Man kunne læse Knud Sørensen for at komme dybere ind i det vestjyske...
Man kunne læse Hanne Vibeke Holsts bøger om Therese, hvis man skal dybere ind i det med at være nybagt mor.
Man kunne læse Dorte Nors om det med at tage kørekort.
Man kunne læse Birgitte Sallys fagbog om det at føre en smalltalk-samtale.
Man kunne læse Lise Knutzon / Camille Cloud om morsomme og uortodokse brevkasser.
Man kunne læse Maise Njor og Camilla Stockmanns bog "Michael Laudrups tænder" om fascinationen af en man kender godt fra fjernsynet.
Jeg lo højt flere gange under læsningen, men jeg kedede mig måske også lidt. Sorry. Bogen indeholder ganske vist fine betragtninger om livet som nybagt forælder/mor, som bruger af køreskoler og kommunal dagpleje - om at begå sig i provinsen og højskolelivet, men ofte havde jeg fornemmelsen af at vide, hvad der ville ske - eller at det ikke var så vigtigt, hvad der ville ske på næste side.
Det er dog stadig en sympatisk bog af en sympatisk forfatter, og den kan anbefales til mange typer læsere, måske især dem, der ikke skal have noget, der er for tungt at gå igang med. Bogen er let at læse pga. korte afsnit, afsluttede tekster, der afbrydes af lejlighedssange eller brevkassekorrespondancerne - og der står ikke altid så meget på siderne.
Mange vil kunne spejle sig i den hyggelige bog, om den unge mor, en slags Bridget Jones i Velling. Læs den hvis du elsker børn, forældreskab, kender en vestjyde, en højskolelærer, en kørerlærer eller Anders Agger - eller en ung person, der er igang med at blive voksen. Der er fine ord om at være i parforhold og i foreningslivet - noget universelt og noget meget dansk eller nordisk. Måske bogen også vil kunne være god for nye danskere, som ikke er vokset op iblandt os?
Et par steder var jeg i tvivl om det er med vanilje eller manglende redigering, når der skrives: "Krisser og mig går ved siden af hinanden..." og udtrykket "vandtætte skodder" bliver brugt i stedet for "vandtætte skotter". Anyway, ligemeget... der er så mange andre fine ord, som f.eks. "Den skrøbelige alvor i vores forsøg, alle de ting vi gør for første gang" s. 258 - og så er sangen "De korte sætningers land" virkelig fin og rørende. Den er da lige til Højskolesangbogen.
Datingfolket kan i øvrigt læse brevkassesvaret til den kræsne singlekvinde (s. 208-209): "...det er ikke muligt at tænke sig frem til, hvem der passer til os... (...). Slip kontrollen, og forestil dig, at du er en åben dør ud mod haven, en drømmeseng der foldes ud i solen, en god bog der ligger opslået i græsset. At møde en kæreste er at stille sig til rådighed for et andet menneske. Spørg ikke, hvad din date kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for din date. (...) ...det er ret simpelt. Hvis du er sjov, skal du ikke lede efter en, der også er sjov, men en, der gerne vil grine. Er du god til at lave mad, så jag ikke en kok, men find en, der er sulten. Kære kræsne. Alle mennesker har et ensomt, mørkt rum inden i sig (...) Vi leder efter en, der passer lige der, og som kan jage mørket på flugt. Det er meget sødt, men det er forkert. Mørket er vores eget, og det kan ikke deles med nogen. Den eneste ene er ikke en anden, det er dig selv, og du er alene. Kærlig hilsen Brevkassen."
Som Anders Agger siger (på side 196): "Så længe der er ord, er der håb."