Skandaleromanen Kvindehjerter fra 1910 om kvinders ægteskab og seksualitet er stadig aktuel i dag. Oprindeligt udkom den anonymt, men i denne udgave er begge forfattere for første gang nævnt på omslaget. Kristina Stoltz har skrevet forord.
»Der er en mand her i byen, der har været min elsker. Jeg elsker ham ikke – jeg har aldrig elsket ham. Jeg blev hans af nysgerrighed, af lune, af kedsomhed eller hvad.«
Kvindehjerter er en brevveksling mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri.
Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk. Stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.
Der er nok af intriger i Michaëlis og Nansens fine fortælling her! Det gælder både af indre og ydre oplevelser, som man får lov at følge med i via brevform. Der var nogle gange jeg havde lidt svært ved at forstå, hvad der blev antydet i brevene af følelser og hændelser, men selv om romanen er 114 år og handler om 2 kvinder, der i hvert fald er ældre end mig, var der stadig mange ting jeg kunne relatere til. Det handler om kærlighed, forelskelse, frygt, svig, skam, seksualitet og meget mere i en verden, hvor man som kvinde bare skal indrette sig og der kan komme store konsekvenser for ens valg - alt dette har både Maizia og Betzy mange gode og interessante betragtninger omkring, og man kan ikke helt lade være med at prise sig lykkelig over at tiderne i det mindste har forandret sig noget siden dengang for kvinder.