En finsk politimand ankommer til Danmark med sin lighund for at hjælpe til med opklaringen af en drabssag. Hunden er trænet til at markere ved lugten af død. Nu markerer den, når den lugter til ham.
En kvinde bliver inviteret til en gensynsfest med en skoleklasse, som hun ikke kan huske. Festen foregår i en ødeliggende spejderhytte ved en mørk sø. Den fordrukne matematiklærer med den arrede pande advarer hende: Skynd dig væk!
En ung mand stjæler en bil. På bagsædet sidder en pige, og hun vil lege galgeleg. Med sin finger tegner hun en galge i bilrudens dug. Nu skal biltyven gætte et ord. For hvert forkert gæt tegner pigen en streg på en tændstikmand. Biltyven skal nå at gætte ordet, inden hovedet dingler i rebet.
12 skæbnefortællinger om onde børn og udstoppede hunde. Fortrængninger, tidsforskydninger og mørke væsner.
Indhold: Galgeleg Lighund Human eyes Destination Human Eyes 2 Syv Fornuftens søvn Barnet i fryseren Harrys Hafenbasar Human eyes 3 Fæld selv Galgeleg 2
Dansk forfatter der skriver gys, skæbnefortællinger og spænding. Udgiver hos Byens Forlag. Er boganmelder hos Bogmarkedet. / Danish author who writes horror, suspence and tales of destiny. Publisher: Byens Forlag. Literary critic at: Bogmarkedet.
Galgeleg er en række skæbnefortællinger skrevet af Alice Aagaard og er en række korte krimi/thriller historier. Normalt læser jeg ikke rigtigt krimi, derfor er jeg nok heller ikke den rigtige til at bedømme hvordan handlingen er i forhold til krimi, tilgengæld syntes jeg at den er rigtigt fint skrevet, selvom historierne er korte, føler man ikke at de er for korte, de kunne godt have været længere, men man får en fortælling der kan bære sig selv, uanset hvilket en af dem man læser. Sproget er flydende og let læseligt, der er ikke en masse detaljer eller beskrivelser, men det er ikke på bekostning af historien. Galgeleg tror jeg faktisk kunne være en rigtig fin indgangsvinkel for folk der gerne vil i gang med at læse krimi, bogen er 136 sider lang, og er derfor perfekt længde til at teste netop det. Karakterne i bogen er ikke nogen man når at knytte sig til, men de er heller ikke så u-detaljerede at man ikke når at kende dem nok til alligevel at få en fornemmelse af, hvilke slags mennesker der er. Men, jeg kom også frem til at jeg nok aldrig bliver krimi læser, men jeg er sikker på at rigtigt mange vil elske den her lille samling velskrevne krimi fortællinger.