Romanen “Kloster” af Ingrid Nymo handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.
dette er en roman, der går i mange retninger, men nymo formår at væve de mange tråde sammen til en større helhed. det er en bog, man gerne vil opholde sig i længe. historien finder en utrolig smuk balance mellem klosteret i rumænien og lineas personlige rejse gennem skyld, skam og tro.
linea er den perfekte morally grey hovedperson, som jeg i stigende grad kunne spejle mig i. hendes refleksioner over skyld og skam ramte mig dybt og føltes smerteligt genkendelige. nymo skriver om de mørke hjørner af sindet med en rå ærlighed, der bliver siddende længe efter sidste side.
jeg blev også grebet af lineas smukke og komplekse forhold til sin egen tro. troen er ikke en statisk størrelse i romanen, men noget hun konstant forhandler med, det gjorde et stort indtryk.
og så elsker jeg, hvordan coco chanel bliver en integreret del af historien. det føles ikke tilfældigt; chanel boede selv på et nonnekloster og lod sig inspirere af deres livsstil i sin mode. det er så inspirerende, når forfattere tør tage deres egne passioner og gøre dem til en del af fortællingen.
desuden var det vildt inspirerende at læse om lineas ophold i klosteret og den frivillige tilværelse isoleret fra kapitalismen og patriarkatet (selvom man aldrig rigtig kan undslippe det). den utopiske feministiske vibe over at være nonne, som nymo skildrer, vækkede en dyb og uventet trang i mig til selv at prøve det.
i <3 Kloster - ligeså meget som i <3 Den røde hane. Det er bøger, man vil bo i, det er hovedkarakterer, man holder af, det er sprogligt overlegent - og så er det sjovt på den helt tørre måde
Exceptionel fortællerstil, dejligt ærligt. Jeg ville ønske, at jeg i mine start tyvere tænkte på samme måde som fortælleren. Og så kredser den om rumænsk kulturgods, personliggjort - det kan gøre mit hjerte længselsfuldt. Kæmpe anbefaling.
Strålende debutroman fra Ingrid Nymo. Originalt tænkt i både anslag og setting. Personlig uden at være selvbefamlende og overdrive at gnave i hovedstolen som de yngre danske forfattere ellers har for vane. Frem for alt kan Nymo skrive og sanse. Og samtidig have gehør for dialog og scener.
3,5 stjerner. Det var en god oplevelse at læse Ingrid Nymos Kloster. Fik lyst til den efter at have læst og diskuteret Den røde hane i DR Romanklubben på Nyborg Bibliotek.
Bogens unge kvinde er tænksom og reflekteret. Hun er optaget af mange af de samme emner som jeg selv var i den alder, men hun er bedre til at se ud over sig selv og til at få enderne til at nå sammen.
Det vil sige: Skabe en sammenhængende fortælling om identitet, tvivl, rejseoplevelser, kærester eller ej, naturoplevelser, tro, hvordan skal jeg leve mit liv?
IN kommer virkelig godt rundt i den unge kvindes univers og giver troværdige beskrivelser af mennesker, man kan møde, når man rejser ud i verden. Sansemættede beskrivelser.
Modeskaberen Coco Chanels historie flettes ind i handlingen. Det opleves ind imellem som lidt for konstrueret og unødvendigt, som jeg ser det.
Fantastik spændstigt og legende sprog. Helt nye og overraskende måder at skabe billeder på.
Da jeg, efter få sider med en lille usikkerhed på om det ville fange mig, pludselig var helt opslugt af historien, gik det derfra over stok og sten.
Stor fornøjelse fuld af så meget helt anderledes. Nyt og ungt talent som er så meget helt sig selv på alle mulige måder. At læse denne bog var ligesom at få en ny og spændende ret at spise, som man aldrig har prøvet før. Meget overbevisende. Slutningen var lidt svagere. Som om alt det som var bygget op igennem tiden i Rumænien flader lidt ud. Det var iøvrigt en begejstret låner på biblioteket som anbefalende den. Hun sagde, "den kan altså noget... kunne rigtig godt lide den" - og jeg er enig. Den kan noget.
Amalies anbefaling. Lys og gud og sæd der sætter sig i gulvtæpper. Coco Chanel og præstekjoler. Aldrig har jeg læst noget så inspirerende. Lad mig tage i kloster i rumænien, lad mig fange aborre og slå deres hoveder mod badebroerne. Lad mig spise slik med jordbærsmag og lade morgenduggen sive ind i mine crocs. Lad mig være tæt på alt det Ingrid Nymo skriver.