Jump to ratings and reviews
Rate this book

Der er antal på alt

Rate this book
En varm og ærlig fortælling om et optimistisk og ligefremt menneske, der møder muren: I sommeren 2018 fik Lars Høgh konstateret livstruende kræft i bugspytkirtlen, som sendte ham gennem opslidende operationer og kemoforløb. I denne bog fortæller han om, hvordan han bevarede troen og optimismen, når det så sortest ud.

Samtidig er bogen en enestående historie om mere end 40 år i dansk topfodbold. Om begyndelsen i fynsk fodbold sidst i 1970?erne, før professionaliseringen, da en dansk topspiller tjente 1200 kroner om måneden. Om at blive i barndomsklubben gennem en hel professionel karriere, i medgang og modgang, fra triumfer til trænerfyringer. Og om de store øjeblikke med landsholdet fra den uforglemmelige Mexico 1986-slutrunde til i dag, hvor Lars Høgh stadig er en nøglefigur i teamet omkring det danske landshold.

312 pages, Hardcover

Published November 15, 2021

8 people are currently reading
37 people want to read

About the author

Lars Høgh

3 books

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
101 (42%)
4 stars
103 (43%)
3 stars
31 (13%)
2 stars
2 (<1%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
Profile Image for Louise Juelskjær Hansen.
11 reviews
December 20, 2021
En legende har takket af. En fantastisk fodboldspilller, en dedikeret målmandscoach, en kærlig familiefar og ikke mindst en helt fantastisk, ydmyg personlighed.

At læse "Der er antal på alt", har været en helt speciel oplevelse, særligt i lyset af Lars Høgs død, og derfor har hans fortælling sat enormt mange ting i perspektiv. -Særligt hans positive livssyn har rørt mig dybt. Han troede virkelig på det bedste lige til det sidste.

Bogen er bygget op således, at den skiftevis følger Lars Høgs' liv, hans opvækst og fodboldkarriere og så hans forløb med kræftsygdommen. Som læser bliver vi inviteret helt tæt på hans scanninger, samtaler med lægerne, og de følelser, som man både som alvorligt syg og pårørende står tilbage med undervejs i et opslidende sygdomsforløb.

Det der gennemsyrer bogen er Lars' positive livssyn. Hans indstilling da han i princippet får din dødsdom, hans hensyntagen til sin familie, hans taknemmlighed over for de mennesker han har mødt på sin vej og hans respektfulde beskrivelse af alle mennesker, han møder på sin vej, selv dem som han ikke er enig med.

Han var en fighter i alt, hvad han gik ind i, kampen imod kræften tog han som en udfordring, hvor han flere gange undervejs, ser ud til at vinde. Han beskriver flere gange undervejs sygdomsforløbet, som spændende, da han ønsker at finde ud af, hvor meget kroppen kan holde til. -Og han er sikker på, at han bliver rask.

Fodboldkarrieren i OB er helt enestående, ligesom han også havde en stor betydning for landsholdet, og det er interessant at læse om, hvilke tanker han selv har haft ind i det. Jeg elsker fodbold, og jeg husker stadig "Miraklet i Madrid" tydeligt.

Denne anmeldelse er skrevet i al ære og respekt for Lars. Som han selv siger, så havde han et helt fantastisk liv, og der er et antal på alt.
Bogen er så stærk, og det er klart en af mine bedste læseoplevelser i år.

Den kan sagtens læses af alle, også hvis man ikke interesserer sig for fodbold, for Lars var et livsbekræftende menneske.

Ære være hans minde. 🙏❤⭐
17 reviews
December 20, 2021
Hvis man er til dansk fodboldhistorie fra amatør til professionel Og landshold.
Gennem et liv har Lars Høgh været med lige fra starten af professionel fodbold i Danmark og til en fantastisk em slutrunde i 2021.

Han fortæller om op og nedture i hans kraftforløb, og om hvad han har fyldt sit liv med.

Jeg anbefaler bogen både som en biografi men også som en historisk fortælling om et liv med fodbold.
265 reviews3 followers
March 6, 2022
Det er en gribende bog, som viser hvor fantastisk og inspirerende et menneske Lars Høgh var.

Han fortæller om både barndommen, karrieren i OB , på landsholdet , slutrunder og karrieren efter han stoppede som professionel spiller .

Hvordan han oplevede både op og nedture og hvordan han og familien taklede hans sygdom.

Fantastisk bog, som rørte mig dybt og bragte både tårer, smil og gode minder fra fodbolden frem
Profile Image for Darcio Tivane Johnsen.
18 reviews2 followers
March 1, 2022
En ægte Fynsk legende!

Hvilken indflydelse han har haft på dansk fodbold, både som spiller, sportsdirektør, entreprenør og som coach, på klub og landsholdsplan!

En super god bog med mange gode anekdoter og et godt perspektiv på livet, om optimisme og håb - selv i mørke og svære tider. Godt kæmpet Lars.

RIP!
31 reviews
September 10, 2022
Lars Høgh har altid været et af min idoler - jeg har desværre aldrig mødt ham, men jeg har altid at han udstrålede en fantastisk professionalisme og personlighed på banen og som træner. Denne bog understreger of forstærker dette og han til det sidste har haft et smukt positivt syn på livet. Fremragende bog, der kan anbefales til alle - også ikke-fodbold-elskere. Æret være Lars’ minde!
Profile Image for Regitze.
3 reviews
July 19, 2022
En fantastisk og rørende bog, som kom under huden på mig. Jeg læste den på få dage og var opslugt fra start. Jeg er virkelig fascineret af hans varme personlighed og hans spændende fodbold historie som målmand.

Tak for god og spændende læsning Lars 😊
556 reviews1 follower
July 9, 2023
Meget ærlig og hjerteskærende fortælling om Lars Høghs kamp mod kræften. Blandet med historien om hans karriere som målmand, direktør, målmandstræner og ikke mindst træner og coach for vores landsholdsmålmænd.
Profile Image for Thomas.
2 reviews
January 19, 2022
Fantastic book from a fantastic man that is no longer among us. What a career, what a life.
I don't read many books, but this book was so inspiring that one page took the next.

196 reviews1 follower
February 5, 2022
Spændende beretning om dansk fodbold og et ekstraordinært menneske 💚
Profile Image for Mikkel Bredsgaard Randers.
117 reviews6 followers
February 24, 2022
3,5
Sympatisk målmandslegende. Biografien rummer flere fine fortællinger fra vel- såvel som ukendte situationer. Sprogligt befinder den sig i den lettere banale ende.
Profile Image for Knud.
2 reviews
December 9, 2022
God, men alt, alt for venlig mod hans omgivelser, så ikke meget kant i bogen. Men det er måske i meget god tråd med hans natur?
Profile Image for Lucas Bisgaard.
2 reviews
January 2, 2023
⭐️⭐️⭐️⭐️

Lars Høgh, den største fynbo siden HCA og den ukronede formand af God fyr Klubben lagde endegyldigt handskerne på hylden i slutningen af sidste år, da han døde efter et længere sygdomsforløb. Inden da nåede han dog at udgive bogen “Der er antal på alt” i samarbejde med Jakob Kvist. Det er egentlig en meget klassisk selvbiografi, men tvistet her er jo, at det også blev Lars Høghs sidste ord til danskerne. Bogen udfolder sig i to spor, der gradvis flettes sammen mod slutningen. Et om de gode gamle dage fra Lars’ barndom og ungdom i Odense, fra ungdomsspiller i et mere upåagtet OB end vi kender i dag til Landsholdsspiller ved VM i 1986 og mirakelmager i Madrid i ‘94. Det andet handler om Lars’ sidste store kamp. Kampen mod kræften. Udtrykket “kamp mod kræft” er i dag mere og mere politisk ukorrekt. Men det er med denne bog tydligt, at det for Lars i sandhed var en kamp. Nærmest som var det en stor kamp med Adidas handsker og pumatrøje i omklædningsrummet, tilskuere på lægterne og grønssværen som kampplads. Omklædningsrummet var blot byttet ud med huset i Odense og sommerhuset i Kerteminde, handsker og støvler byttet ud med hospitalstøj og stadion byttet ud med operationsstuer.

Lars var målmand, ligesom jeg selv altid har været. En særlig del af fodbolden, hvor det mentale aspekt i den grad fylder meget. I modsætning til en højre back eller kant, lægger alle mærke til, hvis du laver en fejl. Og laver du en fejl, skal du være klar til at komme videre i en vis fart. Det mentale spil, den mentale kamp bliver derfor i virkeligheden også hele bogens omdrejningspunkt. Kampen og arbejdet med en selv ender som kernen i Lars’ fortælling. Det er også her, det mest betydningsfulde er at finde i Der er antal på alt.

Jeg fandt for nyligt en blokade i min næse. Sidst jeg gjorde det, var min læge rimelig sikker på, at det var en tumor, og jeg blev hastet på OUH til yderligere undersøgelser. Jeg blev i første omgang clearet for kræftmistanke, men mistanken vendte senere tilbage hos lægerne. Det endte i sidste ende med at vævsprøverne viste sig som godartet. Jeg havde ikke kræft, men dansen med kræftpakker og bekymring gjorde alligevel indtryk. Jeg var derfor også dybt bekymret, da jeg igen fandt noget, der føltes som det samme. Det var samtidig med at jeg læste Lars’ bog. Og jeg brugte den i virkeligheden til at forberede mig på den værsttænkelige melding. Flere gange kommer Lars ind på arbejdet med sig selv, og det var det, jeg tog med mig. Blokaden viste sig ikke at have udviklet sig bekymrende endnu, og jeg har fået en næsespray, der skal sørge for, at jeg undgår netop det. Men det jeg fik med fra Lars’ bog har alligevel hjulpet mig med andre kampe, jeg har stødt ind i siden.

Lars’ røverhistorier om gamle dage er selvfølgelig også vældig underholdende. Især den om, at han umiddelbart efter VM i ‘86 endte som anpartssælger ved siden af fodbolden på grund af en økonomisk krise i OB. Der er dog flere gange, hvor fortællingerne også lader lidt tilbage at ønske. Lidt for meget føles underfortalt, og uforløst. Som om at set-ups lover mere end de kan holde.

Helhedsindtrykket var dog ganske fremragende og til tider enormt rørende. Især bogens indledning der allerede efterlod mig i tåre.

Tak for nu Lars, hvil med handskerne på❤️
Displaying 1 - 18 of 18 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.