Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule.

"Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.

Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget en mængde priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris to gange, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman "Styrke (Karanagalaksen Log I)" nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.

208 pages, Hardcover

Published October 20, 2021

3 people are currently reading
33 people want to read

About the author

Cecilie Eken

46 books15 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
29 (31%)
4 stars
34 (36%)
3 stars
25 (26%)
2 stars
4 (4%)
1 star
1 (1%)
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
Profile Image for Lone Damgaard.
522 reviews11 followers
March 14, 2023
Igen en skøn fortælling om venskab, familie og ansvar. Jeg nød den i fulde drag.
Profile Image for Jane.
101 reviews1 follower
April 10, 2023
En meget smuk og magisk fortælling, tårerne trillede flere gange i sidste trediedel af bogen. Cecilie Eken er en god fortæller.
Profile Image for Yvonne.
645 reviews12 followers
December 20, 2021
En selvstændig efterfølger til fortællingen om plantepigen Sølvblomst, hvor vi får et gensyn med Jonas-ven og den tilgroede villahave.

Fortællingens hovedperson er pigen Mia, der er tilflytter til byen og som drages mod den tilgroede have hvor Sølvblomst´s store træ står. Mia er sur på hele verden, hun savner sin gamle skole, sin far og sin hund (forældrene er lige blevet skilt) og hun er bestemt ikke interesseret i at få nye venner og skabe sig en tilværelse i det nye hus.

Da Mia lokkes af den ondskabsfulde advokat Poul Hvasgaard til at forgifte Sølvblomst´s træ, sætter hun en række begivenheder i værk, der medfører at hun møder både Sølvblomst selv og den voksne Jonas. Fortællingen er centeret omkring at tage ansvar for sine handlinger, ensomhed og at turde finde nye venner og så selvfølgelig kærligheden til naturen.

Natblomst er som sådan en udemærket fortælling i sig selv, men som fortsættelse til fortællingen Sølvblomst, så synes jeg desværre at den udvander sin forgænger. I Natblomst bruges bl.a. drømmeagtige flachback og en slutning hvor det unikke træ bliver mangedoblet, hvilket efter min mening tager en del af det enkle ud af det universet.
Profile Image for Randis_bogreol ..
62 reviews2 followers
February 1, 2022

Bagside tekst ( Natblomst)
Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar jan. Hun har fået nyt hus og ny skole. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder.

Mine egne ord…
Bogen levede helt op til mine forventninger og da jeg fik åbnet første bog Sølvblomst var jeg fanget med det samme. Så jeg ville til enhver tid anbefale begge bøger, både som selv læsning, men også som en højtlæsnings bog, da man på samme tid ville kunne snakke med sine børn, om de ting i bogen som de syndes er svære.

Men hvis man ville give sig i kast med disse bøger, skal man helst starte med Sølvblomst. Det er den første bog og da bog to udspiller sig i samme univers, bare tyve år sener. Ville man risiker at få tinge at vide, uden at ville kunne kæde det sammen på den rigtig måde
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
618 reviews11 followers
October 30, 2022
Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule.
"Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.

Endnu en interesant bog fra Cecilie Eken hvor vi bliver holdt op på vores forhold til hinanden og naturen, den er super relevant i vores verden og samtidig en rigtig god og spændende historie. Bøgerne kan sagtens læses seperat, men er også rigtig gode sammen. ⭐️⭐️⭐️⭐️ 4/6
Displaying 1 - 6 of 6 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.