Jump to ratings and reviews
Rate this book

Partner, Løgner, Elsker, Krænker; Om psykisk vold i parforholdet

Rate this book
Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold. Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste og behandle dem som objekter, som de kan skalte og valte med. De formår ikke at indgå i en jævnbyrdig og respektfuld relation og forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses - og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det. Denne bog gennemgår den psykisk voldelige persons karaktertræk, de typiske former for psykisk vold og de destruktive dynamikker, der udspiller sig i et parforhold præget af psykisk vold. Den beskriver, hvilke konsekvenser psykisk vold har for offeret og for eventuelle børn. Den giver gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud. Bogen runder af med et appendix til familie og venner, så de kan yde relevant støtte og få en basal forståelse for det, som voldsofferet har været igennem. Til alle, der gerne vil blive klogere på, om man er i et psykisk voldeligt parforhold og på, hvad man kan gøre for at slippe fri af det.

412 pages, Paperback

First published February 10, 2022

2 people are currently reading
31 people want to read

About the author

Christina Copty

3 books3 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
16 (38%)
4 stars
19 (45%)
3 stars
5 (11%)
2 stars
2 (4%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
Profile Image for Tanja.
248 reviews25 followers
November 1, 2022
En fremragende bog for alle der er interesserede i emnet. Bogen er til alle der har oplevet psykisk vold, set det, været i det eller vokset op i det. Den har konkret værktøj, gode eksempler og stiller det hele op så det fremstår mere klart. Psykisk vold kan være en uigennemskuelig størrelse og denne bog skaber klarhed over de mange måder den kan se ud på.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
September 14, 2023
Det her er en bog jeg har læst på grund af mine personlige erfaringer med psykisk vold i et parforhold og det er spejlet i min anmeldelse. Bogen henvender sig primært til offeret, altså den der bliver udsat for psykisk vold, men hvis du står én nær som er eller har været udsat, så er den her bog også til dig.

Bogens indhold ramte mig meget tidligt og med ganske få begreber blev der sat ord på det parforhold jeg havde i 3,5 år. Det var hård læsning, men samtidig også utroligt forløsende. Bogen gav mig en mulighed for at kunne anskue situationer udefra, fjerne mig selv fra oplevelsen og fokusere på det mere faktuelle og den hensigt der var fra den anden part. Jeg blev også helt lettet over alt det jeg heldigvis ikke har været udsat for.
I bogen er der også en test bestående af 30 ja/nej spørgsmål som hjælper til at finde ud af om du er udsat for psykisk vold i dit parforhold. Jeg kunne svare klart ja til 20 og 2 delvist ja - det synes jeg var rystende.

Bogen er meget overskuelig og let at forstå, samtidig med at den kommer bredt og grundigt omkring psykisk vold, nuancerne, de forskellige typer og hvilken betydning det har for offeret.
Jeg kunne genkende mange forskellige eksempler, situationer og følelser.
Bogen kommer blandt andet omkring det klassiske spørgsmål 'hvorfor går du ikke bare?' og nogle eksempler på årsagerne til hvorfor det ikke er så simpelt. Der er fokus på typiske fællestræk og kendetegn ved krænkeren,  f.eks. følelsesmæssig umodenhed, manglende refleksion over egne handlinger, sort/hvid verdens anskuelse og uvillighed til at ændre holdning. I den forbindelse er der også eksempler på parforhold, samt kendetegn og fællestræk ved ofrene. Ved sidstnævnte synes jeg dog ikke jeg kunne spejle mig i nogle af dem og jeg syntes det blev lidt sort hvidt da det handlede meget om barndommen, for jeg er sikker på man godt kan blive offer for psykisk vold uden at matche nogle af de kendetegn.

Allerede i forordet gør forfatteren opmærksom på sine egne blinde vinkler, at hun har inddraget andet end heteroseksuelle parforhold og at hun tager udgangspunkt i det hun møder i sin klinik.
Det sætter jeg stor pris på, men jeg syntes det var ærgerligt at der var primært kønsspecifikke eksempler og meget få ikke-kønsspecifikke. Det er meget binært opstillet og jeg er sikker på at andre mennesker på, eller ikke på, kønsspektret også kan være både ofre og krænkere. Også i forhold til hvad man i binær forstand mener er typisk mænd eller typisk kvinder. Jeg ser det som en unødvendig kønsopdelt adskillelse af det samme problem og det tror jeg på vi kan gøre bedre i fremtiden.

Bogen kommer desuden også omkring konsekvensen af psykisk vold, indeholder gode råd, blandt andet til at håndtere passiv aggressivitet og undgå at gøre brug af det og den slutter af med at henvende sig til familie og venner.
Det er en lærerig og yderst vigtig bog om et emne, som jeg tror for få mennesker kender omfanget af. Der er mange forskellige måder at udøve psykisk vold på og det er ikke altid det opdages før man står dybt i det.
Derfor er det her en bog til dig som er nysgerrig på emnet, til dig som står i det, til dig som er i tvivl om du bliver udsat for det eller til dig som kender én der gør.
Profile Image for Nejra Topcic.
11 reviews
April 26, 2025
Partner, løgner, elsker, krænker er en utrolig vigtig bog om et emne, der desværre alt for ofte bliver overset. Den tager fat på de mekanismer og mønstre, der præger usunde og destruktive forhold – og gør det på en måde, der er både oplysende og rørende.

For mig ramte bogen ekstra hårdt, fordi jeg kender venner, der har været fanget i utrolig giftige forhold. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de måske kunne have undgået noget af smerten, hvis de havde haft muligheden for at læse denne bog tidligere. Bogen sætter meget præcist fokus på, hvad der sker i et forhold, hvor kærlighed bliver forvekslet med kontrol, manipulation og overgreb.

Samtidig beskriver den tydeligt de advarselstegn, man skal være opmærksom på – tegn, som det kan være svært at få øje på, når man selv står midt i det. Bogen er skrevet med en fin balance mellem fakta, refleksion og empati, og det gør den til en vigtig læseoplevelse for alle – både for dem, der måske har oplevet noget lignende, og for dem, der ønsker at forstå og kunne støtte bedre.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.