Jump to ratings and reviews
Rate this book

Blæst

Rate this book
PR-maskinen hos Danmarks Radiokører i højeste gear.

Den nye søndags-serie Røde papirerskal vises for millioner af danskere. Forventningerne er skruet helt op. Især til Silas Ruby, der har skrevet og instrueret serien, som bygger på hans egen turbulente barndom. Men også til den talentfulde, nytiltrådte dramachef Bjørg Walsted.

For at forberede sin far og søster på mediehysteriet er Silas taget til sit barndomshjem i Skive for at se første episode af Røde papirer sammen.

Samme aften bliver politiefterforsker Marc Abildgaard tilkaldt. Silas’ søster og far findes skuddræbt og Silas bliver anholdt, mens han løber væk. Var han på flugt eller på vej efter hjælp?

Bjørg Walsted drager afsted for at finde sandheden om drabene. For hvis det ikke er Silas, der har dræbt sin familie, hvem har så? Før Bjørg aner uråd, bliver hun fanget i en kynisk morders nøje tilrettelagte manuskript – og hendes chancer for at slippe væk i live mindskes for hvert øjeblik

364 pages, Hardcover

First published April 1, 2022

2 people are currently reading
63 people want to read

About the author

Anne Mette Kirk

5 books25 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
34 (18%)
4 stars
94 (50%)
3 stars
49 (26%)
2 stars
7 (3%)
1 star
4 (2%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
Profile Image for maiamnly.
129 reviews17 followers
July 21, 2022
tredje bog i serien om politimanden Marc Abildgaard, som ellers har overrasket mig gang på gang, men denne bog blev ikke en tilføjelse til mine yndlingsværker. jeg havde høje forventninger efter de to andre bøger, hvilket godt kan have påvirket mit indtryk af bogen, men jeg synes ikke at den havde den samme omfattende spænding og indlevelse som de to andre bøger har haft. karaktererne virkede for distancerede og bogen indeholdte i min mening for mange irrelevante handlingsforløb med detaljer, der ikke var nødvendige for det centrale handlingsforløb, som ellers sagtens kunne have været uddybet.

generelt er det dog en virkelig velskrevet bog og man kan klart fornemme hvor meget research der har været lavet for at skabe et godt grundlag - hvilket også gør en hel del for en bog, og det er også derfor jeg giver 4 stjerner! der manglede for mig bare mere uddybning og mere spænding omkring det, det i virkeligheden handlede om, for at den kan hives op på de 5 stjerner.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews13 followers
July 31, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CcM0Gfyqupk/

Tusind tak til @forlagetpeoples og @kirkannemette for anmeldereksemplaret!

Tredje bog i krimiserien om politiefterforskeren Marc Abildgaard. Kriminalromanen har fået titlen “Blæst” og er skrevet af Anne Mette Kirk, og kan i øvrigt sagtens læses uafhængigt af de to første bøger.

Silas Ruby har skrevet den nye tv-serie “Røde papirer”, hvilket er en meget personligt, men også vigtig fortælling. Der er store forventninger til både ham og til Bjørg Walsted, der er chef for DR Drama. Inden seriens premiere tager Silas hjem til Skive til sin familie. Og det er her Marc Abildgaard kommer ind i billedet, for da Silas far og søster findes dræbt, bliver Silas anholdt. Samtidig vil Bjøg også gerne finde ud af, hvad der skete, men pludselig kan det også være, at hun selv kommer i problemer.

Silas er en ret vild karakter. Han er sådan én man ville ønske at møde i virkeligheden. En der lytter, giver gode råd og ikke har andre intentioner end at hjælpe andre. Han er et overordentligt godt menneske. Sådan ser det i hvert fald ud på overfladen. Men han er også fuld af hemmeligheder og ikke helt til at finde ud af. Og intet er aldrig som man forventer det.

Bjørg er også en interessant karakter. Hun føler både skam og bekymring, men måske også til tider lidt for naiv. Hun ved at hun har fejlet, men det er svært at rette op på og måske er det alligevel for sent.

Vi kan heller ikke komme uden om Marc. Han har mange udfordringer i sit privatliv, hvilket også påvirker hans arbejde. Han har svært ved at fokusere når det virkelig gælder.

Og sikke da en slutning. En del af det havde jeg forventet, men sproget er så genialt, at det ingenting gjorde. Det var stadig utroligt spændende at læse. Og et plottwist, det er det helt sikkert!

Anne Mette Kirk er velformuleret og skriver i et utroligt spændende sprog.

“Blæst” er tredje bog i serien, men første bog jeg læser. Derfor havde jeg ikke gjort mig nogen forventninger om romanen, men den blæste mig omkuld. Jeg er meget positivt overrasket og glæder mig til at få læst de to første bøger i serien også. “Blæst” er en yderst velskrevet og spændende kriminalroman.

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
69 reviews1 follower
July 23, 2023
Nervepirrende og afslørende krimi. Jeg syntes, at det var forfriskende, at morderen blev afsløret tidligt i historien. Af den grund blev det en helt anden historie, når man ved hvad morderen foretager sig og tænker. Det gør også, at det bliver lidt nervepirrende, når morderen er i nærheden af andre personer. Det kunne jeg faktisk ret godt lide.

Forholdet mellem Bjørg og Silas er spændende at læse om. Silas virker til at være afhængig at Bjørg, og har brug for hende og ikke mindst hendes støtte. Omvendt virker det også til, at Bjørg vil gøre alt for Silas. Hvis han har brug for hende, smider hun alt, både arbejde men også sin kæreste, blot for at tilfredstille Silas, så han er tilpas, og føler sig set. I øvrigt havde Bjørg og Silas en kort affære for længe siden, og måske den oplevelse bliver en smule udnyttet, men til gavn for hvem?

Jeg er blevet lidt vild med Marc, som er politiefterforsker. Jeg kunne godt lide hans betragtninger, oplevelser og ikke mindst overvejelserne omkring hans mor. Han virker mild, eftertænksom og omsorgsfuld, og formår faktisk at stoppe lidt op, og være der for sin mor igennem hendes udredning, mens den vildeste efterforskning er igang. At hendes udredning så rammer ham mega hårdt, havde jeg ikke lige set komme. Han virker ikke som en fanden-i-voldsk betjent, men som en eftertænksom og rolig efterforsker, som kan sit kram.

Som skrevet er det tredje bog i en serie, og jeg har ikke læst de to første. Jeg kunne godt føle, at jeg manglede lidt baggrundsviden om politiholdet. Når det så er sagt, så bliver sagen jo opklaret og lukket, og slutter derfor som den skal.

Jeg er vild med beskeder fra forfatterne, og med denne bog fulgte et fint postkort med en hilsen på. Det er altså fedt.
87 reviews
September 4, 2025
en nervepirrende spændingsroman om manipulation, skuddrab og narsicissme. Politefterforsker Marc Abildgaard er igen på sagen, da John og Merian bliver skudt - en ældre far og hans voksne datter. Tilbage står sønnen, Silas, som ellers står i en lys periode i sit liv, da hans producerede serie “Røde Papirer” snart har premiere; en serie, der omhandler hans egen barske barndom. Hvem skød Meriam og John?
Profile Image for Therese.
104 reviews
August 10, 2023
Endnu et interessant påfund af forfatteren! Jeg var fanget fra start til slut og plot twistet halvvejs igennem, gjorde det kun mere spændende.

Stadig kæmpe fan af Marc, håber han vender tilbage i en fremtidig fortælling, så vi finder ud af hvordan han håndterer den forfærdelige sygdom… jeg har alligevel aldrig læst noget med en blind efterforsker som hovedperson!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Sara Rytgaard.
14 reviews
January 5, 2025
Bogen er mere forudsigelig end hendes to første bøger. Men den er absolut stadig et læs værd, da der forsat er ting man ikke kan gætte sig til og så har Anne Mette Kirk en fantastisk måde at skrive på, der gør man har lyst til at læse bogen på en gang.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Susan.
94 reviews
April 14, 2022
Endnu en spændende bog fra denne forfatter
Profile Image for Maria Bruun Fanø.
69 reviews20 followers
Read
June 24, 2022
Et mere modent udtryk end de tidligere. Mere ondskab, der langsomt udfoldes
Profile Image for Anette Knudsen (anettesbookshelf).
239 reviews26 followers
May 17, 2022
BLÆST er tredje, men selvstændige roman, hvor politibetjenten Marc Abildgaard må kridte arbejdsskoene. Men denne gang er han udlånt/overflyttet til politiet i hjembyen i Skive for at være tæt på hans mor, der er uforklarligt syg og hun er derfor igang med udredning.
Silas Ruby er hovedpersonen i en ny og stor anlagt TV-serie ved DR, som netop står foran premieren. Røde Papirer hedder dokumentaren, der med udgangspunkt i hans egen barndom sætter fokus på børn af psykisk syge forældre. Silas rejser hjem til Skive, men aftenen før premieren findes hans far og søster dræbt i farens hjem.
Forfatteren har altså med denne og de to forrige spændingsromaner bevist, at hun kan skrive skæbnehistorier, hvor læseren meget nemt bliver involveret. Der er garanti for relatérbare historier, hvor menneskets uhyggelige, mørke sider og uhensigtsmæssige handlemønstre er i fokus.
Du kan læse min fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/blaest/
Displaying 1 - 11 of 11 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.