NU TALER JEG handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?
Med udgangspunkt i sine egne erfaringer gennem fem årtier – som fx studerende, praktikant, journalist, mor, hustru, skribent og selvstændig – beskriver Rikke Viemose (f. 1969), hvordan sexismen på subtile måder gennemsyrer vores kultur og dens blik på kvinder. Og hvordan oprør og modstand mod forskelsbehandling, nedvurdering og snærende kønsroller for den generation af kvinder, som forfatteren selv tilhører, har været vanskeligt, ja næsten umuligt.
NU TALER JEG er et stærkt og personligt essay - formet som et brev til forfatterens unge datter - om kulturens forskelsbehandling af kvinder og mænd. Teksten insisterer på den subjektive erfarings styrke, og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige.
“Det, hun siger!” - så kort kan det siges. Havde frygtet en måske lidt bitter og skinger bog, men må erkende, at jeg kan genkende rigtig mange beskrivelser.
Burde virkelig være læsning for alle i det danske samfund, så det bliver lidt tydeligere at se diskrimineringen af kvinder lige for næsen af os. Og for at forstå at vi skal gøre en indsats.
Absolut en af de vigtigste bøger skrevet i 2022. Den burde være pensum i alle mænd og kvinders liv. Jeg måbede over genkendelsen jeg følte, jeg blev indigneret og vred over den verden Viemose beskrev, som hun voksede op i og var voksen i. Og så opdagede jeg: det er den samme verden jeg lever i.
Det er nemt at opgive troen på forandring, på en udbredt feminisme med alle nederlag. Men denne bog tænder håbet.
Når det kommer til feministiske bøger og fortællinger om patriarkatet kan det hurtigt blive de samme ting igen og igen, men jeg synes Viemose formår at skrive en rigtig god bog om universelle problematikker men fra et personligt og reflekterende synspunkt, som starter en samtale frem for at holde enetale
Seriøst kunne ikke læse den færdig, nåede til side 100 og så fik jeg nok. Synes bare den består af uovervejede anekdoter og citater der bliver smidt ind uden hun rigtig reflekterer over dem. Ja forstå det er feminisme at ground level, men det kunne have været lykkedes så meget bedre. Idk læs noget Butler eller Beauvoir i stedet, synes der er mange bedre eksempler på feministisk litteratur
“En visionær feminisme, for mænd såvel som kvinder, vil i bund og grund altid være optimistisk fordi tanken er, at verden kunne være anderledes” citat Suzanne Brøgger fra bogen.
Jeg kan godt forstå hvorfor RVs veninder nogle gange synes hun er for meget, som hun skriver om bl.a en sommerhus tur, hvor hun “ødelægger” den gode stemning. Men der er jo bare fordi Rikke Viemose har ret! Det kan godt være vi synes vi har ligestilling i Danmark, men alle eksemplerne i bogen viser med al tydelighed at vi ikke er nået særlig langt med ligestillingen og den kønnede fortælling i DK (- og resten af verden).
Jeg bliver egentlig lidt flov over at min generation har ladet os lulle i søvn og troet på, at blot vi fik en uddannelse og kunne klare os selv, så havde vi ligestilling. Men vi har undervurderet betydningen af mænds netværk og det faktum at mænd vælger mænd.
I dag den 8.3 på Kvinders Internationale Kampdag læste jeg en artikel om at vi først vil have ligestilling på arbejdsmarkedet i 2064. Medmindre der aktivt gøres tiltag, der fremmer kvinderne både jobmæssigt og økonomisk. I 2064 er jeg 98. Det er sørme skræmmende læsning.
Gør dig selv og dine børn en tjeneste og læs “Nu taler jeg”. Det er virkelig en vedkommende bog for alle forældre.
Jeg var underholdt på grund af emnet, problemstillingerne og temaet i bogen. Et feministisk kvad, som jeg virkelig nød at læse, men sprogligt manglede jeg noget. Den er skrevet simpelt, og det var kun få steder, hvor jeg kunne stoppe op, nyde og smage på sætninger som “kvindens krop er ligestillingens kampplads” (wauw!). Hvis der bare var flere af sætninger, linjer eller ordlege som disse, ville den klart have fået en stjerne mere!
Men trods dette går bogen fra blot et brev til Rikke Viemoses datter, til et brev til os alle sammen, og derfor besidder bogen en kæmpe styrke!
Virkelig mange genkendelige erfaringer og følelser, da jeg og forfatteren er jævnaldrende. Tiden, normerne, angsten svinger med. Selvtilsidesættelsen, kvindemordene i 1990erne, den blinde tro på det frie valg, mænds og kvinders adskilte livsverdener og det nedladende syn på kvindelige studerende. Tak for den. Jeg kunne godt have undværet de mange referencer til nutidens debatter, som jeg og andre læsere nok kender i forvejen. Ville gerne have læst mere om mekanismerne mellem mennesker.
Simpelthen den bedste bog jeg længe har læst - intet mindre. Fantastisk skrevet, og utrolig rammende for mange af de mikro-oplevelse jeg selv har oplevet gennem tiden.
Vi får nogle artige sandheder om patriarkatet lagt på bordet. Dog kunne jeg godt have ønsket, den ikke var helt så personligt henvendt til forfatterens datter. Det *meget* anvendte personlige pronomen "du", fik mig næsten til at føle mig som en gate crasher.
Den her bog gav en god blandet følelse af afmagt og frigørelse. Følte mig lidt fortvivlet i perioden jeg læste den… stadigvæk også, men også så meget mere opmærksom og klar!
Læs den og giv den til din veninde og datter og mand og søn. Der er stadig noget vej til ligestilling mellem køn og det gør denne bog meget fint opmærksom på.
Vandt bogen på biblioteket, så havde aldrig hørt om den inden, men jeg synes helt klart det er en vigtig bog og jeg kan godt lide formatet med, at Rikke egentlig skriver til sin datter, men man glemmer det indtil hun skriver 'du'. Der var mange ting jeg kunne genkende både fra mit eget og veninders liv, men der var også flere ting jeg fik en større forståelse for omkring den generation der er vokset op under rødstrømpernes tid, hvor jeg heldigvis tænker, at der da er sket nogle positive forandringer siden dengang.
En vigtig Bog Jeg er opdraget af en enlig mor i 70'erne og 80'erne og nu har jeg selv døtre, derfor rammer denne bog ned som et misil, i en verden som jeg gerne vil være med til at ændre. En verden som jeg selv er en del af, som privilegeret hvid mand i 40'erne. Det er en trist og vigtig fortælling, og det er forstemmende at vide at det er sådan jeg er opdraget. De oplevelser der beskrives, har jeg selv set; selv uvidende bidraget til; eller selv opvokset med, men jeg har også oplevet at miste prestige eller muligheder når jeg påtalte diskriminiation hvor jeg arbejdede. Feminismen er ikke død, den sover kun, og det er på tide at den vågner, for hvad er vigtigere end at udbedre systemiske problemer som rammer halvdelen af jordens befolkning. Inspireret af bogen - tjekkede jeg lige min egen læseliste og kun 10 % af de bøger jeg har læst er skrevet af kvinder. Øjenåbner.
“[det er kun], hvis vi ser det sexistiske tæppe, der tynger os, at vi kan kaste det af os.”
Rikke Viemose formår at tydeliggøre sexisme i Danmark ved at fortælle om sine egne oplevelser og møder med den gennem livet. Det er ikke, fordi det er en revolutionerende bog - men det er den måske for nogen. Hvis man ikke er bevidst om, hvordan patriarkatet påvirker både mænd og kvinder, er det en glimrende bog.
Virkelig velskrevet bog om den personlige oplevelse af at være kvinde og feminist. Rikke Viemose er 5-6 år ældre end jeg selv, og alt hvad hun skriver, er i en eller anden form genkendeligt fra mit eget liv. Jeg får lyst til at købe 50 eksemplarer af bogen og dele ud til venner, familie og kollegaer og afkræve dem, at de læser og forstår.
Dette er en meget fin og velskrevet bog hvor jeg oplevede at komme meget tæt på forfatterens oplevelser, og forstå. Jeg har hørt den som lydbog hvor forfatteren selv læste op, det var godt. Bogen kan varmt anbefales, både til kvinder som vil have flere generationers perspektiv på, og til mænd som vil have mere indblik i hvad der foregår, set fra den anden halvdel af befolkningens synspunkt.
En enormt vellykket bog, der er velskrevet og adresserer sexisme på både det samfundsmæssige plan og i forfatterens egen familie. Fortællingen er ikke mere personlig end at man godt kan være med, selvom man ikke kender forfatteren på forhånd. Jeg vil anbefale lydbogen, der er indlæst af forfatteren selv og er vildt god
En bog alle bør læse, kvinder som mænd! Ligestilling på alle fronter og oplysning om andres udfordringer kan ingen skade, det vil blot skabe flere nuancer og muligheder i samfundet og de roller vi alle påtager os.
De første kapitaler blev slugt, men de resterende var i tungere drag. Jeg er dog glad for forfatters kernefokus var den subtile sexisme i det danske samfund. Områder der endnu i dag er svært at bringe i dialog i samfundet.
En forløsende læseoplevelse om sexisme fra et priviligeret synspunkt. Tre store stjerner! Kan man give 3,5? Har noteret: feminisme handler ikke om mandehad. Det er basal viden (tror jeg), men godt at huske sig selv på som en noob-femi💘
Essays fra mor til datter der blotlægger sexistiske strukturer og værdier der er så normaliserede at vi knapt kan få øje på dem. Burde være obligatorisk læsning for alle
Wow. Efter at have læst den første halve side, tænkte jeg: den her bog handler om mig (og mange andre kvinder?) Tak til Rikke Viemose for at sætte ord på.
Slugte bogen! Og den burde være obligatorisk læsning! Vi kender jo alle til dine historier - vi har oplevet dem - men skubber det borte - blot for at være - eksisterer - i det der nu engang er!