Hamburg brænder så kraftigt, at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civilbefolkningen.
Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki. 20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror, da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen.
Bomberne rammer ikke kun de 36000 der mister livet. Fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem, der klarede sig ud af flammerne. De får psykiske og fysiske skader for altid. Hvordan lever man med det?
Engang en by er en fortælling om, hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør – for at forblive mennesker.
Engang en by er en fortælling, om 20-årige Johanna, der bor i Hamborg med sin mor og lillebror, da England i forbindelse med 2. Verdenskrig i 1943 indleder voldsomme angreb i de tyske storbyer. Gennem denne tid skriver Johanna små noter om sine oplevelser, som hun senere bruger til at skrive en beretning til sit barnebarn, Lotte. Beretningen handler om Johannas oplevelser af krigen herunder bombardementet af Hamborg, og hvordan hun påvirkes både under og efter krigen.
Dette er ikke blot en interessant og bevægende fortælling, men det er også en fortælling, der formår at give læseren et dybtgående indblik i bombardementet af Hamborg, som jeg personligt ikke vidste meget om før, jeg læste denne roman. Det er en velskrevet roman med beskrivelser, der er virkelige, direkte og til tider voldsomme at læse. Opbygningen med skiftet mellem Johannas oplevelser i krigen og nutiden hos Lotte gav fortællingen et personligt touch, der fungerede godt for fortællingen.
Det er en fortælling, der rummer mange følelser og oplevelser af frustration, tomhed, kaos og ren overlevelse. Johanna siger bl.a. “jeg søgte ubevidst smerten i ruinerne sammen med de andre overlevende … Det var der jeg hørte hjemme” (s. 169). Jeg blev i den grad fanget af fortællingen, og selv efter at jeg havde læst den sidste side, ville den ikke helt slippe mine tanker.
Jeg vil i den grad anbefale andre at læse Engang en by af Martin Petersen!
Martin Petersen har skrevet andre bøger om 2. verdenskrig, set med den almindelige tyskers øjne. Ungdomsromanen Med ilden i ryggen er et fremragende eksempel på, hvordan børn og unge blev fordrevet hen mod krigens slutning. Mod vest og nord. I den roman kommer Klaus til Danmark og oplever danskernes kulde mod flygtningene. Senere er der kommet mange beretninger om de tyske flygtninge Danmark. Engang en by er meget personlig beretning om de nætter, hvor ildstorme anrettet af kaskader af brandbomber ødelagde flere beboelseskvarterer i det indre Hamburg. Et øjenvidne skriver sin skrækhistorie til sit barnebarn. 36 000 døde de tre nætter og mange sikkert senere i ruinerne eller af sygdomme. Hele kvarterer var totalt udslettet. Fx Hammerbrook hvor fortælleren bor. Hun overlever, men både faren, moren lillebroren og kæresten døde. Ikke alle i bomberegnen, men i krigen. Overlever gør hun og hun ewr i stand til at overlevere sin beretning til barnebarnet for at det ikke skal blive glemt. Hvem er skurken. Tyskerne, der startede krigen eller englænderne, der som hævn ødelagde bydele og dræbte tusindvis af uskyldige civile. Det tænker barnebarnet på. Martin Petersens Engang en by er et væsentlig bidrag til forståelsen af, hvad der egentlig foregik under krigen. Hvem der var offer? Hvem der de onde og hvem der var de gode, hvis nogen overhovedet. Læs Engang en by, hvis du kommer i Hamburg. Nu kan du ikke, hvilke helvedes rædsler, der udspillede sig de tre hede julinætter i 2943. Ingen ruiner; alt er bygget op igen!