En 27-årig fysiker sidder på sit kollegieværelse, hvor han skiftevis spiller computer, grubler over matematiske problemer og onanerer. Da han dumper sin længe udsatte ph.d.-afhandling med et brag, bliver han tvunget ud af kollegiets, universitetets og computerspillenes trygge rammer. Han må derfor genopfinde sig selv. Undervejs indser han, at en tilværelse, hvor det endelige mål ikke er nobelprisen i fysik, måske er værd at kæmpe for.
IS, VAND, DAMP er en fortælling om moderne ensomhed, om kærligheden til fysik og naturvidenskab og om den skelsættende forandring fra én form til en anden.
Det var en interessant bog, lidt mærkelig dog. Hovedkarakteren var både lidt mærkelig, men samtidig får man også lidt medlidenhed med ham. Skrivestilen var meget åben. Ofte fik man ikke rigtig nogen svar på noget. Ikke min yndlingsbog, men den var okay, og det var lidt sjovt at læse en big, som foregår i Aarhus
jeg var først og fremmest glad for, at jeg tilsyneladende kan stadig læse óg faktisk forstå bøger på dansk, på et behageligt tempo og uden at oversætte et ord i hver sætning.
selve bogen var, og jeg er ked af det, ikke så specielt. hovedpersonen beskrives på en lidt overfladisk måde; han gennemgår en bestemt udvikling, hvilket er skøn, men også forudsigelig: han træder ud fra den akademiske verden, og så begynder et job som sætter ham i en kontekst karakteriseret af flere af de ding hovedpersonen er allermest bange for at opleve, og gennem bogen finder han så uf af, at han kan faktisk klare sig godt nok i disse kontekster.
en ting jeg kunne godt lide i bogen var måden, udviklingerne i understøttende karakteres live afsløres på. læseren får kun detaljerne om deres live at vide gennem hovedpersonens faktuelle, uemotionelle oplevelsesverden—hvilket gjorde, at læseren kun kan gætte på hvad for en slags dramaer der faktisk foregår i disse karakterers live.
måden, at naturvidenskabelig viden var sammenvævet med bogens historie var lidt kunstig—det følte bare ikke naturligt. det lader rigtigt som om forfatteren ville på hvilken måde som helst bevise at naturvidenskab kan have et sted i skønlitteraturen. det er jeg klar over, er mulig—men jeg synes dette er ikke den måde at gøre det på.
der var, i det hele taget, ikke så meget i den her bog som gjorde den interessant fra en skønlitterær perspektiv.