Det kan være vidunderligt at blive mor. Men når man føder et barn, føder man samtidig en bekymring. Har mit barn det godt? Gør jeg det nu godt nok?De fleste mødre oplever i perioder at føle sig magtesløse og uduelige, alt imens træthed, udmattelse og dårlig samvittighed over alt dét, man ikke når, overmander en.
Men så er der også de mødre, som bliver alvorligt syge. De mødre, hvis børn bliver alvorligt syge. Eller de mødre, som oplever det værst tænkelige scenarie: at deres barn bliver revet fra dem. De mødre, som oplever massiv ensomhed, stigmatisering og sorg. Og de kvinder, som i hjertet allerede er mødre, men som – måske forgæves – i årevis kæmper for at blive gravide.
I Moderskabet – også når det gør rigtig ondt har jordemoder, blogger og bestsellerforfatter Cana Buttenschøn talt med otte stærke og modige kvinder. Fælles for dem er, at deres moderskab er langt fra de sociale mediers lyserøde fremstilling af livet med børn. I stedet viser Cana os gennem kvindernes historier alle moderskabets nuancer – fra den store smerte til den uendelige og betingelsesløse kærlighed. For kun ved at tale om det, der er rigtig svært, bliver vi klogere på hinanden. Og os selv.
Så vigtig en bog om når moderskabet gør ondt. Den giver mange historier og perspektiver på forskellige skæbner, hvis moderskab er blevet udfordret og formet af livets grusomheder og uretfærdighed.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er svært begejstret for forfatterens tidligere bøger. Særligt '40 ting du skal vide om din fødsel' gjorde en kæmpe forskel for mig og min fødsel i 2020. Jeg var også til foredrag på BogForum om præcis denne bog, hvor jeg sad på forreste række og græd under hele foredraget. Alt der blev sagt ramte mig og bekræftigede mig kun i at det her var bogen jeg skulle læse.
Bogen er en samling af flere kvinders hårde og svære oplevelser som har med moderskabet at gøre. Jeg fik en vibe af samtalebog mens jeg hørte den, da forfatteren fortæller om hvorfor hun har skrevet den, kontakten til kvinderne og optakten til kvindernes fortælling hvor det er dialog imellem dem, men ellers er det Cana der genfortæller historierne som hun har fået dem fortalt, hvor man også får hendes sanseindtryk med. Nu når jeg tog den som lydbog gav det mig en ekstra dimension i og med at hun læser bogen op med en inderlighed og følelse der gjorde det svært ikke at blive berørt, selv før hun rigtig tager hul på fortællingerne. Indlevelsen har rigtig meget at sige og der har forfatteren jo en fordel.
De personlige skæbner fik det til at knuge hårdt i maven på mig da jeg hørte om fødselsdepression, handicap, at miste sit barn og andre hårde oplevelser, som hver især har påvirket kvinderne og deres moderskab. Deres fortællinger er forskellige, men fælles for dem alle er at de har haft det ualmindeligt hårdt, men besidder en umådelig styrke som er beundringsværdig.
Jeg græd dog ikke en eneste gang, hvilket jeg ellers havde forventet. Jeg har ufattelig let til tårer og særligt når litteratur rammer mig lige på mine følelser eller personlige oplevelser. Men med den her bog tror jeg desværre nok at min forventning var højere og anderledes end det jeg fik. Jeg sluttede nemlig bogen med et stik af skuffelse. Jeg følte mig ikke lige så ramt som jeg havde håbet. Det er ikke for at gøre disse kvinders historier mindre vigtige eller følelsesladede end de er, men jeg havde håbet på mere jeg kunne relatere til, og det var ikke den oplevelse jeg fik. Der var for lidt til den almindelige mor som mig.
Personligt har jeg haft det svært med at blive mor. Jeg har følt mig ekstremt meget alene med en masse tanker, følelser og oplevelser i hverdagen som jeg har syntes har været svært at rumme. Jeg har følt mig ensom og opfyldt med en masse negative følelser. Både i forhold til den fødsel jeg havde og det efterfølgende første år. Jeg har ikke haft en fødselsdepression, men er i høj grad blevet overrumblet af moderskabet. Det er ikke nemt at dele ud af ens mindre glamurøse oplevelser med det at blive forælder, når andre mennesker har en bestemt forestilling om det og holdning til det. Selv dem jeg kender som selv stod i det har jeg ikke kunne snakke med, da det var helt tydeligt at deres oplevelse var en ganske anden. Derfor havde jeg håbet på, især ud fra min oplevelse af foredraget, at det her var bogen til lige præcis mig. At jeg ville kunne spejle mig i fortællingerne og relatere til nogle svære problematikker. Men det var ikke tilfældet. Selvfølgelig var der nogle enkelte ting jeg kunne nikke genkendende til, men det ville have fungeret så meget bedre for mig hvis der havde været historier om mødre, som ikke havde ekstra bagage. Hvor der var fokuseret mere på den generelle hårde og svære omvæltning det kan være at blive mor og hvor glansbilledet bliver skrællet væk. For selv mellem de her ekstra hårde oplevelser, kunne jeg stadig se og høre glansbilledet, som trak mig længere væk fra at kunne relatere til fortællingerne.
Jeg synes det er en yderst vigtig bog som er fortalt på virkelig fin vis, som fortjener at blive læst. Jeg ved at jeg læser den en anden gang og jeg tror måske jeg kommer til at have en bedre oplevelse med bogen næste gang, da jeg nu ved hvad jeg går ind til. Indtil da kan jeg kun vurdere den ud fra min personlige oplevelse nu, men jeg er ikke i tvivl om at den vil ramme andre læsere på en helt anden måde end hos mig.