I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Liam og Alex har måttet klare sig selv, siden en ulykke dræbte deres far og sendte deres mor på hospitalet. De kæmper for at skaffe penge nok til ilt til sig selv og den respirator, der holder deres mor i live. Men i jagten på penge og ilt bliver de fanget i et livsfarligt spil …
Min hemmelighed Jeg er født i 1985 og startede med at skrive som 13-årig. En dag satte jeg mig bare ned ved computeren og begyndte at skrive på den historie, der havde vokset i mine tanker den sidste lange tid. Jeg skrev hver dag efter skole og bogen blev længere og længere.
Jeg fortalte ikke nogen, at jeg skrev. Det var en hemmelighed det første lange stykke tid. Nok især fordi jeg på det tidspunkt ikke var særlig god i skolen. Jeg var en af dem, der havde mindst 10 fejl i diktat og tit også 20 eller 30 fejl. Men jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg også i skolen, og da jeg startede i 9. klasse var jeg blandt de dygtige elever og havde også en færdig bog på computeren.
Min allerførste bog Bogen blev liggende på computeren. Kun min bedste veninde fik lov at læse den og give lidt respons, da jeg startede i gymnasiet overtalte en studievejleder mig dog til at sende bogen ind til et forlag. Det gjorde jeg så, og forlaget sagde nej tak, hvilket jeg egentlig er ret glad for i dag, for det var ikke en særlig god bog. Den gang blev jeg dog meget ked af det, men heldigvis blev jeg ved med at skrive.
HUF Som tiden gik fik mere og mere lyst til at finde andre unge, der skrev. Derfor stiftede jeg i 2003 foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere - sammen med tre andre unge. Foreningen er i dag vokset sig stor og har over 100 medlemmer.
I HUF fik jeg min første skrivegruppe. Vi har mødtes fast to gange om måneden de sidste syv år, hvor vi har læst hinandens tekster og givet kritik. I denne skrivegruppe er også forfatterne Camilla Wandahl og Marie W. Oscilowski.
På Forfatterskolen Skriveklubben blev en afgørende støtte for mig. Jeg begyndte for alvor at drømme om at blive forfatter. Jeg tog et hav af skrivekurser og blev i 2008 også optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Min første roman I 2010 fik jeg så antaget min første roman Dødsbørn, der var første bind ud af fire i fantasy-serien Skeletter i skabet.
Jeg er en aktiv forfatter, der skriver hver dag. Det betyder, at jeg hele tiden har bøger på vej, og altid er i gang med at skrive endnu flere. Ud over dette holder jeg foredrag om mine bøger på skoler og biblioteker.
En virkelig fin og lærerig bog. Jeg læste den med mine døtre på henholdsvis 7 og 9 år. De var helt tryllebundet, og læsepauser blev mødt med store protester.
Bogen gav en god indsigt i forskellen på rig og fattig samt mangel på ressourcer. Gav stof til tanker om et samfund, hvor andre motiver leder til andre handlinger.
Jeg giver den fire (fordi det er en børnebog og perspektivet er for simpelt), men mine døtre vil uden tvivl give den fem. Hertil var det et kæmpe plus at dele deres første oplevelse med Scifi genren.
Wow en vild bogoplevelse , som jeg har delt med min søn. Han var helt tryllebundet og samtidig lidt skræmt af dette univers, men historien var så spændende, at han bare måtte læse videre .
Det er vildt når bøger kan det begge dele ,så du bare må vende side efter side for at vide mere . Vi glæder os allerede til næste bog i serien
3,5* Ganske fin bog med gode illustrationer! Godt sprog og skrevet så fint Den er helt klart til en yngre målgruppe end mig selv, men synes også den er ganske dyster nok til at ældre børn sagtens ville kunne læse den og resten af serien.
Drøngod og spændende start på en ny serie, som foregår i samme univers som Ilttyv-trilogien. Denne er bare til de lidt yngre læsere. Jeg elsker, at forfatteren genbruger universet, som fungerer virkelig godt, og samtidig formår hun at skrive medrivende og spændende også til de lidt yngre børn. Jeg er vild med det!
Virkelig god sci-fi for de 9-12 årige, sikkert også for både de lidt yngre og lidt ældre afhængigt af niveau. Jeg blev virkelig fanget af historien og universet og skal uden tvivl læse videre!
Dette er en hæsblæsende dystopisk fremtidsvision af verden, men vild, skræmmende og dragende. Endnu engang formår Nicole virkelig at holde læseren fanget og til ilden. Den er fuld af venskab, hemmeligheder og familie. Den handler om kampen for at klare sig igennem hverdagen i et samfund, hvor man er afhængig af ilt for at overleve - og hvor langt man vil gå for det. Det er en utrolig god letlæselig bogserie for læsere fra 9-12 år. Den blev læst under et døgn med bøger. Giver den 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
This entire review has been hidden because of spoilers.