roman. Umådeligt smukt sprog.

[Gunvor Elisabeth · Rating 5 out of 5]

En fantastisk god historie, perfekt historiefortælling, intens og smuk og grusom.

[Victoria Olsen (tid til tanker) · Rating 4 out of 5]

Ikke plot-drevet men drevet af sprog. Virkelig fin og så flot et sprog.