Jonathan begynder på efterskole, men det er ikke helt den start, han havde håbet på. Jonathan er en ægte fodbolddreng, der allerede er spottet af talentspejderne, og det var meningen, at han skulle gå på idrætsefterskole og ikke lave andet end at spille fodbold. Få uger før skolestart brækker Jonathan dog benet og vælger i stedet af starte på den mere kreative efterskole, Ruvinge.
Meget fin bog. Men var alt for kedelig, jeg synes at vi skulle have haft mere vide om Jonathans barndom udover fodbold. Men giver et godt indblik i at gå på efterskole, og de udfordringer og glædestårer som følger med.
Jesper Wung-Sungs Det år sjæle slår smut er en fantastisk medrivende drenge-ungdomsroman om fodboldnørden Jonathan, der er midlertidigt slået ud af kurs med en brækket ben. Han kommer på en efterskole uden fodbold, indtil benet er lægt. Men efterskolelivet og en vis utilnærmelig pige får Jonathan til at tænke over sig selv, tænke over sit liv, fodbolden og hvad der ellers måtte komme. Farfarens død rammer hårdt. Pigens indtog slår benene væk under ham og efterskolelivet bliver en omvæltende oplevelse for Jonathan. Heldigvis får de unge en roman, hvor det en dreng, de kan identificere sig med. En fodbolddreng, der nok er en anden, end da han ankom til efterskolen. Og så er der dømt romantik. Det må drengene også gerne få del i.
Jeg går hverken på efterskole eller interesserer mig for fodbold. Alligevel følte jeg, at jeg kunne relatere mere til denne ungdomsbog end mange andre. Jeg er virkeligt positivt overrasket og rørt af bogen. Wow!
Fin efterskoleroman, men havde nok bare håbet på noget mere eller måske rettere anderledes end det jeg fik. - sincerely en der virkelig ikke går op i fodbold
har brugt min sommerferie på at læse og lave undervisningsmateriale til den, da jeg skal læse den med 10. klasse som hovedværk efter ferien. jeg har derfor ikke tænkt mig at skrive alt for meget nu. jeg synes meget fungerede rigtig godt og meget var knap så godt. jeg glæder mig til at høre hvad mine elever tænker om den. om ikke andet fik den mig til at fortryde ikke at have gået på efterskole! og derudover er det altid rart at læse noget fra et perspektiv der er fjernt fra ens eget.
~Spondoreret anmeldelse~ Bogen starter virkelig godt og præcist ud, i et let og friskt sprog, som er med til at give fortællingen et godt og ukompliceret flow. Det er en historie om ægte passion, talent og glæde, at vide hvad man gerne vil og gå målrettet efter det. Passionen her er fodbold og det må jeg jo indrømme ikke er noget som interesserer mig det mindste. Ikke desto mindre er Jonathans entusiasme virkelig smittende og jeg formåede at sætte mig i hans sted.
Historien er dog lidt af en blandet affære efter min mening og der var ikke noget jeg sådan rigtig kunne relatere til. Udover det med fodbolden, så har jeg heller aldrig gået på efterskole og det er da heller ikke fordi bogen giver mig følelsen af at jeg er gået glip af noget. Der var tidspunkter hvor jeg savnede noget mere detalje, information og dybde i de forskellige grene af historien. For eksempel forstår jeg ikke helt sporet med broren. Det føltes hullet og til dels også ret unødvendigt. Hele det her gældsaspekt der hænger over den del af historien synes jeg ikke havde noget at gøre med resten af Jonathans fortælling og da der ikke var nok dybde i det, syntes jeg det fyldte for meget. Der var også en scene med en kjole og ord som lillesøster, som jeg godt ved skulle ses som en joke, men mest af alt var upassende og decideret ubehageligt for mig at læse. Jeg forstår nemlig slet ikke hvorfor det skulle være med. Det var unødvendigt.
Når det så er sagt så er dette også i stor stil en fortælling om identitet og personlig udvikling. Hvordan ungdommens planer og håb for fremtiden er klarlagt og dermed også hvordan ikke alting går som forventet og planlagt. Det var nok noget af det jeg bedst kan lide ved historien.
Alt i alt er det en fin fortælling, hvor jeg da også har følt mig underholdt undervejs. Jeg tror bare ikke jeg er den rigtige læser til den, men er ikke i tvivl om at den vil ramme rent ind hos en anden.
1 stjærne fordi man ikke kan give den 0. Karakterne er helt ensidige og 100% steriotyper med ingen kreativitet fra forfatteren enden er de de loner kreative nørd eller fodboldt jock. Den beskriver også en ung relation på en måde hvor man bare føler st det er en ældre mand som skriver. Piger er jo helt vilde efter seksuelle overgreb og syntes det er vildt sexet at blive kysses unden at ville det. Hovedpersonens eneste interessere er fodboldt. Der er heller ingen udvilking af Hovedpersonerne genem helle bogen andet end at Jonatan ikke vil gå på fodbolds efterskole men ellers sker der ikke rigtigt någet. Dette er en bog som gammle mennesker tror unge kan lide.
Fantastisk ungdomsroman! Flydende og let sprog fra første til sidste side. Fodbold har aldrig interesseret mig, men nu kan jeg næsten selv mærke, hvordan passionen for bolden kan føles. Jeg har aldrig gået på efterskole, men nu kan jeg næsten mærke, hvordan det ville have været. Faktisk ville jeg ønske, jeg både havde spillet fodbold og gået på efterskole. Ungdommen, udviklingen, tvivlen og de store følelser genkendte jeg derimod så tydeligt, at jeg igen kunne mærke mig selv som teenager - selvom det er tusinde år siden…
Denne bog er lavet i en bearbejdet udgave til unge med læsevanskeligheder - det er jo genialt! (Det er den udgave, jeg har haft til rådighed)
Jeg synes, "Det år sjæle slår smut" er en god fortælling om ungdomslivet (på en efterskole). Det handler om at finde ud af, hvad man selv mener er vigtigt. Skal Jonathan fortsætte med at bruge det meste af sine vågne tid på fodbold eller er det tiden af søge andre veje?
Jeg har selv gået på efterskole, og det var jo herligt at blive sendt tilbage til den tid med store følelser, venskaber og fællesskab - på godt og ondt.
Fine karakterer. Jeg elskede Asta og kunne godt lide hovedpersonen Jonathan. Men ja ... jeg var ikke helt sikker på, hvor jeg havde ham - hvad der drev ham og hvordan det relaterede sig til forholdet med hans bror, Asta og efterskolekulisserne. Plottet gik ikke op i en højere enhed for mig, og jeg er usikker på sammenhængen mellem temaer og plot. Jeg er usikker på, hvad bogen havde på hjerte og tror måske, at den ville for meget på én gang.
Egentlig en fin ungdomsroman, jeg var nok bare den forkerte modtager. Jeg er ikke kæmpe fan af fodbold som den handler meget om. Men til gengæld holdte jeg meget af romanen, når den gav mig erindringer tilbage til mit eget efterskoleår. Det skete desværre ikke så tit, selvom den jo egentlig burde handle meget om efterskole. Forventede nok noget andet end jeg fik.
En helt vildt sød efterskole historie. Så fede karakterer og baghistorie for mange af dem. Den får dog kun 3/5 stjerner, da jeg ikke er fodbold fan og der er SÅ mange fodbold referencer. (mild spoiler?): Derudover havde jeg svært ved at forstå forholdet mellem Asta og Jonathan. Selv om de begge er vildt fede karakterer, så gav deres forhold først mening mod slutningen af bogen.
Alle der skal på efterskole bør læse denne dannelsesroman. Alle efterskoler nær have den i pensum. Jeg har aldrig gået på en. Men føler jeg har nu. 🌟14+
Dansklærerne på årgangen havde valgt at vi skulle læse denne bog. Jeg blev aldrig fanget af den, og det var nok mest fordi det ikke er en bog som jeg normalt ville have læst da ingen af temaerne interesserer mig særlig meget.
Hvis man gerne vil læse en bog som har meget med efterskole og fodbold at gøre så giv den en chance, men ellers så vil jeg anbefale at man bare lader vær med at læse den.