Rane Willerslev is a Danish anthropologist. In his academic career, he has travelled extensively and has a particular interest in primitive tribal cultures, both present and prehistoric. On 1 July 2017, he was appointed director of the National Museum of Denmark by Culture Minister Mette Bock.
In Denmark, Willerslev is a popular media personality, engaging in TV and radio shows, public panel debates, and interviews relating to his academic interests and his opinions on society and education at large. He has written and co-authored several books, including academic, fictional and biographic works.
Bag på bogen står der, at den handler om naturen, men den er listet i bibliotekssystemet under biografier. Det er også det den er: en biografisk fortælling om dele af Rane Willerslev liv, hvor naturen er omdrejningspunktet. Fortællingen virker for mig meget ærlig, og selvom jeg ikke er enig alle Willerslev overvejelser og konklusioner, har bogen givet mig masser af stof til eftertanke - og det er det gode bøger skal kunne.
Aldeles fremragende! Den er kort og hurtigt overstået, men man skal tage den som en refleksionsmulighed, lidt som en digtsamling: Små historier til eftertanke. Den er velskrevet, fornøjelig og underholdende. Lille bog med stort aftryk.
Meget anderledes biografi. Rane Willerslev er ikke som de fleste. Han er fra overklassen. Er universitetsuddannet og har en phd. fra Cambridge, har topstilling som Museumsdirektør på National Museet i KBH. Alt det ved de fleste danskere, ligesom vi ved, han har en tvilling. Eske. Og de to brødre er sådan nogle seje vildmarkseventyrere. Alt det handler bogen overhovedet ikke om. Det popper op som lidt henslængt baggrundsinformation, hvor det har relevans, men det er den overtroiske, shamaninspirerede, træelskende, svampespisende, selvironiske familiefar m.m., som vil begraves i fuldt jagtudstyr, så han kan klare sig på rejsen til den anden side - man møder i bogen. Jeg har intet imod 'alt det vrøvl" professoren leverer i bogen. Rane Willerslev er nemlig, som de skriver i en anmeldelse i Berligske, "charmerende" selskab. Det jeg ikke kan lade være med at tænke på, er, hvor påfaldende det er, at han så at sige kan slippe afsted med at diske op med den ene helt utrolige årsagssammenhæng efter den ande, for Rane tolker uden at blinke de vildeste ting ud fra tilfældige omstændigheder, så det overgår enhver "Maren i kæret" mht. f.eks. at tage varsler på bagkant af usædvanlige hændelser med dyr/natur. Jeg siger bare; hvis det nu var en kvinde, i samme liga som Rane, som kom ud med sådan en bog, så er jeg 100% sikker på, at det ville hagle ned med hån og kritik på bogen og forfatteren. Der kunne man så godt stoppe lidt op, og sige, hvis nu det i stedet var Rane Willerslev, som sagde sådan.... hvad så...? Jeg var underholdt.
Den mest ulækre bog jeg nok nogensinde har læst. Klam og kvalmende. Den handler på ingen måde om at forene sig med naturen, men om at dræbe, og vinde.
Den er kort og ikke just velskrevet og jeg er tydeligvis ikke begejstret for Rane, som jeg ellers gik rundt og troede. I stedet vil jeg gå en tur i naturen og kigge op i trækronerne. Helt uden behov for våben eller blodsudgydelse.
Og kære Rane og andre, der skulle gå rundt og føle sig som en rigtig mand, hvis du virkelig vil mærke naturen, så så nogle frø og se dem gro. Spis en gulerod fra egen avl. Se blomsten skyde op af jorden. Og skulle du være så heldig igen at møde en elg med kalv, så nyd synet. Naturen er liv ikke død
Jeg blev lidt skuffet over bogen, da jeg troede, at den kom meget mere ind på animisme. Jeg synes, at bogen skøjter for meget rundt og bliver for overfladisk. Kapitel ni var jeg dog meget begejstret for 😊.
En god bog til at skaber tanker om livet, livet med og i naturen, døden og meget mere. Jeg tror at jeg kommer til at læse den flere gange for at genopfriske det hele.