Jump to ratings and reviews
Rate this book

Tabernes Atlantis

Rate this book
Thomas har mistet alt. Kone, barn, arbejde og hjem. Efter endnu en druktur vågner han op på den øde ø Saltholm, et nådesløst miljø prisgivet storm og hav blot tolv kilometer fra Rådhuspladsen. Her må han slås for livet mod kulde, ensomhed og en brutal præmietyr. Mens hans flugtforsøg bliver stadig mere desperate, får han fornemmelsen af, at han er en del af et forhistorisk manderitual.

Tabernes Atlantis er en højaktuel roman om den moderne mands krise.

252 pages, Paperback

First published October 16, 2021

8 people want to read

About the author

Benjamin Lamberth

5 books12 followers
Jeg er vokset op på øen Saltholm i petroleumslampens skær, hvor vi var den ene af blot to fastboende familier. Når vinden hylede over det golde landskab, isen afskar os fra fastlandet i månedsvis, og der skulle spares på dieselgeneratorens brændstof, fordybede vi os i bøgernes magi. Den tid skabte min kærlighed til den tankevækkende fortælling, der sidenhen har ført mig til at skrive romaner.

Enhver forfatter må før eller siden spørge sig selv: Hvorfor skal læseren tilbringe sin dyrebare tid i selskab med min bog? Dette spørgsmål rører ved selve kernen i læsning af skønlitteratur. Hvorfor læser vi bøger, og hvad er det, denne transportable magi kan?

Mit mål er at skabe tankevækkende værker, der forandrer læseren og læserens syn på verden. Det er det, de bedste bøger kan. Når jeg beder læseren tilbringe timevis i min litterære verden, skal min ambition være forvandling – intet mindre. Det skylder jeg læseren. Bøger bør være troldspejle, der lader os se tilværelsen i nye perspektiver.
Som Bernard Werbers “Myrerne,” der åbnede mine øjne for myretuens magi eller Bernard Becketts “Genesis,” der for altid ødelagde tillidsforholdet mellem mig og min computer.

Hvad enten det er i det store eller det små, må forfatteren bestræbe sig på at forandre læseren, og det er i al beskedenhed mit mål: At skabe tankevækkende litteratur, så den der lukker bogen ikke er helt den sammen, som den der åbnede den.

Du er meget velkommen til at besøge min hjemmeside, www.benjaminlamberth, eller sende mig en venneanmodning på Facebook.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
7 (63%)
4 stars
1 (9%)
3 stars
1 (9%)
2 stars
2 (18%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews68 followers
March 20, 2022
Tabernes Atlantis. Stedet hvor mænd igen skal lære at være mænd. Thomas har altid gjort det rigtige, men nu er det ligesom ikke det helt rigtige mere. Hans fritid forsvinder i gaming og porno, og han er dermed hverken en nærværende far eller ægtemand. Og pludseligt har han mistet alt.

Det er tankevækkende læsning at følge Thomas, og den måde han ikke kan håndterede den nye virkelighed på (eller i hvert fald ikke vil erkende den). I mangel på bedre forsøger han at drikke tankerne væk, hvilket kun sætter endnu mere fart på hans sociale deroute. Der må kunne findes en syndebuk derude…

Thomas har ikke kun mistet sig selv, men også de mennesker der burde kende ham bedst. Dem, der skulle have været med på hele livets rejse, men som efterhånden er faldet fra. Dem, som man burde kunne vende de hårde ting med. For hvordan er det nu lige man gør, når der efterhånden er fremkommet nogle helt nye mande idealer, og hvordan tilpasser man sig lige dem?

Saltholm som ramme for fortællingen og den rejse Thomas skal igennem er meget velvalgt. Det er også meget veltænkt, at Thomas må igennem det hårde arbejde baseret på de gamle, traditionelle kønsroller for at kunne ruste sig på de nye. Her udgør de 12 kilometer mellem Saltholm og Rådhuspladsen udgør en kæmpe kontrast: det fysiske hårde arbejde på den ene side, og den ærlige mand der tør dele sine følelserpå den anden.

Benjamin har i bogen valgt at italesætte et problem der måske ikke har været det store fokus på. Og måske er netop det manglende fokus grunden til, at mænd har størst sandsynlighed for at ende på samfundets bund. Og selvom jeg føler at bogen måske mest er tilrettet et mandeligt publikum, så sad jeg også med en følelse af, at vi kvinder også har brug for at se et problem, vi måske ikke tidligere har funderet over.

Efter endt læsning ser man med helt nye perspektiver på den moderne mand – og det er nok slet ikke en dårlig ide.
Profile Image for Jannik Fogt.
Author 3 books17 followers
February 13, 2022
Mandefald for fuld smadder!

Thomas er blevet forladt af sin kone. For enden af en druktur vågner Thomas op på øen Saltholm. Sammen med ham på øen er to grise, en præmietyr med metaforisk betydning og den viltre udseende Holmemand; en form for naturalistisk, nærmest darwinistisk, mandecoach der forsøger at tvinge Thomas til af stå ansigt til ansigt med Saltholms barske natur - og hans egen ditto.

Vreden og frustration over at være blevet forladt af sin kone kan føles igennem hele bogen, og i passager slår den over i destruktivt kvindehad og i det hele taget i et destruktivt og hadefuldt blik på hele verden omkring Thomas. Hans chef der er et røvhul, vennerne der ikke har hjulpet ham, hans skvattede søn der ikke vil hjælpe til med huslige pligter, ja hele verden der ikke har belønnet ham som fortjent - det hele er bare noget lort. Men en dybere skuffelse (og selvindsigt) af at have pisset sit liv væk til ligegyldigheder lurer også under ovefladen.

Thomas' længsel efter sin tabte kone (Julie) bliver igen og igen patetisk og bidrager til at markere konturerne af det altopslugende mørke som hovedpersonen er endt i. Han kan ganske enkelt ikke se en fremtid uden Julie.

Thomas' rejse tilbage til civilisationen (og til sig selv) går gennem en storm, og fartøjet der skal bringe Thomas frem, er yderst improviseret (Jeg vil ikke spoile).

Virkelig velskrevet bog om de kraterhuller som vi mænd falder i, når vi føler, at verden er imod os.


Author 13 books17 followers
April 16, 2023
Tankevækkende. At se tingene fra et andet perspektiv, end man plejer, er ganske tankevækkende. Og selvom bogen nok mest er henvendt til mænd, så er der bestemt stof til eftertanke for kvinder også
39 reviews
September 28, 2024
Et givende indblik i en moderne mands krise. Historien belyser mænds problematiske tilpasning i en ny verden, hvor man i bunden af menneskets hierarki oftest finder mænd.

De sidste 100 sider har man ikke lyst til at lægge bogen fra sig med et intenst klimaks og en tåregivende afslutning.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.