Bent Hallers dannelsesroman, 'Sange fra Skarnbøtten', er en FANTASTISK bog! Den tog fusen på mig, da jeg beklageligt nok ikke har læst noget af forfatteren før. Den litterære kvalitet er tårnhøj, det være sig bogens stil, opbygning, persontegning, billedsprog og syntaks. Desuden er jeg 'bare' vild med både indhold og hovedpersonen/fortælleren.
Haller fortæller med et glimt i øjet om 1960'ernes troskyldige idealisme, sikkert ikke uden et vist selvironisk, autofiktivt tilbageblik. Jeg kunne i hvert fald nikke genkendende til tidens ånd, som blev ført videre ind i min begyndende ungdoms '70'ere.
Jeg elsker hovedpersonen, Jørgen, som er en sårbar og anderledes dreng/ung mand, der bliver udnyttet groft af sin omgangskreds. Forældrene ser ham ikke, interesserer sig ikke synderligt for ham og de udfordringer han har med angst, så han får aldrig den fornødne omsorg, som kunne have afhjulpet hans indlæringsvanskeligheder. Bevares, rent materialistisk er Jørgen en 'møgforkælet skid', som vennen Poul, hans diametrale modsætning, kalder ham. Jørgens forældre er velbjærgede og Pouls det modsatte. Da Poul, som er interessant, flot, stærk, charmerende og musikalsk, begynder at komme i Jørgens hjem, fatter Jørgens forældre gradvist stor interesse for Poul. Denne interesse bliver så udtalt, at man tror, det er løgn! Gøgen på bogens forside symboliserer Poul, som 'skubber Jørgen ud af reden' derhjemme.
Jeg fandt bogen gennemsyret af en underspillet humor i beskrivelsen af diverse skæve eksistenser:
"Første juledag, sidst på eftermiddagen, hvor jeg sad i stuen og syede ny elastik i mine underbukser, kom Poul".
"...Han var allerede trådt op på karrierens første small trin ved at have fået udgivet en digtsamling på det populære Eget Forlag. Selvbetalt, som han sagde. Han var i ternet nederdel".
Jeg er med vilje skøjtet let hen over handlingen, da jeg nødigt vil spoile noget! Bogen skal så meget læses. Glæd jer!!!