Jeg læste denne efter at have haft svært med søvn med vores datter i 2.5 år (siden hun blev født). Vores problemer er ikke magisk blevet løst, men jeg følte mig pludselig set og hørt på en meget bedre måde, hvad angår de udfordringer jeg havde. Det gjorde at jeg bedre rummede mine frustrationer, kunne være i dem og dermed bedre rumme min datter ligeså. Vores putninger har været væsentligt mere hyggelige, og også lidt bedre efter at have læst bogen. Jeg tænker der går lidt tid før jeg virkelig mærker effekterne af nogle bedre ritualer, men indtil skal det nok også gå. Kan varmt anbefales at læses, og den er ret hurtig læst - man kan let hoppe over afsnit der ingen relevans har for en, og på den måde er den rigtig godt grupperet og opdelt.
En ganske udmærket bog om småbørns søvn, som kan være en seriøs udfordring. Putte ritualet er især god for helt nye forældre, og forældre der savner lidt inspiration til at gøre tingene lidt anderledes. Der er en del eksempler på forskellige putteritualer, samt forskellige plan B, og bud på hvad man gør ved opvågninger. Gode rutiner for en baby/tumling/lille barn er måske noget af det mest effektive i forhold til at få opbygget en god rytme i dagligdagen.
Putteritualet er opbygget rigtig fint, og er skrevet i et letlæseligt og nemt sprog. Den kommer rundt om de mange forskellelige emner og hjælpemidler som er relevante i forhold til de forskellige alders trin, fra den helt lille til et større lille barn. Den er med udmærkede piktogrammer og andre illustrationer for at hjælpe læsningen.
For at komme den dårlige søvn til livs, har vi dog ikke lænet os op af denne, da der skulle lidt tungere midler til værks med en søvncoach. Rutiner er svære at bryde op med, og rutiner, der skader mere end de gavner er svære at se og endnu sværere at gøre op med.
Den er printet i høj kvalitet, og en udgave jeg har læst i en hardback, som gør den virker mere tung end den egentlig er.