What do you think?
Klimapsykologi
Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.
Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?
Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.
I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.
Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?
Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.
I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.
- GenresNonfiction
256 pages, Hardcover
Published February 4, 2022
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
May 11, 2022
Roepstorffs anliggende er, hvad psykologien som akademisk disciplin, tænkemåde, terapeutisk praksisform osv. kan bidrage med i en tid, hvor flere og flere erkender, at klimakrisen (og bæredygtighedskrisen mere generelt) er akut og næsten uoverskueligt faretruende. Hun indfrier sådan set denne ambition solidt og velskrevet: Bogen inddrager en omfattende og relevant psykologisk litteratur og viden uden på noget tidspunkt at blive tung. Budskabet er, at "klimapsykologi" skal ses som ét bidrag blandt mange. At det er helt ok at fokusere og overlade andre hjørner af problemet til andre.
På overfladen virker dette fornuftigt nok. Problemet er, at en vigtig rod til krisen for mig at se netop er, at moderne forskning, viden, tænkning, samfundspraksis osv. er opsplittede, ikke integrerede eller helhedslige. Naturvidenskaben er opdelt i utallige specialiseringer og det samme gælder samfundsvidenskaberne. Det betyder, at bidrag fra disciplinerne, som hver for sig forekommer fornuftige, reelt er præget af voldsomme blinde vinkler, der underminerer velmente forsøg på at få virksomt greb om problemer i deres helhed - fx er meget af det, der ligner løsninger i en klimaoptik, dybt problematisk set i forhold til biodiversitetskrisen (se bare på nye 'bæredygtige' brændstoffer og bioenergi).
Roepstorffs begrænsede perspektiv og indsigt viser sig igen og igen:
Hun får fx sagt, at Bjørn Lomborg benægter klimaforandringerne. Det er ikke korrekt. Han har siden 1998 omhyggeligt undgået at gå i clinch med klimaforskerne på dette punkt. Han siger, "ja, de foregår, de er menneskeskabte, og de kalder på handling - på et tidspunkt." I praksis lægger han sig op ad fx 2018-Nobelpristageren i økonomi William Nordhaus, som i sin takketale erklærede, at global opvarmning på 4 grader celcius i 2150 er "optimalt" fra et økonomisk synspunkt. Helt indlysende en vanvittig påstand i betragtning af vores viden om klimasystemet! Roepstorff kan ikke med nogen vægt gendrive denne type argumentation. Fordi hun ikke forstår eller beskriver Lomborgs position korrekt, og især fordi hun ikke forholder sig til, at mainstream-økonomi i praksis argumenterer og tænker forskruet og verdensfjernt. Uden et opgør med denne tænkning, løfter vi ikke opgaven. Neoklassiske økonomer som Nordhaus er altdominerende, også i Danmark.
Hun reproducerer ligeledes myten om, at vi aktuelt er i gang med at reducere og måske i sidste ende udrydde fattigdom i verden. Det er en misvisende og manipulerende artefakt af det håbløse begreb "ekstrem(!) fattigdom" (dvs. lever for under $2/dag i 2011-priser). I en lang årrække er andelen af verdens befolkning, som falder i denne kategori, ganske rigtigt faldet markant (faldet er dog afløst af en stigning i de senere år). Langt værre: Denne manipulerende vinkel på ulighedsspørgsmålet dækker over, at over halvdelen af verdens befolkning fortsat lever i ussel fattigdom, og denne andel er ikke faldet nævneværdigt over tid. Bæredygtighedsproblemerne bliver ikke løst uden at vi forholder os til verdens absurde og uetiske ulighed. Inderne kommer ikke til at acceptere, at de må give afkald på at jagte større velstand for at redde vores klimaskind. Roepstorff kan ikke adressere dette problem fra sit givetvis hundedyre Frederiksberg-domicil.
Hun sætter fokus på tendensen til, at man som almindelig dansker ræser af sted, mere og mere, hurtigt videre til den næste nyhed og afledning og materialistiske 'fix', men analyserer reelt ikke de samfundsmæssige årsager til dette mønster. I mine øjne er det helt utilstrækkeligt at reducere dette til at være et problem, som kan håndteres på individniveau, fx med selviagttagelse og -erkendelse eller de krop-psyke-øvelser, bogen rummer.
Endnu en pointe: Hun fremmaner et billede af klimaforandringerne som et ultimativt komplekst problem at indkredse, fyldt med indbygget usikkerhed. NEJ, klimaforskningen er klokkeklar, når det kommer til det grundlæggende: Global opvarmning foregår i et chokerende tempo, den er menneskeskabt, og den skal adresseres NU, hvis vi vil have en chance for at undgå katastrofale konsekvenser i de kommende årtier (og århundreder!). Hun skaber et billede af vores viden som meget mere usikker, end den reelt er. Det er strengt taget ikke et "wicked problem", som hun hævder, for et rigtigt wicked problem er kendetegnet af tvivl om de kausale mekanismer (som fx "hvordan hjælper man bedst en udsat familie?"). I forhold til klimaet er det simpelt: Vi skal holde op med at forurene atmosfæren med drivhusgasser. NU! Det, der gør sagen kompliceret, er, at vi forlanger, at problemet skal løses, uden at fx danskere i væsentligt omfang skal afgive deres mange goder. Bogen tager ikke for alvor livtag med dette.
På overfladen virker dette fornuftigt nok. Problemet er, at en vigtig rod til krisen for mig at se netop er, at moderne forskning, viden, tænkning, samfundspraksis osv. er opsplittede, ikke integrerede eller helhedslige. Naturvidenskaben er opdelt i utallige specialiseringer og det samme gælder samfundsvidenskaberne. Det betyder, at bidrag fra disciplinerne, som hver for sig forekommer fornuftige, reelt er præget af voldsomme blinde vinkler, der underminerer velmente forsøg på at få virksomt greb om problemer i deres helhed - fx er meget af det, der ligner løsninger i en klimaoptik, dybt problematisk set i forhold til biodiversitetskrisen (se bare på nye 'bæredygtige' brændstoffer og bioenergi).
Roepstorffs begrænsede perspektiv og indsigt viser sig igen og igen:
Hun får fx sagt, at Bjørn Lomborg benægter klimaforandringerne. Det er ikke korrekt. Han har siden 1998 omhyggeligt undgået at gå i clinch med klimaforskerne på dette punkt. Han siger, "ja, de foregår, de er menneskeskabte, og de kalder på handling - på et tidspunkt." I praksis lægger han sig op ad fx 2018-Nobelpristageren i økonomi William Nordhaus, som i sin takketale erklærede, at global opvarmning på 4 grader celcius i 2150 er "optimalt" fra et økonomisk synspunkt. Helt indlysende en vanvittig påstand i betragtning af vores viden om klimasystemet! Roepstorff kan ikke med nogen vægt gendrive denne type argumentation. Fordi hun ikke forstår eller beskriver Lomborgs position korrekt, og især fordi hun ikke forholder sig til, at mainstream-økonomi i praksis argumenterer og tænker forskruet og verdensfjernt. Uden et opgør med denne tænkning, løfter vi ikke opgaven. Neoklassiske økonomer som Nordhaus er altdominerende, også i Danmark.
Hun reproducerer ligeledes myten om, at vi aktuelt er i gang med at reducere og måske i sidste ende udrydde fattigdom i verden. Det er en misvisende og manipulerende artefakt af det håbløse begreb "ekstrem(!) fattigdom" (dvs. lever for under $2/dag i 2011-priser). I en lang årrække er andelen af verdens befolkning, som falder i denne kategori, ganske rigtigt faldet markant (faldet er dog afløst af en stigning i de senere år). Langt værre: Denne manipulerende vinkel på ulighedsspørgsmålet dækker over, at over halvdelen af verdens befolkning fortsat lever i ussel fattigdom, og denne andel er ikke faldet nævneværdigt over tid. Bæredygtighedsproblemerne bliver ikke løst uden at vi forholder os til verdens absurde og uetiske ulighed. Inderne kommer ikke til at acceptere, at de må give afkald på at jagte større velstand for at redde vores klimaskind. Roepstorff kan ikke adressere dette problem fra sit givetvis hundedyre Frederiksberg-domicil.
Hun sætter fokus på tendensen til, at man som almindelig dansker ræser af sted, mere og mere, hurtigt videre til den næste nyhed og afledning og materialistiske 'fix', men analyserer reelt ikke de samfundsmæssige årsager til dette mønster. I mine øjne er det helt utilstrækkeligt at reducere dette til at være et problem, som kan håndteres på individniveau, fx med selviagttagelse og -erkendelse eller de krop-psyke-øvelser, bogen rummer.
Endnu en pointe: Hun fremmaner et billede af klimaforandringerne som et ultimativt komplekst problem at indkredse, fyldt med indbygget usikkerhed. NEJ, klimaforskningen er klokkeklar, når det kommer til det grundlæggende: Global opvarmning foregår i et chokerende tempo, den er menneskeskabt, og den skal adresseres NU, hvis vi vil have en chance for at undgå katastrofale konsekvenser i de kommende årtier (og århundreder!). Hun skaber et billede af vores viden som meget mere usikker, end den reelt er. Det er strengt taget ikke et "wicked problem", som hun hævder, for et rigtigt wicked problem er kendetegnet af tvivl om de kausale mekanismer (som fx "hvordan hjælper man bedst en udsat familie?"). I forhold til klimaet er det simpelt: Vi skal holde op med at forurene atmosfæren med drivhusgasser. NU! Det, der gør sagen kompliceret, er, at vi forlanger, at problemet skal løses, uden at fx danskere i væsentligt omfang skal afgive deres mange goder. Bogen tager ikke for alvor livtag med dette.
June 22, 2022
En meget håbefuld, velskrevet bog. Jeg satte pris på den genkendelse, jeg oplevede i forbindelse med de psykologiske begreber og teorier, som gjorde bogen nemmere at læse for mig.
Jeg er inspireret til at tale med mine venner (og måske endda med min familie) om klimakrisen. Og jeg tror faktisk, at jeg går planken ud og undersøger klimahaven på SDU eller den grønne studenterbevægelse. Måske vil de gerne have mig med
Jeg er inspireret til at tale med mine venner (og måske endda med min familie) om klimakrisen. Og jeg tror faktisk, at jeg går planken ud og undersøger klimahaven på SDU eller den grønne studenterbevægelse. Måske vil de gerne have mig med
January 23, 2024
Helt klart anbefalelsesværdig! Massere vigtig viden at have, god formidling og forklaringer og massere at tænke over:
"De største miljømæssige problemer er egoisme, grådighed og apati, og for at håndtere dem har vi brug for en åndelig og kulturel transformation. Og og videnskabsfolk ved ikke, hvordan man gør det"
"De største miljømæssige problemer er egoisme, grådighed og apati, og for at håndtere dem har vi brug for en åndelig og kulturel transformation. Og og videnskabsfolk ved ikke, hvordan man gør det"
May 5, 2026
En virkelig god bog.
Forfatteren giver et godt overblik over hvordan vi er påvirket af klimaforandringerne. Indholdet er researchet både bredt og dybt.
Bogens sidste kapitler giver mig en stor motivation og et håb for at vi kan lykkes med at skabe forandring.
Meget inspirerende!
Forfatteren giver et godt overblik over hvordan vi er påvirket af klimaforandringerne. Indholdet er researchet både bredt og dybt.
Bogens sidste kapitler giver mig en stor motivation og et håb for at vi kan lykkes med at skabe forandring.
Meget inspirerende!
December 4, 2023
Det har vist sig, at læse om angst forværrer min angst. Dog, alt i alt en god og informationsrig bog.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews