What do you think?
Rate this book
Tabita-trilogien #2
Vittu
Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?
Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.
Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.
Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.
Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.
325 pages, Hardcover
First published January 3, 2022
9 people are currently reading
231 people want to read
About the author
Iben Mondrup
23 books57 followersIben Mondrup er opvokset i Grønland. Hun debuterede som romanforfatter i 2009, med romanen "Ved slusen". I 2012 udgav hun romanen "En to tre - Justine", der blev fulgt af den selvstændige efterfølger, "Store Malene", året efter.
Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".
Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 46 reviews
January 4, 2022
Det er knap to år siden, at jeg læste Tabita af Iben Mondrup. Jeg blev dengang meget påvirket af historien om den lille grønlandske pige Tabita, som, sammen med lillebroren Vitus, bliver adopteret af danske forældre.
I dag udkommer den selvstændige fortsættelse, Vittu. Vi kommer ind, den dag på børnehjemmet, hvor Vitus bliver adopteret af det århusianske ægtepar Alice og Stig. Alice er kunstnerisk fotograf og Stig er embedsmand i udenrigsministeriet og derfor en del væk fra hjemmet. Vitus er en lille dreng med dybe sår på sjælen, men Alice og Vitus knytter sig hurtigt til hinanden i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Hun er styret af egne behov og han vil bare elskes. Men hvor går grænsen mellem leg og kærlighed?
Jeg læste Vittu på en dag. Kunne slet ikke slippe den. Ligesom da jeg læste Tabita, sad jeg konstant med en klump i maven. Relationen mellem Vitus og adoptivmoderen Alice er så hjerteskærende og tåkrummende beskrevet. Og Iben Mondrup skriver så sanseligt og levende, at jeg bogstavelig talt, fik ondt i maven. Jeg tog det ind, som skete det virkeligt foran mig.
Vittu er så smuk og barsk på samme tid. Skal lige love for, at Iben Mondrup har sat barren højt og skudt bogåret i gang på flotteste vis.
March 8, 2022
Vittu er den selvstændige efterfølger til Tabita. Der bliver stort set intet nævnt om Tabita og Vitus’ fortid, så man vil sagtens kunne læse denne her uden at læse Tabita.
Jeg vil dog ikke anbefale det. Der er nemlig noget helt særligt ved at kende Vitus’ baggrund. Det er hjerteskærende, så lidt han kan huske og som læser gør det oplevelsen ekstra unik🤓👍
Vitus er Tabitas lillebror og vi finder her ud af, hvordan det gik ham efter at være kommet på børnehjem i Danmark.
Som fem-årig, bliver han adopteret af det rige og priviligerede par, fotografen Alice og embedsmanden Stig og det virker som om, at adoptionen mest er for Alices skyld.
Stig er nemlig sjældent hjemme pga. sit arbejde, men nu har Alice drengen Vitus, til at holde sig med selskab og han bliver hurtigt hendes lille hyggeprojekt.
Vitus kan ikke rigtig huske sin fortid, men han har i sin unge alder allerede fået dybe ar på sjælen.
Alice er fascineret af Vitus og hans grønlandske baggrund og før hun får set sig om, har hun udviklet et ret usundt forhold til den lille dreng.
Bogens fortællerstemmer er Alice og Vitus og det fungerer ganske godt. Jeg kunne dog godt have brugt en tredje stemme til at se deres forhold fra et andet synspunkt.
Jeg manglede også lidt Grønland mellem siderne, men af gode grunde er det selvfølgelig minimalt i Vitus’ historie.
En ting er sikkert: De voksne i Iben Mondrups bøger om Tabita og Vitus er fuldstændig forrykte!
De er nogle af de mest egoistiske personer jeg længe har læst om og jeg sad hele tiden og dirrede over, at der ikke blev taget hånd om børnenes klare mistrivsel. Næh nej, alting drejer sig om den voksne🙄🤬
Vitus får en stemme i den her bog og det var spændende at følge hans opvækst.
Bogen har dog ikke helt samme gennemslagskraft som Tabita, men den formåede stadig at gøre et ret stort indtryk på mig. Jeg måtte også knibe en tåre eller to til slut😢❤️
Nu skal jeg vist se mig om efter resten af Iben Mondrups forfatterskab😃👏
Jeg vil dog ikke anbefale det. Der er nemlig noget helt særligt ved at kende Vitus’ baggrund. Det er hjerteskærende, så lidt han kan huske og som læser gør det oplevelsen ekstra unik🤓👍
Vitus er Tabitas lillebror og vi finder her ud af, hvordan det gik ham efter at være kommet på børnehjem i Danmark.
Som fem-årig, bliver han adopteret af det rige og priviligerede par, fotografen Alice og embedsmanden Stig og det virker som om, at adoptionen mest er for Alices skyld.
Stig er nemlig sjældent hjemme pga. sit arbejde, men nu har Alice drengen Vitus, til at holde sig med selskab og han bliver hurtigt hendes lille hyggeprojekt.
Vitus kan ikke rigtig huske sin fortid, men han har i sin unge alder allerede fået dybe ar på sjælen.
Alice er fascineret af Vitus og hans grønlandske baggrund og før hun får set sig om, har hun udviklet et ret usundt forhold til den lille dreng.
Bogens fortællerstemmer er Alice og Vitus og det fungerer ganske godt. Jeg kunne dog godt have brugt en tredje stemme til at se deres forhold fra et andet synspunkt.
Jeg manglede også lidt Grønland mellem siderne, men af gode grunde er det selvfølgelig minimalt i Vitus’ historie.
En ting er sikkert: De voksne i Iben Mondrups bøger om Tabita og Vitus er fuldstændig forrykte!
De er nogle af de mest egoistiske personer jeg længe har læst om og jeg sad hele tiden og dirrede over, at der ikke blev taget hånd om børnenes klare mistrivsel. Næh nej, alting drejer sig om den voksne🙄🤬
Vitus får en stemme i den her bog og det var spændende at følge hans opvækst.
Bogen har dog ikke helt samme gennemslagskraft som Tabita, men den formåede stadig at gøre et ret stort indtryk på mig. Jeg måtte også knibe en tåre eller to til slut😢❤️
Nu skal jeg vist se mig om efter resten af Iben Mondrups forfatterskab😃👏
April 9, 2022
En foruroligende og ubehagelig bog, der piller i et af Danmarks åbne sår: tvangsadoption – eller rettere bortførelse – af grønlandske børn. Tidligere tiders ide om, at tavshed er bedst, når der er uregelmæssigheder i familiegeledderne, har kostet dyrt for mange mennesker. Jeg bliver stadig overrasket, når jeg hører, hvor mange familier, der holder store, vigtige ting hemmeligt for deres børn.
Min adoptivmor, der også var min mormor, havde mange fejl, men hun og min adoptivfar, der så ikke var min morfar, fortalte mig altid præcis, hvordan det hele var gået til. Det gjorde de så tidligt, at jeg ikke kan huske, at jeg har fået det at vide. Den metode vil jeg anbefale til alle! Da jeg mange år senere fandt min biologiske far i USA var det samme sket i deres familie. Han havde været åben om, at han bestemt mente at have en datter i Danmark, men at barnets mor ikke ville vide af ham. Så da min amerikanske familie hørte fra mig, var det slet ikke noget chok, men en positiv overraskelse (det sagde de i hvert fald).
Tilbage til bogen, hvor problemet ikke bare er adoptionen, men også det par, Vittu adopteres af. De er ikke nogen almindelig familie, og Vittu vokser op som både ensom og overbeskyttet og elsket på en måde, der ikke er helt sund.
Det er såmænd en udmærket bog, men jeg blev ikke revet med af fortællingen – der vedblev med at være en glasvæg mellem mig og historien.
Bogen er glimrende indlæst af forfatteren selv (men jeg var dog ved at blive skør af, at hun siger "hinde" i stedet for "hende"... Minor problem, I know.).
Min adoptivmor, der også var min mormor, havde mange fejl, men hun og min adoptivfar, der så ikke var min morfar, fortalte mig altid præcis, hvordan det hele var gået til. Det gjorde de så tidligt, at jeg ikke kan huske, at jeg har fået det at vide. Den metode vil jeg anbefale til alle! Da jeg mange år senere fandt min biologiske far i USA var det samme sket i deres familie. Han havde været åben om, at han bestemt mente at have en datter i Danmark, men at barnets mor ikke ville vide af ham. Så da min amerikanske familie hørte fra mig, var det slet ikke noget chok, men en positiv overraskelse (det sagde de i hvert fald).
Tilbage til bogen, hvor problemet ikke bare er adoptionen, men også det par, Vittu adopteres af. De er ikke nogen almindelig familie, og Vittu vokser op som både ensom og overbeskyttet og elsket på en måde, der ikke er helt sund.
Det er såmænd en udmærket bog, men jeg blev ikke revet med af fortællingen – der vedblev med at være en glasvæg mellem mig og historien.
Bogen er glimrende indlæst af forfatteren selv (men jeg var dog ved at blive skør af, at hun siger "hinde" i stedet for "hende"... Minor problem, I know.).
May 26, 2023
Endnu en virkelig god bog af Iben Mondrup- vigtig læsning og ligesom Tabita en bog man bare sluger , fordi man bliver så engageret i hovedpersonens fortælling
August 1, 2024
Iben Mondrup skriver fantastisk! Bare læs den.
May 2, 2022
Gribende fortælling, der er meget svær at lægge fra sig samtidig med, at man næsten ikke kan holde ud at læse den, fordi der sker så mange ting, der bare ikke burde ske for et barn.
Forgængeren Tabita (som i øvrigt ikke behøver læses før denne - de er helt uafhængige af hinanden) er en af de bedste bøger jeg har læst. Vittu når ikke heeeelt op på siden af Tabita, men tæt på - lad os sige den har fået 4,5 stjerner. Den har ikke helt samme gennemslagskraft, og jeg blev nok lidt for optaget af, at der sker nogle ting, som jeg næppe tror er sket for ret mange adoptivbørn - forhåbentligt sker det slet ikke for nogen. Men bogen er jo heller ikke en repræsentativ fortælling, der skal give indblik i adoptioner generelt. Det er én fortælling, og den er vanvittigt godt skrevet, for den er virkelig medrivende.
Jeg blev sjældent rørt af slutningen, den var virkelig fint bundet sammen.
Forfatteren læser selv lydbogen op, og det var en fornøjelse.
Et lille minus kunne måske være, at der bliver snakket en del simpelt fransk i bogen. Jeg forstår det, men hvis man ikke forstår det, kan det måske være lidt forstyrrende.
Forgængeren Tabita (som i øvrigt ikke behøver læses før denne - de er helt uafhængige af hinanden) er en af de bedste bøger jeg har læst. Vittu når ikke heeeelt op på siden af Tabita, men tæt på - lad os sige den har fået 4,5 stjerner. Den har ikke helt samme gennemslagskraft, og jeg blev nok lidt for optaget af, at der sker nogle ting, som jeg næppe tror er sket for ret mange adoptivbørn - forhåbentligt sker det slet ikke for nogen. Men bogen er jo heller ikke en repræsentativ fortælling, der skal give indblik i adoptioner generelt. Det er én fortælling, og den er vanvittigt godt skrevet, for den er virkelig medrivende.
Jeg blev sjældent rørt af slutningen, den var virkelig fint bundet sammen.
Forfatteren læser selv lydbogen op, og det var en fornøjelse.
Et lille minus kunne måske være, at der bliver snakket en del simpelt fransk i bogen. Jeg forstår det, men hvis man ikke forstår det, kan det måske være lidt forstyrrende.
June 17, 2022
Iben Mondrups Vittu er ligesom forgængeren Tabitha hjerteskærende romaner om massive svigt af børn. Man gjorde i den grad børn fortræd. Vittu er lillebror til Tabitha. Han kom væk fra storesøsteren til et børnehjem. Herfra hentes han til en barnløs familie i Aarhus. Endnu en dysfunktionel familie. Faren er 5 dage om ugen i København. Vittu er adoptivmorens projekt. Hun er fremmed og ensom. Vittu skal dulme ensomheden. Det gør han uden at vide, hvad det er der sker med ham. Resultatet er kunstfærdige fotos af ham. Da han vokser til kommer en sund nabopige ham til hjælp, men morens ensomhed og jalousi slår ud i endnu mere grænseoverskridende handlinger mellem dem. En frygtelig indsigt får Vittu til at flygte til Grønland. han har en formening om en mulig oprindelse der. Om han finder den må man selv læse i denne fremragende, men frygtelige roman om endnu et af de bortførte børn
May 11, 2024
Grønlandske Vittu bliver som 5-årig adopteret af ægteparret Alice og Stig. Stig er embedsmand og er ofte bortrejse. Alice er fotograf og tager fotos af Vittu som en leg. Hun bliver hurtigt tæt knyttet til Vittu, og de oplever en gensidig afhængighed. Men som Vittu bliver ældre, har Alice svært ved hans trang til løsrivelse.
February 23, 2022
Fantastisk skrevet! Så levende sprog
December 28, 2022
Gribende og meget fin historie om svære følelser og om at føle sig hjemløs, svigtet og alene. Meget stor læse- og lytteoplevelse. Oplæst med ro og intensitet af forfatteren.
January 18, 2024
Ubehagelig med vanvittigt velskrevet om det svære emne.
February 3, 2022
Ikke den bedste bog fra Iben Mondrup, men stadig meget læseværdig :-)
February 21, 2022
Smuk rørende grusom bog med stærke billeder som Iben Mondrup kan med sit magiske billedsprog
January 13, 2024
Bogen om Vittu efter at han bliver hentet fra børnehjemmet. Fortællingen er om skæve og forbudte relationer og et forvirret barn som ikke har reelle stabile holdepunkter i livet.
March 8, 2023
Grænseoverskridende og tankevækkende. Utroligt godt skrevet.
January 7, 2022
‘Vittu’ er en selvstændig fortsættelse af ‘Tabita’ der udkommer for et par år siden.
Vi kommer ind i fortællingen, da Vitus er fem år og bor på børnehjem. Det er dagen, hvor han skal adopteres af Alice og Stig.
Alting er anderledes for Vitus og han “overlever” starten ved at gemme sig bag en ulvemaske, hvilket er med til at Alice bliver fascineret og med omsorg ser den sårbare side af ham, især gennem linsen, hvor hun med kunstnerisk indføling fanger den nøgne dreng.
Uden Stigs viden udvikles et psykologisk spil, da Alice kommer længere og længere ud i en ensomhed og afhængighed, og forholdet til Vitus ændres, hvor grænserne til sidst ophæves og ender i et overgreb.
‘Chouchou’, som Alice kalder Vitus, må følelsesmæssig navigere i ikke kun hans egen indre kaos, men også Alices. Der til sidst gør at han må flygte fra alting, for at finde hjem.
—
Det er et stykke af et fortiet kapitel om de “stjålne børn” fra Grønland. Et kapitel så grusomt, dog med de bedste intentioner, der mislykkes på alle måder.
De grønlandske børns fortællingen er ikke helt så kraftig i ‘Vittu’, som den var i ‘Tabita’ og jeg er helt klart mere begejstret for den første, MEN!
Iben Mondrup har en særlig evne til at skrive sanseligt, så fortællingen flere steder var fuldstændigt hjerteskærende.
‘Vittu’ er en barsk udviklingshistorie, om at finde sin identitet og finde hjem. Blandt med ensomhed, afhængighed, længsel, overgreb, moderskab, magtforhold og ødelæggende kærlighed.
Levende, rørende og yderest velskrevet.
-
-
-
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
Vi kommer ind i fortællingen, da Vitus er fem år og bor på børnehjem. Det er dagen, hvor han skal adopteres af Alice og Stig.
Alting er anderledes for Vitus og han “overlever” starten ved at gemme sig bag en ulvemaske, hvilket er med til at Alice bliver fascineret og med omsorg ser den sårbare side af ham, især gennem linsen, hvor hun med kunstnerisk indføling fanger den nøgne dreng.
Uden Stigs viden udvikles et psykologisk spil, da Alice kommer længere og længere ud i en ensomhed og afhængighed, og forholdet til Vitus ændres, hvor grænserne til sidst ophæves og ender i et overgreb.
‘Chouchou’, som Alice kalder Vitus, må følelsesmæssig navigere i ikke kun hans egen indre kaos, men også Alices. Der til sidst gør at han må flygte fra alting, for at finde hjem.
—
Det er et stykke af et fortiet kapitel om de “stjålne børn” fra Grønland. Et kapitel så grusomt, dog med de bedste intentioner, der mislykkes på alle måder.
De grønlandske børns fortællingen er ikke helt så kraftig i ‘Vittu’, som den var i ‘Tabita’ og jeg er helt klart mere begejstret for den første, MEN!
Iben Mondrup har en særlig evne til at skrive sanseligt, så fortællingen flere steder var fuldstændigt hjerteskærende.
‘Vittu’ er en barsk udviklingshistorie, om at finde sin identitet og finde hjem. Blandt med ensomhed, afhængighed, længsel, overgreb, moderskab, magtforhold og ødelæggende kærlighed.
Levende, rørende og yderest velskrevet.
-
-
-
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
July 11, 2022
En helt anderledes roman end jeg havde ventet efter Tabita. Men ikke mindre gribende - læs den selv - jeg synes det er svært at sige noget konkret om den, der er så mange lag: mor/barn - adoption - kunstner - erotik - forelskelse - oprindelse/baggrund - tilhørsforhold.
Der var dog en enkelt ting som irriterede mig undervejs: at der var så mange bemærkninger og udsagn som var på fransk uden oversættelse og forklaring….
Men Vittu glemmer man ikke så let
Der var dog en enkelt ting som irriterede mig undervejs: at der var så mange bemærkninger og udsagn som var på fransk uden oversættelse og forklaring….
Men Vittu glemmer man ikke så let
March 20, 2022
Året er 1965. Det danske, barnløse par, Eva og Berthel, har slået sig ned i den grønlandske by Upernavik, hvor Berthel bestyrer den lokale butik, Eva går hjemme og længes efter at få et barn. Som tiden går uden Eva bliver med barn selv. Synker Eva længere og længere ned i mørke. Men da parrets grønlandske hushjælp bliver gravid for 3 gang og føder lille Vitus, adopterer Eva og Berthel ham og hans fire år ældre søster, Tabita, de rejser over hals og hoved hjem til Danmark.
Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn.
Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg.
Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig.
Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.
Mine ord...
Vittu er en selvstændig fortsættelse, af Tabita. Men vil anbefale, at man starter med at læse Tabita. Inden man giver sig i kast med den her, da man får en hel del viden om Vittus forhistorie.
Vittu er også en af den slags romaner, der kryber helt ind under huden på læseren ligesom forgængerne Tabita er.
Det er en gribende fortælling om familier og kærlighed og børn, som ikke får lov til at være sig selv.
Det er også en fortælling om svigt og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed. Ikke kun fra barnets side, men også fra den voksende.
De voksende altid vil have et stører ansvar, end børn nogle sinde ville få.
Efter jeg havde læst Tabita, var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte bare læse videre i Vittu. Vittus ophold slutter nemlig meget brat, ved Eva og Berthel i Humlebæk hvor han var de første år at sit liv.
Hvad der ligger til grunde for det, kan jeg ikke afsløre noget meget om. Da det ville ødelægge læseoplevelsen.
Jeg følte mig tryllebundet, helt fra starten af. Sider nærmest vende sig selv.
Bogen er både smuk, dramatisk, skræmmende og med stof til eftertanke.
Vittu er en af den slags bøger, man slet ikke er færdig med, selv om den sidste er vendt. Den chokeret mig nemlig flere gange og jeg måtte til tider ligge bogen fra mig, for det var ikke alle indtryk var lige nemme at sluge og nogle at tingene gjorde helt ondt i mit moderhjerte.
Selv i dag, sidder bogen stadig fast i mig.
Slutningen på bogen, var noget af det mest fantastiske jeg har læst. Men hold nu op en masse ting de 2 søskende skulle igennem før de ``rigtig`` kommer hjem igen
Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn.
Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg.
Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig.
Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.
Mine ord...
Vittu er en selvstændig fortsættelse, af Tabita. Men vil anbefale, at man starter med at læse Tabita. Inden man giver sig i kast med den her, da man får en hel del viden om Vittus forhistorie.
Vittu er også en af den slags romaner, der kryber helt ind under huden på læseren ligesom forgængerne Tabita er.
Det er en gribende fortælling om familier og kærlighed og børn, som ikke får lov til at være sig selv.
Det er også en fortælling om svigt og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed. Ikke kun fra barnets side, men også fra den voksende.
De voksende altid vil have et stører ansvar, end børn nogle sinde ville få.
Efter jeg havde læst Tabita, var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte bare læse videre i Vittu. Vittus ophold slutter nemlig meget brat, ved Eva og Berthel i Humlebæk hvor han var de første år at sit liv.
Hvad der ligger til grunde for det, kan jeg ikke afsløre noget meget om. Da det ville ødelægge læseoplevelsen.
Jeg følte mig tryllebundet, helt fra starten af. Sider nærmest vende sig selv.
Bogen er både smuk, dramatisk, skræmmende og med stof til eftertanke.
Vittu er en af den slags bøger, man slet ikke er færdig med, selv om den sidste er vendt. Den chokeret mig nemlig flere gange og jeg måtte til tider ligge bogen fra mig, for det var ikke alle indtryk var lige nemme at sluge og nogle at tingene gjorde helt ondt i mit moderhjerte.
Selv i dag, sidder bogen stadig fast i mig.
Slutningen på bogen, var noget af det mest fantastiske jeg har læst. Men hold nu op en masse ting de 2 søskende skulle igennem før de ``rigtig`` kommer hjem igen
April 19, 2024
☆Wow! Bare Wow! ☆ (Og så lidt *GAB* til sidst).
Det er den smukkeste og mest foruroligende og mest medfølende og hjerteskærende, hjertevarme og overraskende, stemningsfulde, unikke, meget ( afgrunds)dybe historie.
Flot skrevet, om emner der emmer af bla. tabu.
Millioner gange bedre end dens forgænger, Tabita.
Men fordi der også i denne roman er nogen dyremishandling/drab ( dog langt fra så meget som i dens forgænger), giver jeg kun 4 stjerne, selvom den ellers fortjener alle himlens glitrende stjerner. ☆
PS. Tilføjet 19.4.2024 : Da jeg skrev ovenstående anmeldelse, var jeg ikke helt færdig med bogen, men jeg var så fascineret af den, at jeg måtte have det ud!
Hvorom alting er, så fik den sidste del af romanen mig ned på jorden igen, for alt det, der foregår, efter Vitus forlader Alice & Stig og tager til Grønland, var for mig at se en nedgradering af romanen som helhed.
Jeg ville ikke ind i Grønlandsuniverset igen (jeg siger igen fordi en stor del af første bog i serien foregår i Grønland ), og jeg var skuffet over det pludselig skift, og at der ved skiftet helt akut blev lukket for mere indblik i det, Vitus havde forladt og som hele resten af romanen havde handlet om.
Jeg ved selvfølgelig godt, at denne trilogi netop HANDler om børn fra Grønland, der uretmæssigt blev taget fra deres forældre og adopteret til danskere..men den handler jo også om så meget mere..og I bogen VITTU handler det jo også om mere universelle rodløse følelser og om at være adopteret , at være forladt, og at knytte bånd . Jeg er selv adopteret, så kender lidt til disse problematikker (dog ikke personligt til forhold som det, Vitus and Alice kommer til at udvikle, gudskelov. )
Men altså, måske er jeg bare ikke til bøger om Grønland, for udover, at jeg syntes, det var lidt "kedeligt" og "forudsigeligt" at Vitus endte med at tage til Grønland.. forudsigeligt på en alligevel ikke helt forudsigelig måde, fordi resten af romanen havde været SÅ uforudsigelig, modig og nyskabende, at jeg ikke ville have troet, den ville ende med det forudsigelige ~~ så synes jeg , det er både kedeligt og ubehageligt at læse om livet i Grønland, selvom mange nok vil blive vrede over sådan en erklæring.
Jeg kan slet ikke holde ud at læse om den evindelige jagt, de brutale , grusomme og sørgelige beskrivelser af dyredrab. Og udover det, er det liv, der leves i Grønland, som denne forfatter beskriver det, bare ultrakedeligt at læse om og forestille sig.. Ja, næsten deprimerende.
Men jeg ved at jeg nok er næsten den eneste, der synes det, hvorimod de fleste andre vil læse om det med stor glæde og beundring.
Det er den smukkeste og mest foruroligende og mest medfølende og hjerteskærende, hjertevarme og overraskende, stemningsfulde, unikke, meget ( afgrunds)dybe historie.
Flot skrevet, om emner der emmer af bla. tabu.
Millioner gange bedre end dens forgænger, Tabita.
Men fordi der også i denne roman er nogen dyremishandling/drab ( dog langt fra så meget som i dens forgænger), giver jeg kun 4 stjerne, selvom den ellers fortjener alle himlens glitrende stjerner. ☆
PS. Tilføjet 19.4.2024 : Da jeg skrev ovenstående anmeldelse, var jeg ikke helt færdig med bogen, men jeg var så fascineret af den, at jeg måtte have det ud!
Hvorom alting er, så fik den sidste del af romanen mig ned på jorden igen, for alt det, der foregår, efter Vitus forlader Alice & Stig og tager til Grønland, var for mig at se en nedgradering af romanen som helhed.
Jeg ville ikke ind i Grønlandsuniverset igen (jeg siger igen fordi en stor del af første bog i serien foregår i Grønland ), og jeg var skuffet over det pludselig skift, og at der ved skiftet helt akut blev lukket for mere indblik i det, Vitus havde forladt og som hele resten af romanen havde handlet om.
Jeg ved selvfølgelig godt, at denne trilogi netop HANDler om børn fra Grønland, der uretmæssigt blev taget fra deres forældre og adopteret til danskere..men den handler jo også om så meget mere..og I bogen VITTU handler det jo også om mere universelle rodløse følelser og om at være adopteret , at være forladt, og at knytte bånd . Jeg er selv adopteret, så kender lidt til disse problematikker (dog ikke personligt til forhold som det, Vitus and Alice kommer til at udvikle, gudskelov. )
Men altså, måske er jeg bare ikke til bøger om Grønland, for udover, at jeg syntes, det var lidt "kedeligt" og "forudsigeligt" at Vitus endte med at tage til Grønland.. forudsigeligt på en alligevel ikke helt forudsigelig måde, fordi resten af romanen havde været SÅ uforudsigelig, modig og nyskabende, at jeg ikke ville have troet, den ville ende med det forudsigelige ~~ så synes jeg , det er både kedeligt og ubehageligt at læse om livet i Grønland, selvom mange nok vil blive vrede over sådan en erklæring.
Jeg kan slet ikke holde ud at læse om den evindelige jagt, de brutale , grusomme og sørgelige beskrivelser af dyredrab. Og udover det, er det liv, der leves i Grønland, som denne forfatter beskriver det, bare ultrakedeligt at læse om og forestille sig.. Ja, næsten deprimerende.
Men jeg ved at jeg nok er næsten den eneste, der synes det, hvorimod de fleste andre vil læse om det med stor glæde og beundring.
August 26, 2025
Bogen rundes af med en tak. Mondrup takker blandt andet for at have modtaget støtte til at skrive litteratur, der ikke nødvendigvis er rart at læse. Og det er den ikke. Vittu er ikke rar læsning. Alligevel er det sublimt. Mondrups skrivestil er fortræffelig, og på nogle af bogens særligt skrækkelige steder, føles hendes ord som negle, der skraber ned over en gammeldags grøn kridttavle.
Der åbnes op for et historisk kødsår, der aldrig er helet, og under skorpen findes maddiker og betændt puds. Liv, der blev flået fra hinanden, bliver fremvist, stillet til skue for alle at se. Konsekvenser af handlinger og beslutninger taget i Danmark, af folk, mænd, bag et skrivebord for et halvt liv siden, bliver tydelige.
Enkelte steder bliver fortællingen strakt længere en smertefuldt, ulideligt nok bliver fortællingen momentarisk kedsommelig, men det er blot småt grus i maskineriet, for overordnet set er romanen fremragende og vigtig.
Der åbnes op for et historisk kødsår, der aldrig er helet, og under skorpen findes maddiker og betændt puds. Liv, der blev flået fra hinanden, bliver fremvist, stillet til skue for alle at se. Konsekvenser af handlinger og beslutninger taget i Danmark, af folk, mænd, bag et skrivebord for et halvt liv siden, bliver tydelige.
Enkelte steder bliver fortællingen strakt længere en smertefuldt, ulideligt nok bliver fortællingen momentarisk kedsommelig, men det er blot småt grus i maskineriet, for overordnet set er romanen fremragende og vigtig.
November 19, 2025
Romanen Vittu er en del af trilogien Tabita, Bjørn og Vittu. Det er et højaktuelt emne, den tager fat i, nemlig om grønlandske børn, der blev stjålet af danske ægtepar. Vittu føler sig ikke hjemme nogen steder. Han bliver adopteret af Alice og Stig som fem-årig. Der udvikler sig et lidt for tæt forhold mellem ham og Alice, da han er teenager. Han er ellers ved at opbygge et godt forhold til naboens datter, Holly. Men Alice har en eller anden mystisk magt over ham. Vittu ender med at rejse væk fra adoptivforældrene. Han prøver at finde tilbage til Grønland, men han finder ingen genkendelige. Han får mulighed for at bo alene i en hytte i Grønland. En overraskende slutning, hvor Lillemor, hans biologiske mor, og søster finder ham.
June 26, 2022
Ligesom forgængeren, Tabita, en velskrevet bog om den grønlandske lillebror til Tabita, Vittu, der som 5 årig hentes fra børnehjem af fotografen Alice og embedsmanden Stig.
Vittu knytter sig til Alice, og hun forguder ham i perioder, men kan også glemme ham i sit selvoptagne job som fotograf, hvor også Vittu er model. Som årene går, udvikler forholdet sig, og den sårbare Vittu, føler sig splittet og er ambivalent i sit forhold til såvel kæresten Holly som sin mor, der ikke kender grænsen mellem omsorg og sexuelle udskejelser. Både moderen og Stig svigter Vittu, som flygter fra dem for at vende tilbage til Grønland. En rørende afslutning
Vittu knytter sig til Alice, og hun forguder ham i perioder, men kan også glemme ham i sit selvoptagne job som fotograf, hvor også Vittu er model. Som årene går, udvikler forholdet sig, og den sårbare Vittu, føler sig splittet og er ambivalent i sit forhold til såvel kæresten Holly som sin mor, der ikke kender grænsen mellem omsorg og sexuelle udskejelser. Både moderen og Stig svigter Vittu, som flygter fra dem for at vende tilbage til Grønland. En rørende afslutning
Read
November 2, 2022Vittu af Iben Mondrup ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Fiktiv skæbnefortælling om Vittu som helt i tråd med virkeligheden, blev bortadopterer fra Grønland til Danmark. Vidunderligt fortalt, men skrækkelig fortælling, som jeg blev så vred på, at jeg næsten ikke kunne læse videre. Jeg har altid været forelsket i forestillingen om Grønland og elskede især slutningen, som foregår på Grønland.
Der er desværre gået for lang tid, siden jeg læste Tabita, og ville ønske, jeg huskede den tydeligere. Anbefaler at læse i rap.
#vittu #ibenmondrup
Fiktiv skæbnefortælling om Vittu som helt i tråd med virkeligheden, blev bortadopterer fra Grønland til Danmark. Vidunderligt fortalt, men skrækkelig fortælling, som jeg blev så vred på, at jeg næsten ikke kunne læse videre. Jeg har altid været forelsket i forestillingen om Grønland og elskede især slutningen, som foregår på Grønland.
Der er desværre gået for lang tid, siden jeg læste Tabita, og ville ønske, jeg huskede den tydeligere. Anbefaler at læse i rap.
#vittu #ibenmondrup
February 9, 2025
Andra delen i Mondrups trilogi om Tabita och Vittu. Har jättesvårt att göra en bedömning, boken lämnar mig med samma känsla jag hade när jag hade läst klart Tabita : fin berättelse och intressant tema dock svårt att gilla karaktärerna och väldigt mörkt blir det ju också, kändes ganska så obehagligt att läsa ibland. Fast historien var vacker. Tror nog inte jag kommer läsa sista delen. Det räcker.
January 29, 2024
Meget medrivende. En bog, der - ligesom Tabitha - vil blive siddende. Jeg håber, at der kommer mere fokus på Grønland fra danskernes side. Det er der ganske enkelt brug for. Jeg er selv én af dem med de bedre historier omkring adoption, men mit hjerte bløder for dem, der ikke har været så heldigt stillet.
March 4, 2022
Et fremragende roman, med indblik i hvordan forskellige typer kærlighed, kan være svære at skelne imellem. Teksten griber en, og romanen er svær at slippe. Ens følelser og tanker er svær at kontrollere under læsningen, men romanen bringer glæde, sorg, medfølelse, o.s.v..
March 30, 2022
Fantastisk vigtig bog om grønlandske børns skæbner i Danmark. Historien om Vittu er dog i endnu højere fra en bog om magt og udnyttelse af børn og mindreårige, så det er en bog man til tider næsten ikke kan læse mere af, fodi kvalmen sidder helt oppe i halsen.
May 30, 2022
Dette er en helt fantastisk bog. Den er rå, den er indsigtsfuld og den er skrevet på en så fin og nysgerrig måde at jeg forstår tabuer og de allerinderste tanker til de som er indvolveret.
Mondrup kan skrive. Nøgternt og alligevel så præcist og følsomt.
Mondrup kan skrive. Nøgternt og alligevel så præcist og følsomt.
September 20, 2022
Som Tabita var, er Vittu hjertegribende og bkandt andet en fortælling om nogle priviligerede menneskers ensomhed. Desværre synes jeg, at udviklingen mellem mor og adoptivsøn er lidt for forudsigelig.
Godt set, at han kun kan klare sig ved at vende tilbage til sine rødder.
Godt set, at han kun kan klare sig ved at vende tilbage til sine rødder.
November 13, 2022
Fantastisk! Den gør ondt at læse, som en bog, der handler om et menneskes kamp for at høre til, finde hjem og være elsket af andre, kan gøre ondt at læse.
Vittu er drengen, som andre kan bruge, indtil han opdager, hvad han selv har brug for!
Vittu er drengen, som andre kan bruge, indtil han opdager, hvad han selv har brug for!
Displaying 1 - 30 of 46 reviews