What do you think?
Rate this book
Hans Egede: Dagbog 1721-36
I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.
Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere.
I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.
Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere.
I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.
454 pages, Hardcover
First published January 1, 1738
6 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
February 23, 2023
Hans Egede var en præst der fik den idé at missionere på Grønland i 1700-tallet. Resultatet er så denne bog, der er ét stort selvmål, fordi den afslører at Hans Egede var en idiot. Det er der mange grunde til!
1. I forordet postuleres det, at han skrev dagbogen med et publikum for øje. I så fald er Egede fuldstændig talentløs som kunstner, for det var lige så spændende at læse det her, som det er at se din mosters slideshow med billeder af Vesterhavet, taget på hendes gamle Samsung telefon: du ved at det du kigger sikkert nok så storslået ud i virkeligheden, men præsentationen giver dig lyst til at hoppe ud af vinduet. Samme vej havde jeg da også kylet den her bog, hvis ikke den havde kostet mig 220 kr.
Bogen er hvad den er: en dagbog. Og det er fint. Men hvorfor udgive den? Det uddrag jeg skulle læse af Jammers Minde var næsten lige så forfærdeligt, men selv Ulfeldt har da et snært af litterær sans i sig, sammenlignet med det her gylle. Hvorfor have knap halvdelen af denne bog som pensum på Nordisk, når 5 siders uddrag havde været mere end rigeligt? Det her er simpelthen ikke andet end 432 siders konstateringer om, at han og den har holdt prædiken, at hans søn har fanget en fisk, at en grønlænder kom på besøg. Ingen sjove anekdoter, ingen skønne naturbeskrivelser. Ingen interesse for den grønlandske kultur og tradition. Intet, absolut intet.
2. Bagsiden kalder Grønlands forhold til Egede for “dybt” og “komplekst”. Ja, altså Egede er en kæmpe racist og truer med at kongen vil sende soldater efter grønlænderne, hvis de ikke omvender sig. Ligeså begår han vold mod alle der udøver deres egen form for religion eller spiritualisme. Når grønlandske børn dør begræder han det kun, hvis den døde var en han anså som nyttelig for sin sag. Altså en der havde lært noget kristendom, og derfor kunne indoktrinere de andre børn. Da hans kone til sidst går bort, skriver han at han ikke vil fortælle os, læserne, om hendes gode kvaliteter og personlighed, men hvor fantastisk det var, at hun underdanigt gik med på hans åndssvage plan. For Egede handler alt om hans store idé. Glemte jeg at skrive at han også semi-bortfører børn? I mean, this guy’s a real jerk!
3. Egede er sådan lidt skyld i at alle dør, men som en tegneseriekarakter der ubevidst altid liiige træder et skridt forbi armbolten der var kommet flyvende ned mod ham, uden at han opdager det, går Egede desværre altid døden forbi. I stedet må handelsmændene, soldaterne og andet godtfolk lide døden på grund af fejlernæring, sygdom og af den Grønlandske natur som danskerne ikke er udrustet til. Eller af giftige kemikalier, hvilket leder ind til min næste pointe:
4. Egede kan ikke nøjes med at gå og slå på Grønlandske heksekunstnere. Nej, han skal da også lige ved et uheld slå en grønlandsk kvinde (og to hundehvalpe for god ordens skyld) ihjel. Egede selv og hans familie er også lige ved at kradse af, men overlever, desværre. Hvori består denne tragedie? Egede, en præst(!), vil selvfølgelig forsøge at fremstille guld som et lille sidehustle. Han ved ingenting om kemi, men han har da nogle idéer. Derfor kommer han til at lade nogle farlige kemikalier stå fremme. Ups!
5. Egede har ikke bare et øjebliks selverkendelse, selv efter at have begået uagtsomt manddrab. Selv efter flere år uden noget der kunne minde om succesfuldt resultat med sit foretagende. Han er sikker i sin sag. Og hans sag var uretfærdig og jeg holder ham i absolut foragtelse.
Derfor var Hans Egede en idiot.
1. I forordet postuleres det, at han skrev dagbogen med et publikum for øje. I så fald er Egede fuldstændig talentløs som kunstner, for det var lige så spændende at læse det her, som det er at se din mosters slideshow med billeder af Vesterhavet, taget på hendes gamle Samsung telefon: du ved at det du kigger sikkert nok så storslået ud i virkeligheden, men præsentationen giver dig lyst til at hoppe ud af vinduet. Samme vej havde jeg da også kylet den her bog, hvis ikke den havde kostet mig 220 kr.
Bogen er hvad den er: en dagbog. Og det er fint. Men hvorfor udgive den? Det uddrag jeg skulle læse af Jammers Minde var næsten lige så forfærdeligt, men selv Ulfeldt har da et snært af litterær sans i sig, sammenlignet med det her gylle. Hvorfor have knap halvdelen af denne bog som pensum på Nordisk, når 5 siders uddrag havde været mere end rigeligt? Det her er simpelthen ikke andet end 432 siders konstateringer om, at han og den har holdt prædiken, at hans søn har fanget en fisk, at en grønlænder kom på besøg. Ingen sjove anekdoter, ingen skønne naturbeskrivelser. Ingen interesse for den grønlandske kultur og tradition. Intet, absolut intet.
2. Bagsiden kalder Grønlands forhold til Egede for “dybt” og “komplekst”. Ja, altså Egede er en kæmpe racist og truer med at kongen vil sende soldater efter grønlænderne, hvis de ikke omvender sig. Ligeså begår han vold mod alle der udøver deres egen form for religion eller spiritualisme. Når grønlandske børn dør begræder han det kun, hvis den døde var en han anså som nyttelig for sin sag. Altså en der havde lært noget kristendom, og derfor kunne indoktrinere de andre børn. Da hans kone til sidst går bort, skriver han at han ikke vil fortælle os, læserne, om hendes gode kvaliteter og personlighed, men hvor fantastisk det var, at hun underdanigt gik med på hans åndssvage plan. For Egede handler alt om hans store idé. Glemte jeg at skrive at han også semi-bortfører børn? I mean, this guy’s a real jerk!
3. Egede er sådan lidt skyld i at alle dør, men som en tegneseriekarakter der ubevidst altid liiige træder et skridt forbi armbolten der var kommet flyvende ned mod ham, uden at han opdager det, går Egede desværre altid døden forbi. I stedet må handelsmændene, soldaterne og andet godtfolk lide døden på grund af fejlernæring, sygdom og af den Grønlandske natur som danskerne ikke er udrustet til. Eller af giftige kemikalier, hvilket leder ind til min næste pointe:
4. Egede kan ikke nøjes med at gå og slå på Grønlandske heksekunstnere. Nej, han skal da også lige ved et uheld slå en grønlandsk kvinde (og to hundehvalpe for god ordens skyld) ihjel. Egede selv og hans familie er også lige ved at kradse af, men overlever, desværre. Hvori består denne tragedie? Egede, en præst(!), vil selvfølgelig forsøge at fremstille guld som et lille sidehustle. Han ved ingenting om kemi, men han har da nogle idéer. Derfor kommer han til at lade nogle farlige kemikalier stå fremme. Ups!
5. Egede har ikke bare et øjebliks selverkendelse, selv efter at have begået uagtsomt manddrab. Selv efter flere år uden noget der kunne minde om succesfuldt resultat med sit foretagende. Han er sikker i sin sag. Og hans sag var uretfærdig og jeg holder ham i absolut foragtelse.
Derfor var Hans Egede en idiot.
Displaying 1 of 1 review